Hjælp – Ondt i brystet, prikken i armen, dobbelt hjerteslag, meget forpustet m.m.

Lisa skriver i indlægget http://www.forebygstress.dk/blog/min-historie-%e2%80%93-bjarne-toftegard#comment-164:

“hej…som så mange har jeg stress. Eller det vil sige det tror jeg og min læge i hvert fald. Jeg har været tjekket af adskillige læger, også indlagt to nætter på hospital, fordi jeg og min praktiserende læge skulle være helt sikre på at det ikke var noget galt med hjertet eller noget andet alvorligt.  

jeg har nemlig haft meget ondt i brystet, også i armen, prikken i armen og fingrene, været svimmel, hjertet har slået dobbelslag og jeg har været meget forpustet. På et tidspunkt kunne jeg ikke gå på toilettet i min lejlighed (4 meter) uden at blive forpustet og måtte smide mig på sengen igen.

jeg har siden okt 2007 haft disse symptomer med kulmination i dec/jan. blev sygemeldt fra arbejdet og senere i april opsagt grundet for meget sygedom. uretfærdigt synes jeg da jeg er helt overbevist om at det er arbejdsrelateret stress. Fyringen gjorde at jeg fik alle symptomer igen, så nu prøver jeg atter at “bygge mig selv” op med positive tanker, fysterapi den rigtige kost osv.

jeg er så træt af det!!!! selv at tage opvasken kan give mig stress i kroppen. jeg starter stille og roligt men lige pludseligt er jeg helt spændt op og trækker ikke vejret ordentligt.

Jeg har lige været på et stresskursus og der blev jeg lidt bange for om det alligevel ikke er stress. de andre på kursuset havde ikke rigtigt oplevet de fysiske symptomer jeg har beskrevet. I går og idag er min arm endnu mere kold end den plejer og det prikker igen en del i den. Bliver lidt urolig- for tænk hvis det alligevel er noget andet galt med mig? Men jeg synes det begynder at blive pinligt at gå til lægen med de samme symptomer…håber det snart bliver bedre.

Er der nogen der ved om dette er almindelige stress symptomer?

mvh lisa

PS. Nåja: alle resultat af undersøgninger på hospital og hos læger har været normale.”

Hej Lisa

Det er godt, at du har været til lægen og er blevet undersøgt. Du skriver, at de ikke har fundet noget. Jeg har lige skrevet et indlæg om psykosomatisk lidelser. Se: http://www.forebygstress.dk/blog/hj%c3%a6lp-psykosomatisk-eller-virkelige-hjerte-kar-sygdomme. Det er givetvis det, du oplever.

Du skriver, at du bl.a. har “ondt i brystet, også i armen, prikken i armen og fingrene, været svimmel, hjertet har slået dobbelslag og jeg har været meget forpustet”. Det er typiske symptomer ved angst, ligesom en kold arm kan være det. Da du ikke selv er opmærksom på angsten/årsagen, kan det være en generaliseret angst, du har.

Angst giver stress, ligesom stress kan give angst. På den måde er der en sammenhæng. Men spørgsmålet er, hvad der kom først, og hvordan man skal sætte ind for at kommer ud af denne onde cirkel.

Jeg vil foreslå, at du taler med din læge om angst og evt. opsøger en kognitiv psykolog eller en anden behandler med specielt i angst, for at finde ud af, om det er det, du lider af.

Jeg håber, at dette svar kan bringe dig et skridt videre mod et bedre liv.

Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård

——-

Hvis du har erfaringer med de symptomer Lisa nævner, så er du meget velkommen til at lægge en kommentar. På den måde kan du være med til at hjælpe både Lisa og andre.

93 comments on “Hjælp – Ondt i brystet, prikken i armen, dobbelt hjerteslag, meget forpustet m.m.

  1. hej lisa.
    vil lige skrive til dig ,da jeg står i asmme situation som dig.
    jeg har været indlagt på sygehuset fra den 22-5 til den 2-6 2008, da jeg pludselig følte en svimmelhed, og ondt i venstre arm, er blevet tjekket med mr scanning, ct scanning, samt flere ekg ,og en alm scanning af hjerte og hjerne, men der var ikke noget galt.
    har stadig svimlen, og er træt, har kvalme, samt ondt i nakken, hjertebanken, og det hele kører bare.
    jeg har præsis de samme symtioner som dig, og når det kommer lige som en ruchebane, 2-3 gange i døgnet.
    jeg får nu piller mod forhøjet blodtryk og de hjælper også lidt men må tage beroligende piller samtidlig med for at holde det ud.
    mvh vibbe

    • birte jensen

      jeg har fornemmelser af at værebedøvet ved tandlægendet er ved venstre side ved munden og ud i armen og er ret bange for hvad deter

      • Kære Birte

        Når du har føleforstyrrelser på den måde, så er det altid en god ide at få din læge til at undersøge det. Om ikke andet, så kan lægen udelukke andre årsager end stress.

        Mvh
        Bjarne Toftegård

  2. Hej Lisa
    Har lyst til lige at gøre opmærksom på, at mangel på B12 – vitamin giver præcis de samme symptomer, som du har. Det er ikke altid lægen sætter kryds ved netop dette, så jeg vil foreslå at du lige får det tjekket. Hvis det er B12, vil du i løbet at kort tid få det “normalt” igen. Rigtig god bedring
    Tina

  3. steffen

    En ubehagelig og ubeskrivelig psykologisk “stress-spiral” at komme ind i…. – Har selv været der, er der til dels stadigvæk. Jeg har haft så mange forskelligartede symptomer, bl.a. – men alt fra prikken, stikken og brændende fornemmelser i arme og ben – følelsesløshed – kramper – synsforstyrrelser – svimmelhed – kolde fødder/hænder – høj puls – svedtendenser – udtalt træthed o.m.a.
    Mit råd er flg.:
    1) Inden du begynder at bearbejde de egentlige problemer hos psykolog el. lign, er det vigtigt at du bliver undersøgt hos specialister – ikke kun egen læge – for definitivt at sikre dig om, at du ikke fejler en egentlig sygdom. – Jeg siger dette, da du kan være i fare for at udvikle “sygdomsangst” , som er en selvforstærkende stress-spiral at havne i. Stress-symptomer kan være så svært gennemskuelige, at det til tider bliver meget svært at “tro på lægen”

    2) Så kommer det lange træk – at finde årsagerne til stressen/angsten, ……… Hvis du bestemmer dig for at gå til psykolog, er mit bedste råd, at finde en der selv har haft stress/angst – og kommet ud af det igen – Ellers kan det meget let blive spildte penge og endnu mere frustration, idet vedkommende ikke oprigtigt kan identificere sig med dit problem….Og det er det DU har brug for.
    – Start parallelt hermed at læse bøger om selvudvikling etc – der findes utroligt meget….- Bare gå igang, så vil du hurtigt blive guidet ind på de bøger/emner der interesseret dig.

    3) Dette er det vigtigste råd: TAG ANSVAR FOR DIG SELV ;-). Tro på det, du er allerede på vej ud af din tilstand, når du har fundet denne web side, – det kan dog godt tage noget tid, men vær vedvarende. Symptomerne forlader dig ikke bare fordi du tænker positive tanker idag.
    Vær god ved dig selv – gør det du har lyst til – og lad være med at tænke for meget 😉 😉
    Steffen

  4. Dorte Aalholt

    Hej Lisa

    Jeg føler med dig. Det må være meget invaliderende og til tider helt uforståligt for dig. Jeg har selv haft ligende symptomer.

    Hvis der er tale om en angstproblematik, kan jeg anbefale hypnose.

    Jeg har selv haft stressrelateret angst og gået til kognitiv psykolog med mange samtaler og ringe effekt. Først da jeg kom i hypnose, blev jeg fri for min angst.

    Hypnosemarked er dog noget blandet. Det kræver ikke meget andet end et metodekursus for at kalde sig hynoterapeut. For mig var det meget vigtigt, at finde en hynoterapeut med en sundhedsfaglig uddannelse.

    Der er en vej ud af angst. Det kan være forbandet svært at finde den, men den findes!

    Knus
    Dorte

  5. Gitte Eriksen

    Hej med jer.
    For 10 år siden mistede jeg følelsen og pulsen i hele venstre arm. Jeg blev indlagt men så atter udskrevet. Blev ugen efter indlagt igen med samme symptomer. Var igennem diverse scanninger, fik målt nerverne i armen m.m. Fik et angsttilfælde på sygehuset og troede jeg skulle dø. Har prøvet at arbejde mig ud af det hele og prøvet alt det alternative og syntes at det hjalp, indtil sidste år. Jeg blev pludselig bange for at gå i banken (ikke noget at have det i, da jeg ikke skylder nogen 1 krone) gik i panik da jeg skulle skrive under til et nyt pas, og ligeledes da jeg skulle skrive under på posthuset for at få udleveret en pakke. Jeg står i forretning og har igennem længere tid været bange for den første gave som skulle pakkes ind. Ser på den og fødderne begynder at svede og så kommer rysteturen… I søndags gik den så helt gal. Hele min krop gik i selvsving og mit bryst gjorde ondt. Det endte med at min søn måtte ringe 112 og efter diverse undersøgelser fik jeg diverse beroligende medicin. Dette hjalp så jeg kunne sove, men næste morgen var den gal igen. Jeg ringede til lægen og fik at vide at jeg først kunne få en tid dagen efter (hos en vikar) og jeg bare kunne gå mig en tur og tænke over tingene. Var så ved lægen igår – og skal have taget blodprøver på fredag. Men til hvad nytte? Jeg har brug for hjælp. Jeg er alenemor til 2 dejlige drenge – og jeg SKAL op igen. Jeg holder af mit arbejde – men kan ikke gå derhen. Jeg skal have handlet idag. Min den yngste søn har fødselsdag i morgen. Jeg skal – jeg skal men kan ikke samle mig sammen. Jeg er et kendt ansigt i byen og er bange for at møde folk idag når jeg skal ud at handle. Føler mig tom i hovedet, har ondt i nakken og træt ud i mine arme. Prøver på at tage mig sammen. O.K. Det skal jo gå

  6. Kære Gitte Eriksen

    Det er godt, du holder modet oppe, for det er en vigtig forudsætning for at komme ovenpå igen. Du oplever at blive overvældet af angst, og som du selv bemærker, så er der ikke nødvendigvis nogen logik i den.

    Hvis sundhedssystemer ikke kan hjælpe dig, så er du overladt til selv at finde hjælp. Du skriver, at du tidligere har modtaget alternativ behandling, måske kan du prøve noget af det igen. Du kan evt. også kontakte Angstforeningen, som bl.a. har en telefonisk rådgivning.

    Så håber jeg, at din yngste søn får en god fødselsdag i dag!

    Mvh Bjarne Toftegård

  7. Gitte Eriksen

    Hej Bjarne
    Jeg vil gerne besvare dine kommentarer her 8 dage efter. Jeg har gjordt mig en del tanker – men ved ikke rigtigt hvad jeg tænker. Går nu til kinesisk akupunktur og massage. Det har jeg det rigtg godt med. Skulle til lægesamtale i tirsdags og havde lavet en liste(her overskrifterne):
    Hvad er jeg bange for?
    Hvad elsker jeg?
    Hvad kan jeg ikke lide?
    Hvad gør mig glad?
    Hvad gør mig ked af det?
    Hvad har jeg gjort for at hjælpe mig selv?
    Og lavet en beskrivelse af mit liv.
    Lægen fandt ud af, at det bedste for mig (efter at mine blodprøver var fundet ok) at jeg nok havde brug for psykologhjælp. Jeg fortalte hende at jeg havde læst meget om kognitiv terapi – og hun syntes at det er en god ide. Men så kommer det deprimerende. Man kan ikke få henvisning – men må selv betale. Det har man bare ikke råd til som enlig mor! og svaret er så – tag dig en gæld og bliv måske rask – eller ? Her er det at jeg ikke helt forstår sundhedssystemet. Er det her man skal gå helt ned p.gr.af det økonomiske – og hvad vil dette så koste det offentlige. Går hele tiden og skriver ned – for at tænke. Jeg har en dejlig strand næsten udenfor min dør og der elsker jeg at sidde og kigge ud på vandet. Min yngste søn som havde fødselsdag i sidste uge er utrolig god til at gå ture ved vandet med mig. Mødte for et par dage siden min gamle skolelærer nede på stranden. Hun begyndte at snakke – men kiggede lige pludselig på mig og udbrød: Du ligner jo noget som er løgn. Vi talte meget sammen – og her er det at min tidsfornemmelse nok ryger. Om det har taget 5 min. eller 1/2 time kan jeg ikke sige med sikkerhed. Men det var en dejlig fornemmelse. Nå! ud er der meget røget men jeg har fundet ud af at internettet er en god ting. Har i øvrigt meldt mig til dit E-kursus og håber…
    Laver ikke ret meget og bliver glad hver gang man får gjort en lille ting. Bare det at redde senge..
    Lægger i øvrigt puslespil for at samle tankerne. Det er ganske dejligt at få 1000 brikker til at passe sammen – når man ikke kan få 2 til at passe sammen i knolden.
    Mvh. Gitte

  8. Kære Gitte

    Vi kan hurtigt blive enige om, at der er mangler i vores sundhedssystem, specielt når vi har brug for hjælp til det mentale.

    Det er godt, at lægen fandt ud af, at det fysiske er ok. Så håber jeg, at din alternative behandling evt. kombineret med mit e-kursus, kan hjælpe dig.

    Mvh Bjarne Toftegård

  9. Jeg har siddet her og læst indlæg på siden. Er ved at blive skør i over at jeg ikke kan få ro i mit hoved er ved at eksplodere over alt for meget der skal holdes styr på gad vide om det nogensinde stopper igen????

  10. Gitte Eriksen

    Hej Linda
    Du er ikke den eneste som har det sådan – vi er åbenbart mange…Jeg var ved lægen i går og fik at vide at jeg havde en “moderat depression” og hun ville have at jeg skulle på medicin. Hun ved at jeg studerer meget omkring stress/depression og jeg fik skrevet ned hvad medicinen hed. JEG VIL IKKE PÅ MEDICIN – jeg prøver alle andre udveje. Jeg har aldrig været god til at læse – men læser rigtigt meget nu om disse lidelser. Jeg er begyndt at tænke over alle de gode ting som livet giver os. Det kan godt være at støvsugeren har stået fremme i 2 uger og endnu ikke blevet brugt – men så pyt med det.(selvom jeg aldrig har været sådan) Jeg er stolt over at jeg kan stå op om morgenen og få mine børn givet morgenmad og smurt deres madpakker – for at sende dem i skole. Men kræfterne bliver hurtigt brugt op. Jeg har en god familie at snakke med – og ønsker at jeg snart kunne komme på arbejde igen – men problemet lige nu er, at jeg ikke har lyst til at møde mennesker på gaden som kender mig. Har svært ved at tage ud at handle og har svært ved at tage mig sammen til alt. For folk som ikke har prøvet at være i denne situation kan det være svært.at forstå og som man siger: I nøden lærer man sine venner at kende. Dette kan igen være et nederlag som man selv skal forsøge at forstå, for igen kværner tankerne rundt i hovedet – for at kunne prøve at få svar på endnu et spørgsmål. Hilsen Gitte

  11. Gitte Eriksen

    Jeg må så lige tilføje – at min telefon ringede for lidt siden. Det var fra en jeg ikke kender så godt, men som havde lyst til at snakke med mig. For at høre til mig og for at give mig humør. Det gjorde hun i den grad. Bare det at hun havde den tanke var rigtigt dejligt.

  12. Kære Linda

    Gitte har allerede givet et rigtig godt svar. Tak for det, Gitte.

    Linda, nu kender jeg ikke din historie, men du har nok i for lang tid været stresset og trænger til en slags rekreation eller restitution. Måske skal du hive stikket helt ud en periode. Du kan ikke arbejde dig ud af en stress. Dit hoved vil nok have rigtig godt af en periode med ro.

    Mvh Bjarne Toftegård

  13. Tak for jeres respons. Hvor er det rart at høre fra ligesindede. Har stor lyst til bare at være alene og få ro men ved jo at de problemer der giver uro i hovedet skal løses først, det er desværre ikke altid lige let med mand og en stor børneflok men jeg vil ovenpå igen. Min læge er heldigvis rigtig god prøver at hjælpe alt hvad hun kan MEN skal jo selv løse problemerne og det er den svære del af det hele…………

  14. gitte Eriksen

    Hej Linda
    Måske ville det være godt for dig at gå alene derhjemme uden at tænke på noget. Som omtalt tidligere gør jeg ikke en disse udover at sørge for mine børn. Er næsten færdig med mit puslespil på 1000 brikker og lukker øjnene for alt andet som roder. Når jeg er færdig kan jeg jo konkludere overfor mig selv at jeg stadig har lidt i hovedet og så skal disse brikker bare sættes sammen deroppe Jeg går mig tit en tur på stranden – men min dårlige samvittighed nager mig stadigvæk – fordi jeg ikke kan gå på arbejde. Prøver at tænke positivt og snakker meget med mine børn. Du siger at du har en stor børneflok – det er hårdt nok.. Jeg har 2 dejlige drenge som jeg kan snakke med og som ved hvor jeg er… Men jeg har uheldigvis ikke en mand som jeg kan snakke med…. Jeg prøver på at gøre noget for mig selv for at værdsætte mig selv – som jeg måske ikke har gjort i mange år. Tænk positivt og læg de store ansvar i en anden kurv. Det har jeg gjort og tror på det. Jeg tror selv på, at jeg kan komme op af det sorte hul – selv om stigningen er svær. Men det skal lykkes for mig og selvfølgelig også for dig. Op med humøret min ven – vi skal nok klare det…Hilsen Gitte

  15. Nå… kan se at jeg har fået diverse svar fra andre end Bjarne Toftegård. Hans besvarelse blev nemlig sendt direkte til min email.
    Jeg har stadig de samme fysiske symptomer. men svimmelhed, forpustedhed osv er væk. Jeg har lært at trække vejret igen!! 🙂 Heldigvis!
    Det er så dejligt at kunne fungere igen, men samtidigt skræmmende at jeg stadig har ondt i armen, brystet og nu også lidt i benet: har været hos en neurolog og venter svar.
    Jeg synes jeg slapper af. har ikke arbejdet siden april 08. Men hvorfor bliver det ikke bedre i armen/brystet?!?! Jeg mener ikke selv jeg har haft angst. har prøvet det før så kender symptomerne, og mener at jeg har været god til ikke at få det denne gang. Men hvad hved jeg, det ligger måske og lurer.
    NU har jeg planlagt at rejse en del og jeg skal også på højskole næste år så håber virkelig at det hele går i sig selv. Har i hvertfald besluttet mig for ikke at arbejde indenfor det næste år. Jeg er så heldig at jeg godt kan klare det økonomisk. dvs jeg kommer til at leve på eksistens minimum, men har ingen børn at forsørge i hvertfald…Har ikke brug for nye ting eller tøj osv men har brug for at ikke arbejde!!!
    Håber i alle har det bedre! Og tak for alle besvarelser (som jeg først ser nu)
    hilsen lisa

  16. Hej Lisa

    Dejligt at høre, at du (delvis) har det bedre, og at du har mulighed for at passe på dig selv f.eks. ved at rejse, tage på højskole og ikke at arbejde.

    Hav det rigtig godt!

    Mvh Bjarne Toftegård

  17. Hej!

    Jeg læser lige jeres indlæg.
    Desværre har jeg erfaring med de symptomer og tilstande, I skriver om. Kender alle overvejelserne og tankerne og de begrænsninger, der kommer i livet. Og jeg har brugt floder af penge på psykologbehandling osv.
    Jeg fik først afgørende hjælp, da jeg begyndte at tage lykkepiller. Og hør her: Det er billigt, ufarligt og hvis det ikke virker i løbet af en måned eller to kan man droppe dem igen. Jeg har set det hos mig selv, og jeg har set det hos andre, at folk lider og slider i årevis, fordi de mangler serotonin i hjernen, hvilket ændres, når man kommer på lykkepiller.
    Læs evt. “Vil det sige, at jeg ikke behøver at have det sådan” af Colette Dowling, som handler om netop dette.

    Bedste hilsner
    Tine

  18. gitte Eriksen

    Hej med jer alle
    Jeg må sige at jeg er kommet ovenpå igen efter meget kort tid. Jeg brød ned den 8. septemper med sværd depression – som min læge sagde. Jeg har virkelig gjordt meget for mig selv. Jeg har læst og studeret, jeg har fået akupunktur og massage og lidt beroligende til natten – naturmedicin som er baldrian. Jeg har fået støtte af mine børn og min familie og tager nu lidt naturmedicin som hedder Hyperiforce. Jeg har stadig lidt angst tilbage, men prøver at bygge mit liv op på ny – og det syntes jeg er en succes. Jeg er glad for at jeg sagde nej tak til medicin, og prøver med oprejst pande at komme videre. Man kan rive sig selv op ved håret – tror jeg – og dette giver én selvsikkerhed
    igen. Jeg tror man skal arbejde med sig selv. Jeg har bl.a. taget Toftegårds lektioner og kombineret med dette samt mine selvstudier tror jeg det er gået den rette vej. Jeg har et opslagsværk – som jeg kan gå tilbage til hvis jeg har brug for det. Og så prøver jeg at tænke positivt. Jeg har altid gerne ville være den perfeke – ha’ det perfekte hjem – men nu påskønner jeg bare livet. Skidt med at mine børn roder – for hvis folk ikke kan acceptere det, er det bare ærgeligt. Hvorfor ha’ dårlig samvittighed over det. Hilsen Gitte

  19. Hej Trine og Gitte

    Tak for jeres tilbagemeldinger og jeres historier om, hvordan I på hver jeres måde er kommet videre. Jeg tror, at det gælder om at finde en vej, som passer godt til en selv … og hvis noget ikke virker, så at prøve noget andet. Man må aldrig give op!

    Med venlig hilsen
    Bjarne Toftegård

  20. Hej
    Jeg tog stresstesten, og fik 186 – hvilket ikke overraskede mig på nogen måde.
    Jeg har i et par år, haft kraftig stress, med mange syntomer.
    Jeg har ikke gjort noget ved det, eftersom jeg ikke selv synes det har været SÅ slemt. Jeg er trods alt kun 17 år.
    Desværre at tingene blevet værre på det sidste.
    Kan du foreslå noget jeg kan gøre?
    Mine forældre er klar over det, men da jeg ikke bor hjemme, kan de ikke gøre en kæmpe forskel.
    – Rikke

  21. NU har jeg faktisk været hos en neurolog (en af de mange læger jeg har set det sidste år)og de har fundet ud af at symptomerne i armen skyldes en nerve i klemme. den skal måske opereres, hvilket vil være et ukompliceret indgreb. De andre symptomer er dog næsten væk og derfor regner jeg stærkt med at de skyldes stress. Men vil bare lige fortælle det så andre evt bliver undersøgt en ekstra gang. I mit tilfælde viste det jo sig at ikke alt skyldes stress.
    Held og lykke
    Lisa

  22. Pingback: Svar til Rikke

  23. Kære Lisa

    Tak for din tilbagemelding vedr. dine symptomer. Det viser jo, hvor vigtigt det er at blive undersøgt grundigt af læger. Ofte skal der mere end én læge til.
    Det lyder også som din stress er ved at være væk. For så forsvinder de stressrelaterede symptomer.

    Pas rigtig godt på dig selv fremover.

    Med venlig hilsen
    Bjarne Toftegård

  24. Hejsa
    Her i tirsdags begyndte jeg at have ondt i mave, hovede og i brystet.. Det gør ondt når jeg trækker vejret og der skal ikke meget til, fx bare at løfte lidt, eller gå, drikke osv, for at det tager pusten fra mig.. Det kommer nærmest i bølger, og havde det nogenlunde godt da min kæreste var her idag, men da jeg så skulle lave fysikrapport (17år) om aftenen, kom det igen og var ret slemt.. havde meget ondt i hovedet, og i kroppen, det gjorde meget ondt da jeg trak vejret og min krop blev meget sløj..

    Vil bare høre hvad det er for noget, ringer til lægen i morgen, men da jeg er meget bange for at ligge mig til at sove, pga frygten for at dø (da jeg ikke ved hvad der er galt) så kunne det være rart at vide hvad der eventuelt kunne være galt.. om det er stress, lungebetændelse, forstrækning eller lign?? (alle gæt på hvad det kunne være, fra min familie og kæreste) mine symptomer lyder nemlig lidt som dem inde på denne side..

  25. Hej Jonas!

    Se at komme op til din læge og bliv lyttet på brystet. Det lyder som om du er ved at få lidt lungebetændelse, og så skal man bare i gang med penicillin hurtigst muligt.

    Bedste hilsner
    Tine

  26. Hej Jonas

    Jeg håber, at du har det bedre i dag. Jeg kan også, som Tine, kun opfordre til at, du kommer til din læge hurtigst muligt.

    Jeg kan se, at du skrev dette i går aftes, og jeg har først set det nu. Men til andre, og for en anden gang skyld, når du har det så slemt, så bør du ringe til lægevagt og høre, hvordan du skal forholde dig.

    Mvh. Bjarne Toftegård

  27. Har lii læst hele bloggen igennem, for de sidste par dage har min arm gjort rigtig ondt og har haft hjertebanken.. Men min kæreste siger at det er ingenting, men er meget bekymret.. Kan ikk kontakte min læge for han har ferie, og føler ikke at de andre læger vil ta mig alvorligt.. Jeg lider af angst.. angsten for a dø! Min læge har givet mig Alopam, men virkningen er begyndt a forsvinde.. Hva gør man ved det? Vil lii fortælle a min angst kom snigende efter jeg oplevede 3 dødsfald inden for 4 måneder i år som stod mig meget nær.. Men igen føler jeg ikk rigtig a jeg kan snakke med nogen om det, for der er ikk nogen som jeg kender som har levet eller lever med angsten i sin dagligdag.. Det er dog værst om aftenen, for når jeg ska sove så føler jeg heller tiden a mit hjerte “stopper” og a jeg ikk ka trække vejret.. Har ikk råd til psykolog…

    Sikke en roman jeg fik skrevet, men trængte til a komme ud med lidt.. smiler

  28. Hej Nette

    Angst er meget reelt, og de symptomer, du mærker, er også reelle. Så, det ER noget. Jeg vil foreslå, at du kontakter en anden læge eller lægevagten og fortæller din historie. Hvis en ikke tager dig alvorligt, så prøv en anden. Måske kan de hjælpe med anden medicin indtil din læge er tilbage fra ferie. Jeg vil også foreslå at du til den tid taler med din læge om muligheden for en henvisning til en psykolog.

    Mvh. Bjarne Toftegård

  29. Hej….

    Jeg er selv angst ramt og betryggende at vide at jeg ikke er den eneste der døjer med ondt i venstra arm og ondt alle mulige andre steder og ens hjerte går helt amok…

    Lige været indlagt pga troede noget var rivende galt….men tror hvad lægerne nåede frem til er at det er psykisk betinget pga angst….men skal have mit hjerte undersøgt her på et tidspunkt…..

    tror det er kommet af stress min angst….men da godt at læse at jeg ikke er den eneste der døjer med ondt i venstre arm osv…..

    Fik alopam på sygehuset og hjælper mig…

    Skal begynde hos psykolog her snart og håbe det kan hjælpe mig.

    Min angst kommer også om aftenen hvor jeg tror den sidste time hele tiden kommer…..dvs dødsangst.

    hilsen jane

  30. Hej
    Har haft alle de symtomer, som i beskriver gennem mange år fra jeg var ca. 30 til 55 år. Begyndte så at sige til mig selv at jeg måtte prøve at gøre et eller andet da jeg også er blevet undersøgt i hjertet og lunger ..ja alle mulige steder i kroppen. Jeg begyndte at gå til styrketræning 2-3 gange ugentlig, samt jeg hver dag gik mig en tur på en halv time, efter jeg begyndte på det, fandt jeg ud af, at jeg faktisk glemte mine symtomer når jeg var til træning eller gik en tur, og nu prøver jeg hver dag at sige til mig selv……….ta. det roligt……………og prøver tit at sætte mig ned og lave ingenting, ser tv eller strikker og jeg har faktisk fået det bedre med mig selv, ved ikke om det er alderen, nu er jeg 60 år eller om det er, at jeg nærmest har skemalagt min dag med forskellige motionsformer, samt ikke mere tager mig af hvad andre tænker, jeg er blevet mere optaget af at gøre de ting jeg har sat mig for, som træning og gåture hver dag. Det var bare det, jeg ville sige…………hvis det kan hjælpe andre.
    hilsen Anette

  31. Hej Jane og Anette

    Tak for jeres historier. De hjælper andre! Og Anette, tak for at du også deler din måde at tackle angsten på, det er dejligt at høre, at du på den måde har fundet en løsning, som sikkert kan inspirere andre.

    Mvh. Bjarne

  32. Flemming

    Hej Alle.. En af de bedste måder at tackle sin angst, er f.eks at starte steder som her… Det at erkende man har angst, er et stort skridt.. Jeg kæmper selv med angst, efter en periode med for meget strees, og det er meget svært at komme ud af det igen… Jeg har også haft næsten alle nævte symptomer her, og at passe en dagligdag med disse er enormt svært… Mange gange nægter man man har, og prøver at fungere normalt.. Men hvis man hele tiden går og kigger indad, og nærmest fremprovokerer det selv, det nok det værste man kan udsætte sig selv for.. Jeg går selv til psykolog, og har gjort det nogle gange, og sikke en hjælp det kan være… Årsagen til angst er meget forskellig, men det jeg har fundet ud af med mig selv, er nok jeg bare skal et kæmpe los i røven, og lade være med at sidde og dyrke min angst, for det nytter intet.. Ofte kan en god samtale med en ven, eller familie dulme lidt på det, og det alene siger meget.. For hvis en lille samtale kan lede en væk fra angsten, tja hvor slemt står det så egentligt til..? Så kære venner, hvis man kan blive syg med tankens kraft, kan man sgu også blive rask igen..! Og til dem som bare sidder og kun og læser disse indlæg, kom ud af osteklokken..! Ikke alle dage behøver at være overskyet i sindet, opklaringen ligger lige om hjørnet..

    Mvh Flemming 28

  33. Hej Flemming

    Tak for din kommentar, det er et godt råd. Lige det jeg havde brug for at høre. Jeg kæmper ikke med angst, og så alligevel, angsten for at få det dårligt igen, kan indimellem overmande mig. Så et lille spark fra dig, hjalp lige til at få nogle tanker på plads.
    Tak

    Med venlig hilsen
    Lene

  34. Jeg er helt enig med Flemming, men når man har haft mange fysiologiske gener får man hurtigt angst for, at få det dårligt igen og til tider også dødsangst.
    For mig virker det, at være selvransagende og teste tankerne. Hvad er beviset for, at det jeg tænker rent faktisk sker? Ofte når jeg frem til, at sandsynligheden for at det sker ikke eksisterer eller er meget lille og så får man hurtigt sat angsten på plads.

    Mvh Susanne

  35. Jytte Bengtsen

    Hej Flemming og iøvrigt alle herinde…

    til dig Flemming, vil jeg sige, det er smadder godt skrevet, det er nemlig et stort skridt i den rigtige retning.. Efter og ha´læst mange indlæg, vil jeg fortælle Jer, at jeg selv har lidt af angst, depr,strees i mange år ..ja over 30 år…..men har det godt i dag og har et frivillig arbejde, men er nu heller ikke kommet sovende ud af det….men det kan lykkes…vi skrives ved…Knus til jer alle…..Jytte

  36. Jytte Bengtsen

    Hej igen:) ET godt råd, som I skal blive bevidst om:
    Ord og handling skal stemme overens indeni jer…….
    Man kan nemt komme til og sige ja…..men mener nej..
    eller omvendt….så er det, der sker en følelsmæssig reaktion…..som kan være angst…..
    Knus til jer alle…..Jytte.

  37. dan andersen

    hej jeg hedder dan og er 31 år.,.på vej til arbejde i mandag,s fik jeg pludselig hjerte banken og blev lig bleg og dårlig tilpas…og det har gentaget sig flere gange siden..har været på sygehuset og blevet undersøgt.og hos egen læge…de siger det
    er stres…hvad gør jeg nu…har fået beroligende piller…hjælp

  38. Carina Pedersen

    Hej.
    Jeg er en meget ung pige på 16. Jeg har igennem længere tid haft meget ondt i midten af brystekassen og haft åndenød. Har desuden haft prikken og kulde i venstre arm og ventre ben, træthed, trykken, svimmelhed. Jeg har fået taget ekg scanning, arbejdstest og monitor test, de viste alle at mit hjerte er normalt. Men har stadig symptomener konstant, jeg er så bange!! Jeg kan ikke samle mig sammen da jeg hele tiden går i frygt for døden. Ingen kan hjælpe mig… ingen kan fortælle mig hvad der er galt.

    Jeg tror ikke det er stress – jeg tror der er noget galt, ved bare ikke hvad. Jeg ville ønske at jeg lå til observation så nogen kunne holde øje med mig. Jeg ville bare ønske det var væk. Jeg har det så dårligt!

    Nu kan jeg dårligt nok bevæge min venstre arm mere, så jeg slutter her.

    Fra bunden af mit hjerte ønsker jeg dig al held og lykke, håber du får det bedre. Det samme til alle jer andre. Det er svært at leve, held og lykke.

    Knus

  39. Hej
    jeg troede heller ikke at det var stress, men det var det. men det betyder ikke, at det er det du har. hvad med angst? kan det vaere det??
    jeg har fået fortalt at det kan give disse symptomer.

    eftersom det er et stykke tid siden jeg skrev, har jeg faktisk det meget bedre nu. skal stadig taenke over mit stressniveau en gang imellem- men det betyder blot at jeg synes at mit liv er blevet bedre. Nu tager jag de rigtige valg for mig og min krop.

    håber virkelig at du også kommer så langt hvis nu det er angst, stress eller noget lign eller at du finder ud af hvad der er galt og at du bliver rask!!

    mvh lisa

  40. Hej Carina

    Det er godt at du er blevet grundigt undersøgt og at dit hjerte er normalt. Det, du beskriver, kunne lyde som angst. Det er ikke altid man kan sætte ord på den eller forstå årsagerne, men du beskriver selv dels, at du er bange, og dels at du frygter døden, så noget angst oplever du. Jeg vil foreslå at du igen taler med din læge og beder om en henvisning til en psykolog, som vil kunne hjælpe dig.

    Mvh Bjarne Toftegård

  41. Hej Lisa

    Dejligt at høre, at du har det meget bedre. Ja, det er vigtigt at tænke over sit stressniveau en gang imellem og at tage de rigtige valg for sig selv og sin krop! Godt du har fundet en vej ud af din stress!

    Mvh Bjarne Toftegård

  42. Lizette

    Hold da helt fast, jeg vidste slet ikke hvor mange mennesker der er derude, der har det lige så skidt som jeg.
    Jeg har de seneste måneder haft et utal af symptomer. Alt fra søvnbesvær, åndenød, ondt i armen, trykken i brystet, tør i munden, osv osv. Jeg er ved at blive skør og føler at mit hoved vil springes hvert et sekund. Har fået lavet en undersøgelse af hjertet der viste, at jeg har 7000 ekstra slag pr. døgn. Det var noget af en besked at modtage med posten og det fik mig helt ned i kulkælderen. Synes eller lige at jeg var begyndt at få det bedre. Jeg kan ikke finde ud af om jeg har stress, angst eller depression (eller alle 3). Kan mærke at jeg har brug for at vide hvad det egentligt er der er galt. Så hvis der er nogen der har nogle ideer til hvad der egentligt kunne være galt vil jeg da meget gerne høre det.
    Min læge har anbefalet at jeg begynder at tage noget antidepressivt medicin, men ligesom så mange af jer kan jeg ikke finde ud af om jeg synes at det er det rigtige. Det er et stort skridt og jeg er meget bekymret over, hvorvidt man igen kan slippe af med disse piller.
    Puha, – hver dag er en kamp og det gør det ikke nemmere når man har en skøn lille datter der bare gerne vil have at man leger med LEGO eller bygger togbane hele tiden 🙂
    Hilsen Lizette

  43. Susanne

    Hej Lizette

    Kan du ikke tale med en psykolog i kognitiv terapi? (hvis din læge siger, du har depression og du ikke er fyldt 38, kan du eventuelt få en henvisning og få psykologhjælp billigere). Der vil du få svar på, om det er depression, stress eller angst eller alle tre ting, og du vil kunne få den nødvendige hjælp.
    Jeg selv har valgt at klare det (jeg havde alle tre ting) uden piller. Min indstilling er, at man skal klare sig uden, hvis man kan. Det er alene af den grund, at jeg mener, at pillerne ikke får problemerne til at forsvinde. At pillerne er et middel mod ikke at tage stilling og få tingene ud af verden.
    Derudover tror jeg, det er virkelig svært at komme ud af pillerne igen og jeg tror det er lettere at falde i depressionsfælden igen, fordi man så altid vil vide, at pillerne kan redde en.
    Men det er en helt individuel beslutning og afhænger jo meget af situationen.
    Det var bare min helt egen personlige mening om det, og jeg er taknemmelig for, at jeg nu er kommet meget langt og ud af depressionen og “kun” kæmper med stress og angst nu, uden depressionspiller.

    Med håbet om, at du må få det bedre.

    Mvh Susanne

  44. Hej Lizette

    Jeg vil, lige som Susanne, anbefale, at du får en snak med en kognitiv psykolog. Denne vil dels kunne hjælpe dig med at afklare, hvad du lider af, og hjælpe dig til at få det bedre.

    Vedr. antidepressiv medicin, så er det et personligt valg. Jeg har oplevet mange, som har stor glæde af medicinen, og jeg har oplevet lige så mange, som ikke ønsker at tage den. Personligt ville jeg ikke være bekymret ved at tage antidepressiv medicin.

    Mvh. Bjarne Toftegård

  45. Charlotte

    Hej allesammen..

    Jeg kan se vi er mange, som har eller har haft rigtig mange og samme symtomer, og det har oftest vist sig at være i forbindelse med stress og angst. Det er nu rart at vide man ikke er den eneste, som bliver bange for alle de kropsfornemmelser man kan få.
    Som mange af jer også har prøvet så har jeg også oplevet hjertebanken. Det er dog meget længe siden nu efter at jeg begyndte at få hjælp til at håndtere min angst og stress, men jeg har her den sidste tid oplevet at få rigtig kraftig hjertebanken når jeg f.eks. bare cykler en tur eller når jeg løber.
    Jeg ved at mange af jer, inkl. mig selv, oplever den der pludselige hjertebanken, men det gør jeg ikke rigtig mere, og vil lige høre om der er nogle, der har oplevet det samme med meget kraftig hjertebanken i forbindelse ved fysisk aktivitet?
    Jeg bliver ikke utilpas af det, men rigtig bange igen. Var lige stoppet med at rende til læge en gang i ugen, og nu får jeg pludselig lyst til det igen fordi jeg igen igen bliver urolig..

    Mange hilsner fra Charlotte

  46. Hej Charlotte

    Det er naturligt at få hjertebanken ved fysisk aktivitet, så dels er du blot mere opmærksom på det, og dels kan det være at det trigger din gamle angst.
    Du kan overveje at kontakte en kognitiv psykolog for at få behandling for din angst.

    Mvh. Bjarne Toftegård

  47. Hej Alle

    Jeg har med stor interesse læst alle jeres gode indlæg. Jeg er 35 år, og har i de sidste 10 år haft ondt i mit bryst lige over hjertet, en sovende og tung venstre arm, og den sovende fornemmelse fortsætter i venstre side af ansigt, hals og benet. Gennem årene er symptomerne taget til, og jeg bliver nu også meget let svimmel. Jeg har fået undersøgt mit hjerte, der er fint, og været til en rygspecialist, som blot tilbød mig en masse smertestillende piller, som jeg ikke vil tage.

    Jeg vil så gerne finde ud af, hvad jeg fejler. Jeg lider ikke af angst, jeg befinder mig ikke i en grundtilstand af stress, og jeg har det fint psykisk. Er der nogen herinde, der har et bud på, hvilken slags specialist, jeg kan søge hjælp hos?

    Bedste hilsner
    Lotte

  48. Hej
    Har siddet og læst en masse indlæg om stress og specielt faldt jeg over hvor mange der nævner åndenød, hjertebanken og “dobbeltslag”. Har i mange år lidt en del af det samme med en forfærdelig dødsangst som følge. Blev undersøgt på kryds og tværs og fejlede intet fysisk. Troede fortsat at lægerne måtte have overset et eller andet. Læste tilfældigt et råd om at stoppe HELT med at drikke kaffe/the med koffein og cola. Det har virkelig gjort en forskel. På job har de de ansatte nogle gange fejlagtigt hældt koffeinkaffe i min kande…. og virkningen udebliver ikke. Hjertebanken, dobbeltslag, åndenød og en følelse af at have en snøre omkring halsen. Forøvrigt har jeg i tidens løb taget forskellige naturprodukter, f.eks. ginsing og andre produkter som lovede mere energi. Efter ganske få dages brug fik jeg igen hjertebanken og dobbeltslag.
    I stressede perioder kan jeg stadig få et enkelt dobbeltslag, men jeg har nu lært at leve med
    at min krop er rigtig god til at fortælle mig når jeg er for højt oppe i det “røde felt”.

    Nu er dette jo ikke noget reklamefremstød, men Cafe Noir (blå) synes jeg smager fortræffelig ved brug af kaffemaskine, og når jeg skal i byen har jeg blot Nescafé Guld (rød) med. Så bliver jeg ikke snydt for min kaffe og en sidegevinst er en bedre nattesøvn. Der findes utrolig mange gode themærker uden koffein.

    Håber mit råd kan hjælpe nogen.

    Venlig hilsen

    Ilse

  49. Hej Lotte

    Det er godt, at du er blevet undersøgt for din smerte og dine føleforstyrrelser, men de læger, du har snakket med, har åbenbart ikke fundet årsagen. Du skal blive ved med at søge hjælp, for man bør ikke have det, som du har det. Med de symptomer, du beskriver, ville jeg mene, at det være naturligt at blive undersøgt af en neurolog. Du kan få en henvisning fra din læge.

    Mvh. Bjarne Toftegård

  50. Hej.
    Jeg vil meget gerne høre fra dem af jer de har haft ondt i venstre arm / evt. nervebetinget i armen.
    jeg tænker her specielt på lisa som fandt en løsning på det.
    vh mai

  51. Hej alle..
    Jeg er en ung fyr på 24. Jeg har siden juli måned i år været igennem flere af de ting som i alle sammen beskriver herinde. For mig skete det efter 2 dages intens druk på roskilde festival. På tredjedagen tog min kæreste og jeg hjem, da vi selv bor i roskilde, for at slappe lidt af og blive udhvilet til de næste par dage på festivalen..
    Efter vi har sovet et par timer, begynder min krop stille og rolig at te sig mærkeligt! Jeg får den berømte klump i halsen, som jeg tænker går væk når jeg har sovet noget mere og løbet mig en tur. Istedet kommer der flere symptomer. Jeg begynder at føle mig svimmel, mine fingre begynder at “sove”, og hurtigt også mine arme. jeg bliver ekstrem bange for at hele min krop er ved at slå fra stille og roligt og at det var det liv. min kæreste og jeg ringer til ambulance som bringer mig på hospitalet, hvor jeg ligger i en times inden jeg bliver sendt hjem igen lidt mere rolig, da der ikke var noget at se, alt funkede som det skulle.
    lidt af min historie som “dog kun” har varet et ½ år.
    Jeg går til psykolog og snakker meget med min familie. En del af alt der her skyldes til dels meget sene eftervirkninger fra min mors død, trods de 2 års forsinkelse, men det sku komme før eller senere og jeg stod og manglede hende den dag under festivalen!
    Dog er der også angst i det og det har forårsaget stress.
    Til sidst har jeg bare et spørgsmål til alle jer der har oplevet angst/stress. Har i også været meget påvirket af kriller/rømmelse i halsen?
    på forhånd tak..

  52. Hej alle søde mennesker.. har læst alle kommentarene, og troede ikke der var så mange med de her proplemer.. nu fortæller jeg noget som jeg aldrig har sagt til nogen !!! er 21 år, og siden 16 års alderen har jeg fundet ud af at jeg er skizofren )= men har lært at leve med det.. havde det fint nok indtil for 1 halvt år siden. havde været til en fest, hvor en af mine venner ville slås forsjov han tog et greb om min nakke, hvorefter jeg prøvede at komme fri. var så stiv at jeg ikke kunne mærke smerte, kunne kun høre at min nakke gav et ordentligt knæk. siden den dag har jeg haft smerter af helveds til. undskyld sproget =) men det er meget alvorligt. nu har jeg snurren i fingre og især i mine ben.. kl er nu 08.22 og har ikke sovet endnu det har stået på i en måned med ikke kunne sove på grund af smerter.. har været hos lægen hun siger jeg ikke fejler noget.. har været på hospitalet men de siger at det er lægen jeg skal snakke med. så jeg tog der op igen. og fortalte hende at jeg havde mange smerter, hun sagde jeg skulle prøve fysiterapi og har også fået rynken foto men de siger at alt virker fint er ved at blive sindsyg.. så jeg opgav faktisk lidt og har taget meget smertestillende så jeg kan sove. men så her dagen før nytårsaften tog jeg på druk med en ven til kl 5 om morgenen vågnede kl 12.30 ca med forsygt hjertebanken er sket lidt før også med hjertebanken men denne her gang var jeg virkelig ved at dø følte jeg ! ringede straks 112 men som i nok ved er der færre ambulancer i den her tid. så de sagde jeg bare skulle slappe af, men det kunne jeg ikke.. skal lige sige at jeg har mange problemer i mit liv virkelig mange !!! men jeg kunne så ikke få mit hjerte til at stoppe med at banke så hurtigt. fik anfald blev bange nærmest lidt psykotisk. ringede til min mor og vi kørte på hospitalet. da jeg kom på hospitalet bankede mit hjerte stadig. fik en hjertescanning, og den viste at det fungerede fint skulle bare lære at slappe af. så jeg tog hjem til min mor og har boet her i 3 dage nu min lejlighed er helt roet. kan ikke tage mig sammen til noget som helst når jeg løber lidt begynder mit hjerte det er så mange ting galt med mig ved ikke hvad jeg skal gøre.. kan nogen hjælpe mig. i hvert fald med min nakke smerter og mit hjerte der stadig kører derud af bare jeg laver det mindste ! det med nakken det er som om det har ramt mit nervesystem. og det med stress er jeg glad for at jeg har læst herinde. har tænkt mig at prøve nogle af de ting der er blevet skrevet herinde. og undskyld min lange roman =)

  53. Hej til alle på siden 😀

    jeg har i nogen år haft de samme symtomer som de fleste af jer har beskrevet dem på siden, og har været i tvivl om jeg var den eneste der havde det sådan, jeg har søgt på nettet og været til min egen læge og til alternative behandlere men der er ikke noget der har virket. jeg har virkelig været bange for jeg har ikke følt at min krop var ¨normal¨ det kan godt være det lyder åndssvagt, men jeg mente ikke det var normalt at ha stikken i brystet og svimmelhed som 21 årig, jeg har før været ved min læge som har sagt at jeg havde stress, men ikke har kunne give mig noget medicin eller anden form for hjælp, så jeg stoppede med at gå til læge da det alligevel ikke hjalp og jeg har fået taget uendelige mange blodprøve som alle har vist sig at være som de skulle, men hvorfor havde jeg det så stadigvæk mærkeligt? jeg har faktisk først fundet ud af det idag da jeg læste jeres indlæg det har virkelig hjulpet mig og jeg kan igen ta kampen op, jeg har arbejdet som kok siden jeg kom ud af folkeskolen så det giver automatisk stress på et tidspunkt, men er nu arbejdsløs og jeg har igen fået det ¨underligt¨ så nu vil jeg søge til en ny læge og så fortælle hvordan jeg har det, det er blevet lidt nemmere at sætte ord på efter jeg har læst jeres indlæg så jeg vil bare gerne sige jer tak fordi i har været så stor en hjælp og jeg håber i alle finder en løsning på jeres stress/ angst

  54. Ja nu er der gået endnu mange måneder. Har det virkeligt godt nu. Stressen gjorde at jeg stoppede op, kiggede på mit liv og fandt ud af at jeg arbejde med det forkerte og havde meget svaert ved at sige nej både på arbejde og privat. Det har jeg så laert nu.

    Tager det stadig stille og roligt så meget jeg kan men kan også maerke at min krop og mit sind begynder at kunne klare mere og mere. Så alle jer der har det dårligt! Hold ud og hvem ved måske kommer der noget positivt ud af det hele!

    Nu skal jeg snart starte på universitetet og der findes stadig en lille del i mig der taenker: Kan jeg nu klare det? bliver det for stresset for mig? Men da jeg nu ved at jeg bliver noedt til at aendre retning i mit liv er det også -så må fortsaette med at lytte til mit hjerte og min krop. Begynder det at gå galt kender jeg mig selv meget bedre nu og tager nogle ekstra dage hvor jeg bare slapper af!
    Det skal lykkes!!

    Held og lykke til alle herinde
    Lisa

  55. Hej,

    B12 – en mulighed?

    Angst relateret stress anfald. Jeg har haft en del af de samme symptomer, ondt i brystet, snurren i armen, “følelsesløst” ben, forpustet, hurtig hjertebanken, ked af det, etc. og går stadig og kæmper med en kold højre arm. Har fået fortaget alle de undersøgelser man kan af 2 omgange (første gang for 2 år siden i forbindelse med en 112 opringning, den var helt gal, og igen for 3 uger siden iforbindelse med opfølgning/afklaring). Grunden til det hele er stress og “ubehandlet”, nej reel sorg, omkring at min kæreste var ved at dø og jeg skulle forholde mig til at stå alene med en 2 årig søn. Har nu endnu en søn og kæresten har det helt fint, nu er det bare faderen der skal oven vande. Er nu i “behandling” med b12. Det virker faktisk lidt, måske meget. Har det bedre generelt og den kolde arm bliver mindre kold eller kold i kortere tid. Motion hjælper også. Kan sagens virke på arbejdet, har lært mig på en eller anden måde at sige fra, men vil gerne tilbage til den gamle mig.

    Måske andre kan få gavn af B12? I hvert fald værd at prøve, ikek farlig (man tisser det ud, altså ikek giftigt). Tager endvidere også en del D vitaminer, omaga, standardmineraler, etc.

    Skal til en psykiater (har for 1 1/5 år siden besøgt en psygolog som fik sat et par ord på, men det er noget andet der skal til), for at afklare om lidt angstpiller / “lykkepiller” skal prøves. Har de sædvanlige forbehold mod piller, men med 2 sønner og en kæreste ryger alle forbehold sgu ud af vinduet, hvis man nu kunne være mere tilstede og glad ved et par piller, vil jeg sluge dem en masse.
    Fed tråd Bjarne og Lisa:=)

  56. Hej.

    Jeg har siddet og læst bloggen og det er rart at vide, man ikke er helt alene i verden:-) Jeg er 33 år og havde for ca. 4 mdr. siden et anfald på arbejdet, som startede med en voldsom snurrende, sovende fornemmelse fra lænden og ned i benene og jeg kunne mærke, at mine ben ville give efter, så jeg nåede lige at sætte mig på en stol og så kom det farende op i armene og greb ligesom fat om nakken og jeg faldt så ned på gulvet og lå der og rystede. Jeg mistede dog ikke bevistheden. Mine kollegaer ringede efter en ambulance og jeg blev undersøgt og mit blodsukker, ekg, puls og blodtryk var fint. Da jeg kom hjem efter anfaldet fik jeg en volsom tur med migeæne. Jeg gik til egen læge næste dag og fik taget nogle blodprøver som også var fine bortset fra let forhøjede hvide blodlegmer og blodplader og mangel på D-vitamin. Min læge tror at selve anfaldet var et hyperventilations-anfald. Men efter anfaldet har jeg været så svimmel og føler stor uro i kroppen, specielt i mine ben. Jeg har også hovedpine og hjertebanken ind imellem og smerter diverse steder. Det er så ubehageligt, da jeg føler mit liv er sat på stand by og jeg vil bare gerne vide, hvad der er galt med mig. Lægerne siger alle, at det er strees og angst og det tror jeg også godt på, men det er svært at blive helt overbevist, når man har så mange fysiske symtomer. Jeg går stadig på arbejde, men det er hårdt, fordi jeg er så svimmel og jeg tør næsten ikke gå ud alene, da jeg er bange for at falde om. Men jeg prøver at gøre det alligevel, da jeg ikke vil have det skal overtage mit liv, men det er hårdt!!! Jeg bliver nu sendt til neurolog og er blevet undersøgt for virus på balancenerven. Derudover skal jeg også til øjenlæge for at få tjekket mit syn. Jeg håber på at det kan give mig lidt ro i sindet, når de undersøgelser er blevet taget og jeg kan slippe nogle af de tanker om, at der er noget alvorligt i vejen med mig.
    Det var så min historie, hvis der er nogen der har været ude for noget lignende, vil jeg meget gerne høre om jeres erfaringer:-)
    Sidsel:-)

  57. Kære Sidsel.

    Jeg oplevede lidt det samme, som du beskriver. 3 måneder inden min sygemelding begyndte jeg at få små “anfald” på arbejde, hvor jeg blev følelsesløs i ansigt, hals og hænder. Fik også synsforstyrrelser. Jeg fortsatte mit arbejde alene med mange børn, for jeg kunne jo godt arbejde selvom jeg ikke kunne mærke mine hænder. (Jeg blev ikke rigtig bange, for jeg “vidste” godt at det var stress) Efter 3 måneder oplevede jeg på arbejde, at jeg ikke kunne mærke mine ben – de var stoppet med at virke. Ansigt, arme og hænder fuldte efter. DER sygemeldte jeg mig. Min stress havde egentlig stået på i 4 år – så jeg troede, jeg var blevet gode venner med den. Jeg er 35 år og har normalt styr på det hele. Jeg har stadig føleforstyrrelser ind i mellem samt andre fysiske symptomer nu 4 måneder efter. Jeg har udviklet sygdomsangst, lagde ikke mærke til min krops reaktioner tidligere og nu mærker jeg hver en lille ting og det FØLES meget fysisk. Men jeg kan se at udslet i ansigtet kommer, når jeg er frustreret og ondt i maven kommer, når jeg er bange. Føleforstyrrelser og prikken i brystet er nu advarsel til mig om, at kroppen ikke er klar til at køre med 120 i timen endnu.

    Jeg håber inderligt, at du lytter til din krop, og giver dig selv de bedste betingelser. Jeg tør dårligt sige sygemelding til dig, for jeg husker tydeligt, hvor sur jeg selv blev, når mit netværk til sidst råbte det til mig.

  58. Hej Sidsel

    Har lige læst dit indlæg og tænkte at det kunne være mig selv. Jeg har været sygemeldt i 3 mdr og er nu startet op med 3 timer om dagen. Mit forløb startede med trykken i øjnene som jeg gik til læge med, hun konstaterede hurtig at jeg var udbrændt, fik dog taget diverse blodprøver som kun viste D-vitaminmangel. Efter lægebesøget kom så alle de fysiske og psykiske symptomer som hold i nakken, voldsom hovedpine, angstanfald, træthed, jag i benene, mild depression m.v. Hovedpinen var så voldsom at min mand en dag tog mig til lægen for at hun kunne undersøge om der var symptomer en hjernesvulst. Jeg er nu undersøgt to gange og de kan ikke finde nogle symptomer så derfor vil de ikke henvise mig tl en neurolog. Det er nu også begyndt at blive meget bedre og jeg begynder at tro på at det er stressen/udbrændthed som er årsagen. Jeg er begyndt ved en erhvervspsykolog som mener at smerterne er angstbetonet og jeg skal nu begynde at lære meditation, så det er jeg spændt på.
    Jeg har også fået tjekket synet, som ingenting fejlede.
    Så ja jeg kender også desværre til at symptomerne, men det har hjulpet mig meget at jeg er begyndt at tro på at det er stressen og at det nok skal live bedre hvis jeg giver mig lov til at blive rask. Måske skulle du overveje at en sygemelding og så give dig selv lov til at blive rask. Som min psykolog siger ” dit arbejde har gjort dig syg og du har retten til at live rask”.

  59. Hej.

    Mange tak for jeres historier:-) Det er en stor trøst at vide, man ikke er den eneste der har prøvet at have alle de her mærkelige symtomer. Det giver mig lidt ro og mere tro på, at det er stress og angst der er årsagen til at jeg har det dårligt.

    Held og lykke til jer begge – håber vi alle kommer ud på den anden side og lærer at passe bedre på os selv:-)

  60. jeg har en datter på 18 der lider af kvalme, snurren i arme, ondt i benene ved toiletbesøg. ofte trykken under hjertet. hun er undersøgt for hjerteproblemmer, men der er ikke noget at se på ct skannning. det er hårdt at have ondt et aller andet sted hele tiden. hun er langt hjemmmefra og er nok overbelastet på den skole hun går. for lidt søvn, mangel på venner der taler dansk osv. ved ikke hvad vi skal gøre……

  61. Herdis Hansen

    Har forhøjet blodtryk-200over 110.er sat i behandling med 3 slags medicin-uden rigtig effekt.der er ikke fundet nogen forklaring-alle prøver er næsten normale.jeg har det ikke rigtig godt.Er svimmel,har kvalme,voldsom trykken i hovedet og hovedpine + ind i mellem svært ved at koncentrere mig.Jeg føler mig ikke stresset nu-har dog tidligere været det over en længere periode.kan det være stress?Jeg har ikke sygemeldt mig.Er dset stress? eller hvad?måske post-traumatisk?

  62. Hej Herdis!

    Uanset hvad: Når du har så højt blodtryk får du hovedpine og ubehag af forskellig art. Jeg synes, du skulle se at blive undersøgt rigtig grundigt af din læge eller få en henvisning til kardiologisk afdeling, for der kan sagtens være noget fysisk til grund for det høje blodtryk.

    Bedste hilsner og pas godt på dig selv
    Tine

  63. RIkke Jensen

    Jeg har med stor interesse læst bloggen her. Jeg har lyst til at bidrage med min historie og de erfaringer som jeg har gjort.

    Min angst er startet med det, som de fleste kender – højdeskræk, dybdeskræk, klaustrofobi osv. På et tidspunkt oplever jeg at få hjertebanken uden særlig grund, fornemmelse af panik og ænsgtelse og “ikke at kunne være i kroppen”. Jeg arbejder som socialrådgiver og bliver hver dag præsenteret for mennesker med angst, og var ikke i tvivl om, at det var symptomer på angst. Jeg følte dog, at jeg kunne bruge nogle af de kognetive redskaber jeg kender, til at få styr på angsten og opsøgte ikke hjælp. Anfaldene har udviklet sig og pludselig en nat vågnede jeg med de symptomer der er beskrevet her – snurren og følelsesløshed i højre arm, ængstelse, angst for at sove, da jeg frygter jeg ikke husker at trække vejret når jeg sover, døds- og sygdomsangst. Jeg oplever ikke at få ilt nok, selvom jeg sagtens kan trække vejret. Det værste ved hele scenariet er, at jeg ikke synes jeg kan ” tænke det væk”. Jeg har altså mistet kontrollen over angsten, hvilket i sig selv, får den til at eskalere. Tabet af kontrol gør, at angsten bliver selvforstærkende. Jeg henvender mig til min læge, som er overbevist om, at jeg har en depression og skal have antidepressiv medicin. Jeg har dog så stor indsigt i disse typer af lidelser, og oplever på ingen måde, at jeg er depressiv – ingen tvivl om, at jeg er i risikogruppen for at udvikle det, men havde en oplevelse af, at jeg blev dømt på mit job og at lægen ikke lyttede til mine ønsker om ikke at få medicin. Jeg er af den opfattelse, at medicin kan være en løsning, hvis man er så langt nede, at man ikke har overskud til at gå i samtale- eller anden behandling. Ellers er det ikke en mulighed for mig, og jeg var slet ikke der. Jeg er siden begyndt ved psykolog, som især udøver tankefeltterapi. Jeg har en oplevlese af, at udbyttet er helt op til mig, ift. hvor meget jeg vil lade hende komme “tæt på”. Det er svært at være klient, når man selv plejer at sidde på den anden side af bordet, som professionel!
    Jeg har endnu ikke fået det helt store udbytte af terapien, men tror stadig på, at det nok skal komme. Jeg har dog den erfaring, at nu hvor jeg ikke længere kan “resonere mig ud af angsten” dvs. at jeg ikke længere kan overbevise mig selv med fornuft, er jeg kommet dertil, hvor jeg hilser angsten “VELKOMMEN”. Jeg forsøger at sige til mig selv “her kommer angsten – jeg ved det er den og jeg accepterer at den er her ligenu”. Jeg forsøger at identificere symptomerne og tænker – ja det er angsten. Det lyder rigtigt hippieagtigt, men det hjælper for mig, at anerkende den, som en bekendt der kommer på besøg. Det tager toppen af ængstelsen og panikken, hvor man ikke føler, at man kan være i sin egen krop. Og så bruger jeg det, indtil jeg finder svaret i terapien. Mit største problem er, at jeg ikke altid kan kende forskel på, hvornår jeg har fysiske og psykosomatiske symptomer, men hvis jeg er i tvivl tager jeg til lægen og får det undersøgt. Jeg er fortrøstningsfuld og tror på at alt skal lykkes!!!

  64. hej
    jeg lider af ptsd. og har alle de der symtomer.
    dårlig søvn, ondt ved hjerte, luft problemer, bøvl med at sove, min arm dør helt og hænger bare, besvimer nemt, meget bøvl med maven, tanker der flyver afsted, kort lunte, skal ikke starte noget op der vil drille, så vil det for det meste ikke du igen. for så er det smadret af lille mig og min vrede. jeg kan ikke samle mig om en bog, for jeg kan desværre ikke huske hvad jeg læser. jeg skal ikke starte noget jeg ikke kan gennemføre. for det tager pusten fra mig og gør noget inde i mig, som er trist. formeget børnelarm, sådan set bare larm og støj der ikke er rare for mig. terper mig for energi. tørhed i munden tit. angst for nogle ting, giver mig også svært ved at udføre ting, og giver mig uro ved nattesøvn og giver en lang og dårlig nat. mange gange får jeg slet ikke søvn, og tit sover jeg kun 2 timer pga. uro i kroppen.
    det er bare nogle af mine ting og slås med.

    jeg har fundet det bedste stof mod det.
    det er ikke noget lægerne siger go for.

    jeg har prøvet: akarin, citralapam, diasapam, sovemedicin i mange arter. jeg har prøvet psygolog. jeg har været ved nerolog, jeg har fået hjerte prøver, test for ebbelebsi. langt kaffe te og smørger og sukker væk. gået ture hverdag inden sovetid. fisket, for og få indre ro. yoga. afspænning af krop. i form af massage, ja også alternative ting efter lægens ord. intet hjalp.

    men så fik jeg mødet med Cannabis, thc.
    det er nok det bedste jeg har prøvet nogen sinde.
    det giver fred og indre ro.
    man skal ikke starte dagen med at ryge eller indtage det, for så giver det ikke den virkning som man vil ønske.
    jeg gør det kun når jeg kan mærke der er ikke andre udveje. jeg ryger det hverdag. men ikke meget.
    nok 0,3 gram. så får jeg det meget godt og jeg kan være social og ikke have bøvl med uro i kroppen eller død arm.
    jeg smadre ikke mit humør.
    får det som om at jeg finder mig selv.

    er der noget skidt i det jeg gør, når det nu er det bedste middel der er ?

    jeg siger ikke andre skal starte det.
    for nogle folk kan ikke styre det, og går helt ned på det og ender i et stort misbrug.
    mange ender med at de slet ikke kan tage sig sammen til noget.
    og andre kører bil på det, hvilket er meget dumt.
    tager jeg et sug, så tager jeg det som at drikke alkohol også køre jeg ikke bil, jeg går heller.

    er det så skidt som det nu bliver gjort til, at ryge Cannabis (thc) ?
    når jeg nu har det som jeg har det ?

  65. Hej faldt over disse diskusioner på min søgning på følgende symptomer:

    Min mand får en frygtelig banken i brystet suppleret med en slagts vibration samme sted – men kun når han er lige ved at falde i søvn. Det betyder stort set ingen søvn og masser af frustrationer. Er checket for hjertet = intet, men ved lægesamtale menes: stress og måske atypisk depression. Har gået hjemme et stykke tid – har erkendt stress, men forstår ikke de fysiske symptomer, som stadig er de samme. Den eneste mulighed for at sove er sovepiller, hvilket jo er uholdbart.
    Har også lige prøvet en psykoterapeut + hypnose = ingen forandring.
    Nogle bud – tænker selv på neurolog

  66. Hej sus
    Det er godt, at din mand bliver grundigt undersøgt. En anden mulighed er at din mand oplever en form for angst. Symptomerne lyder umiddelbart mere som angst end som stress. Og resultatet af langvarig angst er det sammen som for langvarig stress. Og dårlig søvn påvirker også også voldsomt, så det kan være en medvirkende årsag til det hele. En ond cirkel. Jeg vil foreslå, at I kontakter et søvnlaboratorium for at høre, om de kender til det, du beskriver. Alternativt en behandler med speciale i angst.
    Mvh Bjarne Toftegård

  67. Hej!
    Den sidste måneds tid har jeg følt en klump i halsen/synkebesvær, den er der ikke om morgenen, mens jeg sover, men kommer i løbet af de første vågne timer – jeg kan ved at abstrahere fra det ( svært ) få det væk, men når jeg så lige skal tjekke at det nu også gik væk, ja så fokuserer jeg jo på det igen og det kommer retur. Når jeg ligger ned går det væk, derfor sover jeg fint osv. I løbet af sådan en dag hvor det har været slemt, trækker det ned bag højre bryst, går ud fra det er musklerne der giver sig lidt. Jeg har lidt den der uvirkelighedsfølelse/lettere svimmelhed når det står på også.
    Jeg har haft 2 forskellige læger til at tjekke min hals med en slange gennem næsen og ned, det ser så fint ud siger de, jeg har fået taget blodprøver for skjoldbruskirtlen og andet, alle prøver er fine. Konklusionen er angst. Sygdomsangst/generaliseret angst, ved godt det er to forskellige angsttyper, men sygdomsangst er der hele tiden, præcis som sygdomsangst. Jeg har været overbevist om at jeg havde kræft i halsen, når klumpen i halsen er allerværst tvivler jeg stadig og må virkelig sige til mig selv at det er tjekket af hele to læger.
    Hvad der har udløst min angst er 3 dødsfald i byen, yngre mænd, alle med kræft, kendte dem faktisk ikke, men det gjorde mig bare lige klar over at jeg ikke er udødelig, er enlig mor til to dejlige piger.
    Men kors hvor er det hårdt og ubehageligt, går ud fra det er angst?
    Min plan er noget massage, da jeg synes klumpen i halsen viser at jeg spænder, er jo ikke noget når jeg ligger ned, sover, spiser osv…. Og så har jeg en tid hos min læge i den kommende uge igen igen, så han lige kan følge med i hvordan det går, han mener jeg er langt i forløbet, da jeg har erkendt at det er angst, trods jeg tvivler når det er allerværst. Men mon ikke jeg skal have noget kognitiv terapi inden så længe?
    Hvis bare den klump ville forsvinde, så ville jeg være glad, tror jeg 😉
    Kh Lene

  68. Hej Lene
    Jeg føler virkelig med dig.
    Jeg har også prøvet at have fornemmelse af en klump i halsen da jeg var presset min dagligdag i en periode på 4 måneder. Jeg skulle op kl. 6.00 og var først hjemme igen kl.17.00. På arbejdet var der også mange nye ting som jeg skulle forholde mig til og kombinationen af den lange arbejdsdag og presset på arbejdet forårsagede at jeg fik en konstant fornemmelse af en klump i halsen samt en kriblende og ubehagelig fornemmelse i ryggen.
    Jeg var til halslæge, der fortalte mig at jeg var nummer 3 den dag der havde samem symptomer og at det var stressrelateret idet der ikke var noget i vejen med halsen.
    Da den stressfremkaldende dagligdag stoppede efter 4 måneder, holdt jeg ferie med familien og klumpen i halsen forsvandt gradvis. Efter et par måneder med normale forhold mærkede jeg den ikke længere.
    Dine symptomer kunne lyde som værende stressrelaterede og måske kunne du finde ud af, hvorfor du pludselig er blevet ekstra opmærksom på udefra kommende begivenheder som påvirker dig i den negative retning.
    Måske har andre begivenheder arbejdsmæssigt eller privat udløst din ekstra opmærksomhed på din udødelighed, som har fået dig til at reagere på den måde.
    Der kan måske også være en naturlig forklaring på din reaktion idet mange mennesker gennemgår nogle livskriser hvoraf en af dem er erkendelse af vores udødelighed. Det har måske bare været dråben for dig til at den stress du måske havde i kroppen i forvejen fik mulighed for at bliveudløst?
    Jeg ved slet ikke noget om dig eller din situation andet end det du har beskrevet her men prøver at se din situation fra nogle vinkler i håb om at give nye indspark på din vej frem til at finde en løsning.

    Med venlig hilsen
    Tina

  69. Hej Tina
    Tak for din søde kommentar 🙂 Det går dog langt bedre nu, klumpen i halsen er forsvundet, så lægerne havde jo ret, jeg fejlede ikke noget, selvom jeg havde rigtig svært ved at acceptere den besked når jeg nu virkelig kunne mærke en klump i min hals.
    Jeg tror du har helt ret i at jeg er nået et punkt i mit liv ( er 37 år ) hvor jeg pludselig har fundet ud af at vi ikke er udødelige, bruger en del tid på også at regne på at hvis jeg nu bliver 74 år, så er jeg halvvejs i livet, sandsynligheden for jeg bliver ældre er jo står i vore dage, men det er mere det der med at være ca halvvejs, mon jeg har mig en tidlig 40-års depression :-))
    Nej, jeg er blevet diagnosticeret med svag angst, af den grund at det kun har stået på et par måneder og stort set allerede er væk igen, andre døjer jo hele deres liv med overdreven angst, stakkels mennesker!!
    For lige at sætte dig lidt ind i min situation, så er jeg enlig mor til to, pt ledig, så jeg har rigtig meget tid til at spekulere over tingene, mere end hvad godt er 🙂 Jeg forsøger at holde mig i gang og er ved at starte firma op sammen med en ven – men klart det er ledigheden, manglende mand osv der gør at glasset er flydt over, pludselig følte jeg jo også bare at dagene fik lov at gå, mere eller mindre uden indhold og det er ikke godt….
    Jeg kæmper stadig en del med tankerne omkring kræft, har jo heller været det bedste for mig at tv har haft “knæk cancer” i sidste uge – så håber det bliver bedre nu 🙂 Har lidt smerter i lænd og underliv, kun ind i mellem, garanteret også psykosomatisk, men lægen får da lige lov at undersøge mig når jeg skal derop igen….
    Men igen Tina, tak for dine tanker 🙂
    Kh Lene

  70. Chatarina

    Hej alle sammen!
    Hvor er det dejligt at høre at man ikke er alene om disse symptomer. Man burde lave en fællesskabs-gruppe eller lign hvor man kan snakke sammen, da jeg ihvertfald har oplevet at det er rigtig hårdt når ingen forstår hvad man er igennem. Tror kun man vil kunne forstå hvis man selv har prøvet det, og det er fandens hårdt! Jeg er en pige på 23, boede i Irland i 2011, der var både gode og dårlige oplevelser for livet. Boede sammen med min irske eks kæreste der begyndte at behandle mig rigtig dårligt, og blev mishandlet. Rejste hjem til Danmark i starten af 2012 for at samle mit liv op som jeg efterlod her. Det har været rigtig hårdt at skulle vænne sig til at være i Danmark igen, få kontakt med ens gamle venner og familien. Følte mig helt alene. Har også haft en del andre problemer tidligere, med min far og lign.
    I Maj månede begyndte jeg så at få nogle symptomer, først var det rysten på hænderne og energiløs, så kom hjertebanken svimmel stort set konstant, besvimede en gang som har gjort det hele værre, en trykken for brystet og i hovedet. Var ved lægen flere gange, jeg fik lavet blodprøver, MR scanning og var ved neurolog, heildoctor og hvad ved jeg. Intet syntes at hjælpe. Fik en periode hvor det var så slemt at jeg ikke kunne holde det ud mere, så var på P midt om natten hvor de ville indlægge mig fordi jeg havde det så skidt. Men som lægen sagde, jeg er ikke psykisk syg det er bare min krops reaktioner på de ting jeg har været udsat for i mit liv, som en gryde der koger over. Og bare det at jeg ved, at de forfærdenligt angst ture jeg får ikke er livsfarlige i sig selv, hjælper mig med at tage toppen af mine anfald. Har fået diagnosen genereliseret angst, da jeg får det hver dag uden det behøver at komme i bestemte situationer. Men det har (og stadig) virkelig styret mit liv, har ikke kunne lave meget, bare det at rejse sig fra sengen har været en udfordring til tider. Føler nogle gange at jeg er ved at blive sindssyg. Lægen på psykiatrisk skadestue har tilbudt mig samtaler med ham som jeg har taget imod, da jeg ikke har råd til at betale for psykolog terapi samtaler jeg har brug for. Hvorfor er systemet sådan? De burde tilbyde hjælpen, så jeg kan komme igang med at arbejde hurtigst muligt igen og ikke skal gå sygemeldt hjemme og få det dårligere dag for dag. Det koster nok mere for samfundet end hvis de tilbød den hjælp man havde brug for?! Som angst lidende, har meget lidt overskud til at komme videre og føler at det hele er magtesløst. Hvad skal man gøre?
    Man er glad for jeg ikke er alene, lader til at rigtig mange lider af angst hvilket er ret skræmmende, det må være vores samfund den er galt med?
    Håber og beder til at man en dag, kan finde en måde at håndtere angsten på så man kan leve et normalt liv, alle fortjener at have dem mulighed, og håber at staten snart får øjene op for det stigende problem, med ‘psykisk’ sygdom eller reaktioner.
    Vi må huske at tage hånd om hinanden! håber ihvertfald en dag at kunne gøre en forskel for andre, når jeg selv kommer ud af det her.

    Kærligeste hilsner
    Chatarina

    P.s: syntes folk skal læse Louise Hays boy, “heal your Life”. Den har givet mig kraften og håbet, til at kæmpe videre for mit liv. SKAL ses.

  71. Hej alle sammen!
    Hvor er vi dog mange der lider af angst/stress!
    Jeg er selv en 20 årig pige, som lider af angst.
    Jeg oplevede en nat at min hjerte hamrede derud af – jeg har ALDRIG prøver noget ligende!
    Det startede omkring klokken halv 2 om natten og blev ved til klokken 18.00 den næste dag – det endte også med et besøg på hospitalet, hvor jeg fik mit hjerte undersøgt – ultralydsscanning, EKG og diverse blodprøver! – Alt var helt normalt!
    Dog går jeg stadig rundt og har ondt ind ved brystet, samt hjertebanken…
    Jeg har snakket med samtlige læger, som alle har konstateret at det er angst.. Jeg har bare utrolig svært ved at indfinde mig med den beskrivelse, da jeg finder det meget mærkeligt at en pige på 20 år skal gå og have dagligt ondt i brystet – både i hvile, og ved fysisk aktivitet??
    Jeg går til psykolog og har en skøn familie jeg kan dele mine tanker med, men alligevel bliver jeg rigtig bange hver gang det opstår..
    Jeg ved ærlig talt ikke, om jeg bør søge læge/ambulance, når jeg får ondt i brystet og hjertebanken, selvom jeg er blevet tjekket…???
    Jeg er utrolig forvirret, for jeg ønsker jo heller ikke at rende til lægen engang om ugen, men jeg aner ikke hvordan jeg skal håndtere situationen, for ligesom flere af jer også skriver, frygter jeg også for mit liv i disse situationer??

    Håber i alle har fået det meget bedre, og at i måske kan komme med nogle gode råd??

    Mange hilsner Camilla

    • Hej Camilla

      Det er godt, du er blevet grundigt undersøgt. Og som du skriver, så er du ikke alene, når det drejer sig om angst. Der er ingen logik i angst, og det er ikke altid man ved, hvorfor den kommer. Jeg håber psykologen kan hjælpe dig. Det er bedst med psykologer med speciale i angst. Nogle har glæde af andre ting, så som hypnose. Angstforenings hjemmesiden kan også være god.

      Hilsen
      Bjarne Toftegård

      PS. Jeg slettede lige den besked, hvor mobilen ikke fik det hele med.

      • Hej Bjarne, mange tak for svaret:)

        Ligesom flere andre er jeg meget i tvivl om, om angst på nogen måde kan være farligt??
        Jeg har selv igennem den sidste måned oplevet at min krop mere eller mindre konstant er angst og jeg bliver utrolig hurtigforskrækket… Nu er jeg så kommet til det stadie hvor jeg begynder at bekymre mig for, om det kan have betydning for mit helbred??
        Selv er jeg utrolig bange for at angsten kan påvirke mit hjerte, så det værst tænkelige ville ske pga angst – nemlig hjertestop?? Jeg har svært ved at skelne virkelige symptomer fra dem angsten fremprovokere og går derfor ofte i panik..
        Jeg har heldigvis et forløb hos en psykolog som arbejder med kognitiv adfærdsterapi, men har det som om det går for langsomt fordi jeg gerne vil ud af det nu!
        Mvh Camilla

        • Hej Camilla
          Angsten i sig selv er ikke farlig. Det er en overreaktion i kroppen, faktisk en stærk stressreaktion. Hvis man skal sammenholde det med stress, så er det faktisk et grønt stresssymptom. Så I situationen er det faktisk bedre at acceptere angsten og lade den gå over. I de fleste tilfælde falder man hurtigt til ro igen, og så er alt ok. Hvis man blev i en angst, svarer det til at være stresset hele tiden, og så er det ikke så godt mere.
          Fint at du får kognitiv adfærdsterapi, så du kan få teknikker til at stoppe, at du forstærker din angst, og at stoppe angst for angsten.
          Som altid, når man arbejder med sig selv, så tager det tid. Men måske vil sådan noget som hypnose kunne virke hurtigere.
          Mvh Bjarne Toftegård

  72. Hej
    Jeg er en pige på 17 år som over lang tid har døjet med smerter i bryst og ryg, snurren og prikken i armene, og “smerte” i ben ligesom da man havde vokseværk. Jeg læste i de tidligere kommentarer at det måske kan være psykosomatisk lidelser, jeg har oplevet en masse forskelligt da jeg var yngre, min far drikker meget og jeg har haft en “papbror” som ‘mildt sagt’ var ved at ende mit liv. Jeg har siden den episode haft det som om jeg bliver forfulgt og overvåget – og efterfølgende de forskellige smerter rundt omkring på kroppen.

    • Hej Natasja
      Det lyder som det kunne være godt, hvis du fik en god hjælp. Det er ikke i orden at have det, som du har det. Jeg vil foreslå, at du startet med at tale med din læge om det. Du kan få en tid hos din læge uden at dine forældre er med, hvis du helst vil det. Det kan måske også være godt med psykologhjælp, hvis det ikke er noget rent fysisk. Måske kan din læge hjælpe dig med det. Hvis du går på en skole, er der som regel tilknyttet en psykolog, der måske også kan hjælpe. Det er vigtigt at du får ro på igen, og at du får det godt igen.
      Mvh.
      Bjarne Toftegård

  73. Maria Andreasen

    Hej. Jeg er en pige på 25. Jeg har i en længere periode oplever at mit hjerte slår dobbelt slag (rundt regnet 20 gange i minuttet) og at jeg får så ondt i hovedet at jeg må lægge mig ned. Jeg har en konstant trykken for brystet, har kvalme og bliver hurtigt forpustet og svimmel. Jeg føler mig ikke stresset på nogen måde, da jeg kun er i praktik i 18 timer om ugen og har nogle dejlige arbejdsvilkår..

  74. Charlotte

    Åh, hvor er det skønt, og på samme tide tragisk, at læse de mange fysiske reaktioner folk har oplevet ved stress. Så føler jeg mig da ikke helt Palle alene med mine symptomer.

    Jeg er selv blevet diagnosernes med PTSD og depression sidste år, og jeg har så mange, jeg dårligt ved, hvor jeg skal begynde.

    Oven i hatten fik jeg så også Tinnitus og Hyperakussis. (Lydoverfølsomhed) Jeg stresser op, når jeg hører irriterende lyde, eller vedvarende lyde. Men også høje lyde. (ørelægen kan intet hjælpe med, for hørelsen er normal)

    Jeg får også hver dag synsforstyrrelser, når mit blik skal flytte sig for hurtigt og tage mange indtryk ind. Jeg kan ikke se på rullende pc/IPad skærme, tv reklamer, actionfilm og den slags, hvor man på kort tid bliver bombarderet med syns og lydindtryk. (Øjenlægen kan heller ikke hjælpe)
    Det samme gør sig gældende, når jeg skal handle, hvor blikket farer hen over hylderne. Uf, hvor er det væmmeligt at blive svimmel og føle man skal besvime og kaste op midt i Netto. Kender i det? Og så glemsom, at man tager ud at handle uden sin pung, eller må bestille sin pinkode fra banken, fordi man pludselig ikke kan huske den kode, man har haft i flere år? Den har jeg bestilt hjem fra banken 2 gange. Flot, ikk?
    Hjertet der slog kolbøtter/dobbeltslag kender jeg også alt for godt. Det oplever jeg stort set dagligt. Nogle gange 3-5 gange om dagen. Også når jeg ligger helt stille og laver absolut intet. (Ekg viser normalt)

    Jeg bliver dagligt svimmel, spænder op, så mave og nakke gør ondt, får kvalme, hovedpine, og diarré. Tit, hvilket tilsyneladende også er helt normalt har jeg læst. Men det er f…. belastende.
    For ikke at tale om, hvor kraftesløs man er, og hvor svært det kan være at finde energi til at få lavet noget som helst. Jeg oplevede 5 uger sidste år, hvor jeg ikke fik vasket en eneste maskine tøj. Og hip hurra for rester i fryseren i den periode. Hold da op.

    Er der mere? Sikkert! Men ikke lige flere jeg kan komme på lige pt.

    God bedring til jer andre der kæmper den daglige kamp.

    • Schønberg

      Hej Charlotte,
      har du fået nogen hjælpe eller nogle råd til hvad du skal gøre ? Min mand har samme symptomer som dig og er startet i noget lys/strålebehandling på Second Opinion i Herlev, men vi ved endnu ikke om det er miraklet der skal til.

  75. I 2012 var jeg nede med stress – arbejdsrelateret, som følge af det, psykologen kaldte en krænkelse (i forb. med degradering, omplacering). Jeg arbejdede med mig selv, og jeg mente, at jeg var kommet så nogenlunde over det.

    Men så måske ikke alligevel. Jeg blev afskediget, og meldte mig arbejdsløs i september 2015. Nu, efter et uddannelsesforløb og jul – og jeg er altså stadig arbejdsløs – dukker der en håndfuld symptomer op: Ør i hovedet, til tider synsforstyrrelser, angst for at køre på motorvej, humørsvingninger – nogle gange ulyst til at være sammen med andre.

    Det er stærkt irriterende. Min læge er enig i, at det er en stress-reaktion, og gad ikke engang måle blodtrykket (mit fysiske helbred er fint, jeg går bl.a. til boksemotion) – han fortalte, at hans eneste mulighed var at kunne udskrive “kemi”, hvilket måske ikke er det rigtige.

    I øjeblikket bekæmper jeg tilstanden med søvn og et angst-dæmpende NLP-bånd. Jeg har forsøgsvist prøvet lidt perikon-kapsler, men mangler viden om dette.

    I virkeligheden skriver jeg vel dette for at blive bekræftet i, at det er normalt at få et tilbagefald, som det jeg synes, jeg har. Og gode råd er også velkomne.

  76. Hej Normann
    Alt det, du skriver, lyder som stress – hvilket din læge også har konkluderet. Stress har ikke specielt noget med travlhed at gøre, som mange tror. Det kan være meget stressende at være arbejdsløs. Hvis du vil have nogle gode råd, så kan du evt. prøve at få fat i min bog “stress eller ikke stress”, og så bruge det i den, der er relevant for dig.
    Mvh. Bjarne Toftegård

You must be logged in to post a comment.