Lykke skriver under Sprøg om stress:
“Jeg er 18 år gammel, og jeg har over en periode af 3 år været meget syg, meget ofte. Jeg har rigtig ofte feber, ondt i hovedet, svimmelhed og kvalme, og jeg mister i højere grad appetiten.
Disse sygeperioder startede samtidig med, at jeg startede på gymnasiet, og samtidig med at jeg også fik vejrtrækningsproblemer når jeg dyrkede sport.
Allerede 2 måneder efter sommerferien var jeg nødt til at stoppe med at dyrke elitekampsport fordi jeg ikke engang kunne være med under opvarmningen mere. Jeg fik tider på hospitalet, blev undersøgt for næsten alt omhandlende luftvejene, lungerne og hjertet, og man fandt småfejl hist og her men intet alvorligt. Da jeg så for en måned siden nævnte feberanfaldene og de mange sygedage undersøgte de om mit immunforsvar fejlede noget, men fandt intet.
På det seneste har jeg haft meget at tænke på, og mit sociale liv såvel som min tid i skolen er ét stort kaos. Jeg går rundt med en følelse af, at jeg er en fiasko, men har ikke nogen jeg kan snakke ordentligt med om det. Det har ført til at jeg åbent brokker mig for ikke at bryde sammen. Mine venner er trætte af mit brok, og det er jeg også, men jeg går rundt med rigtig mange problemer og ingen til at aflaste mig.
For nyeligt kom jeg i tanke om, at der vist var noget om at stress sænkede immunforsvaret, og at det kunne være grunden til at jeg blev så syg i perioder. Jeg snakkede med min læge omkring det efter at have været syg i en uge, og han sagde at det var meget muligt. Han kom med forslag til hvordan jeg kunne sænke tempoet lidt og få mere tid for mig selv, men som perfektionist er det rigtig svært at sætte en tidsgrænse på opgaverne, idet man først stopper nor man føler det er godt nok.
Jeg tog så jeres stresstest i dag og havnede på 144, hvilket bekræfter min teori om at jeg har stress.
Jeg kunne rigtig godt tænke mig at få fat i en psykolog, da stress ikke er mit eneste problem, men sådan nogle er dyre, og jeg er ikke sikker på om mit eller mine forældres budget kan klare det.
Findes der tilskud fra staten til psykologhjælp? Og hvordan kan jeg ellers lette byrden?”
Kære Lykke
De symptomer, du nævner, kan hænge sammen med stress og angst, men kan også være andet. Det er derfor godt, at du er blevet grundigt undersøgt, for at udelukke andre ting.
Du har brug for hjælp. Når man har det, som du har det, er det meget svært at hjælpe sig selv. Du skriver at stress ikke er dit eneste problem, og du nævner også perfektionisme, som jo i høj grad man være med til at give stress. Jeg synes også, at det vil være en rigtig god ide at snakke med en psykolog. De fleste gymnasier har tilknyttet en psykolog, og det er helt gratis for dig. Og da det påvirker din skolegang, er du fuldt ud berettiget til hjælpen. Hvis det ikke er muligt at få hjælp gennem din skole, kan din læge henvise dig til et psykolog, hvor du får tilskud, og på den måde sparer du nogle penge. Jeg håber, du finder en god løsning.
Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård
——————————–
Kender du til at være gymnasieelev og stresset? Skriv gerne om det nedenfor til glæde for andre.
