Migræne, manglende sexlyst og stress

Jeanette Madsen skriver under Spørg om stress

“Hej Bjarne

Ja, så bliver det vist min tur til at stille et spørgsmål..
Ja, jeg går hjemme for 15. dag i dag.. Jeg blev sygemeldt fra mit arbejde, da jeg simpelthen ikke kunne magte det mere.

Det udslagsgivende moment i denne periode var først i september, da jeg får et migræne anfald på mit arbejde. Det starter med at jeg sidder ved min PC og lige pludselig kan jeg ikke se med mit højre øje, det flimrer nærmest, og nogle minutter efter sover min højrearm, højre kind og tunge så. Jeg bliver selvfølgelig temmelig forskrækket,   men da jeg tilbage i 2004 havde et lignende anfald, var jeg nok klar over, at det var migræne. Jeg kontaktede dog min læge, som i samarbejde med en neurolog i Viborg besluttede, at jeg skulle stoppe mine ppiller.

I dagene efter havde jeg det egentlig meget godt, men som dagene gik herefter fik jeg det mere og mere træls.
Min forhistorie er, at jeg d.5 august var udlært ved en virksomhed, som ligger
100 m fra min bopæl. Men allerede d.27.marts fik vi at vide at denne virksomhed skulle ligges sammen med en virksomhed i Randers. Dette betød/betyder så, at i stedet for at have 100 m på arbejde, ja så har jeg nu 80 km hver vej. Jeg havde selvfølgelig haft mange overvejelser omkring min situation, men pga. arbejdssituationen her i Midt/vest jylland, sagde jeg ligesom til mig selv, at jeg bare var NØD TIL at tage med, og give det en chance. Men men men, det skulle jeg måske aldrig havde gjort.. D.31 august sker der så det, at min far bliver indlagt med hjerteproblemer, og dagen efter får han indlagt en pacemaker, da han kun har en hvilepuls på 23…
EN uge efter er det så jeg får dette mirgræneanfald….

Jeg prøver så i tiden efter migræneanfaldet at opretholde mit gode humør og “den positive” indgang til tingene, som jeg normalt har.. Men det lykkes bare ikke for mig.. Fra midten af sep og så til d. 6, okt, aftaler jeg med min arbejdsplads at jeg kan arbejde en del hjemmefra osv, men det er bare ikke nok for mig.. Så tirsdag d.6 okt, da jeg skal arbejde hjemmefra, ja der er jeg bare nød til at ringe til min arbejdsplads og sige, at jeg ikke kan magte at få lavet noget den dag. Jeg tror egentlig selv på, at jeg nok skal komme på arbejde dagen efter, MEN så ringer min vhef til mig sidst på dagen. I samarbejde med mine kolleger har hun et forslag om, at det er tid for, at jeg får et aafbræk fra mit arbejde, og derfor skal sygemeldes.. Lige da hun siger det, er jeg meget i tvivl om, om det er det rigtige.. Men det har jeg heldigvis fundet ud af senere, at det var/er den rigtige beslutning.. Jeg har nu fået min nattesøvn tilbage, som eller var blevet et STORT problem.. Jeg kunne vågne rigtig mange gange om natten og følte kun jeg sov overfladisk…

Nu er vi så derhenne, hvor jeg stadig er sygemeldt og er startet til psykolog i går og skal der igen om en uge.. Men synes tingene står lidt stille nu.. Er ikke sådan rigtig glad synes jeg, og min energi er meget begrænset.. Desuden har jeg meget svært ved at overskue mit parforhold? er det normalt? Min sexlyst er helt væk og indimellem kan jeg føle det total uoverskueligt at være sammen med ham.. Jeg føler mine følelser er helt tomme.. Men det skal siges han er en utrolig god støtte, og derfor får jeg også dårlig samvittighed, når jeg tænker sådan om vores forhold, at jeg næsten ikke kan overskue det, og indimellem bare har lyst til at flytte ud på en øde ø….

Hmm ja det var vist lidt af min historie.. Men hvornår mon jeg vil føle mig ovenpå igen? og har du nogle råd til, hvordan jeg selv kan hjælpe med til det? Og hvad med mit arbejde, synes du det lyder som en god idé at jeg fortsat er sygemeldt?

Jeg tog stresstesten og den var 150, så det er nok tid for at lytte til sig selv…
Hvad angår mit arbejde skal det siges, at der jo som sagt gik et halvt år fra vi fik meddelsen om at vi skulle flytte til Randers, til det rent faktisk skete.. Og det har krævet en masse energi/spekulationer.. og jeg er gået fra at sidde på et kontor med 20 pers til at sidde 350 pers nu…

Det skal måske også siges at jeg i 2005 var indlagt på Århus Universitetssygehus fordi de frygtede jeg havde en ondartet kræftsvulst i benet.. SÅ alvorligt var det heldigvis ikke.. Men det var knap 2 mdr med uvished, inden de fik klarlagt situationen….

Hmm ja det var vist det.. Håber du kan give mit et par ord med på vejen.. Håber også der er nogle derude, som kan bidrage med nogle råd/opmuntrende ord.. SYnes i hvert fald det er svært lige nu…

Mvh Jeanette (23 år)”

Hej Jeanette

Alle kan blive alvorligt stressede, hvis omstændighederne er til det. Og det du oplevet, er ikke så udsædvanligt. Heldigvis er du opmærksom på det og gør noget ved det.

Det, ikke at have lyst til sin kæreste, er helt almindeligt, når man er stresset. Du kan endda se andre indlæg om det, her på blogger, f.eks. Frustreret over stresset kæreste, hvor det så er den ikke-stressede, der skriver. Du må acceptere, at du har det sådan for tiden. Det bliver godt igen, når du kommer af med din stress. Så hold ud!

Det er godt, at du nu får hjælp. Din psykolog vil hjælpe dig igennem stressen. Psykologen kan helt sikkert også hjælpe dig til at blive lidt mindre bekymret. Man kan faktisk blive alvorligt stresset alene på grund af bekymringer.

Det er svært at sige, hvor lang tid det tager, men det bedste er at forblive sygemeldt, indtil man er helt fri for stress, dvs. du kommer ned på det grønne område i stresstesten (du skal dog være opmærksom på, om nogle af dine symptomer skyldes andet end stress).

Hvis din psykolog mest arbejder med dine tanker, kan du evt. hjælpe dig selv ved at tage nogle gode lange gåture, gerne i dagslys, og med at lave noget mental afslapning, f.eks. med en cd med guidet afslapning. Hvis psykologen også arbejder med disse ting, skal du selvfølgelig følge vedkommendes råd.

Når du får kompetent hjælp, er det kun et spørgsmål om tid, før du bliver raks igen. Det vil svinge lidt op og ned, men mere op end ned. Der er lys for enden af tunnellen, sørg for at bevare dit positive sind og kigge efter lyset.

Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård

————————————-

Har du nogen gode råd til Jeanette? Kom endelig med dem nedenfor.

1 comment on “Migræne, manglende sexlyst og stress

  1. Jeanette Madsen

    Hej igen Bjarne…

    Tak for dit meget opløftende svar.. Rart at få en professionels øjne på.
    Jeg har nok haft svært ved selv at forstå, at jeg har stress, men ligeså langsomt begynder jeg nok at acceptere det.. Men når man normalt er en person fyldt af overskud og energi, så er det sgu svært bare at acceptere at man nu ikke orker ret meget.. Men det er en proces, jeg prøver at arbejde mig igennem.

    Hvad angår min kæreste, så prøver jeg også at acceptere dér, at jeg heller ikke har meget energi og overskud.. Men det er virkelig svært for mig.. For hver gang jeg ikke har lyst til at foretage mig noget sammen med ham, ja så får jeg dårlig samvittighed osv, og kan få det sådan, at jeg slet ikke føler, at jeg har nogle følelser for ham.. Men prøver at sige til mig selv, at det skyldes at jeg i øjeblikket er ramt af stress, og derfor er jeg ikke helt, som jeg plejer..

    Med hensyn til mine bekymringer, så tror jeg faktisk det er dér, at der ligger en stor del af problemet. Jeg bekymrer mig meget i hverdagen om utrolig mange ting, og det tærer bare enormt meget på kræfterne. Og dette tror jeg faktisk har stået på i lang tid. Mere eller mindre siden 2004, hvor jeg selv var indlagt fordi de troede jeg var alvorlig syg, og så blev det bestemt ikke bedre, da min far for to år siden var indlagt med hjertet og fik lavet en ballon udvidelse. Men håber at jeg kan arbejde på, at jeg kan hvile lidt mere i mig selv, og skyde de der bekymringer laaangt væk. Selv om det er svært.

    Jeg vil bestemt kigge fremad nu med oprejst pande. Det eneste jeg er lidt i tvivl om, er vedr., hvornår jeg skal starte på arbejde igen. Men tror ikke jeg føler mig rustet til det endnu. Så jeg må hellere prøve at tage stress testen nogle gange og se, om det ikke bliver bedre.

    Tak for dit svar i hvert fald.

    Mange hilsner Jeanette

You must be logged in to post a comment.