Psykisk forårsaget stress?

Jakob skriver under Spørg om stress:

“Hej!

Jeg vil meget gerne spørge, om man kan tale om psykisk forudsaget stress?

Ja, det er måske et dumt spørgsmål, men det har en vigtighed for mig at stille, for at komme videre i min “accept” af det som jeg begynder at indse hos mig selv som værende stress. I skrivende stund er det et par timer siden jeg tog stress testen på denne side (4 gange) og denne viste et stresstal på 166… alligevel virker det forkert på mig at tale om stress, måske fordi at sådan hér har jeg haft det i snart 14 år og derfor er det gået hen og er bleven mit “svage jeg” – en kedelig men “naturlig” del af min personlighed.  

For mig har definationen på årsagen til stress altid været et unaturligt stort presspå det professionelle plan. Noget man derefter tager med over i ens privatliv. Dette har jeg aldrig oplevet, jeg har aldrig haft et job der har fået mig til at føle utilstrækkelighed eller hvor jeg ikke har kunnet følge med.
Det som jeg står overfor at acceptere som min årsag til stress er nogle følelsesmæssige udfordringer, episoder som efterfølgende af hinanden konstant har tvunget mig til at skulle mærke efter og rumme mange forskellige følelser – jeg hat været meget i tvivl om jeg skulle beskrive rent konkret hvad der er sket, men har besluttet ikke at gøre det. – skulle andre læse dette og måske nikke genkendende til det, så skal min modgang ikke stå som en slags målestok for, hvad modgang er i et liv. Essencen er, at fordi det er noget der handler om følelser og tanker i éns hoved, så kan det måske sætte sig som stress i resten af kroppen og derigennem yderligere påvirke psyken….

Jeg kan huske jeg engang fortalte nogle venner at jeg vågnede 8-10 gange på én nat og faktisk intet søvn fik. Da de spurgte hvorfor svarede jeg rént faktisk (uden helt jeg ved hvorfor) “at måske var jeg lidt stresset” de grinede og spurgte hvad fanden jeg havde at stresse over… på det tidspunkt læste jeg og flere af dem arbejdede fuldt tid og mere…. det er måske kun et lille dumt eksempel men bestyrkede mig i at stress er noget arbejdsrelateret og altså det jeg stadig ikke helt ved om er rigtigt eller forkert……?

håber i kan hjælpe mig komme tættere på at hjælpe mig selv

mange venlige hilsner”

Hej Jakob

Stress behøver på ingen måde at være arbejdsrelateret. Det behøver ikke engang at være et stort pres på. Stress kan nemlig både have ydre og indre årsager. Et eksempel på ydre årsager er stort pres igennem længere tid. Og eksempler på indre årsager er bekymringer, usikkerhed og angst. Så, ja, man kan sagtens tale om en psykisk forårsaget stress. Men, som du også oplevet, så er der mange mennesker, der ikke alle, der er klar over det.

I min stresscoaching laver vi altid et detektivarbejde for at finde de egentlige årsager. Da stress sker ubevidst, er det ikke altid, man kan regne dem ud eller tænke sig frem til dem. Min erfaringer er at ca. halvdelen af alle årsager er ydre årsager medens den anden halvdel er rent indre årsager, dvs. hænger sammen med tanker og følelser. Det er stor individuel forskel, hvor nogle hovedsagelig bliver stressede af ydre ting, medens andre hovedsageligt bliver stressede af indre ting.

Så det, du oplever, er på ingen måde udsædvanligt. Da det har stået på i lang tid, har du nok brug for hjælp for at komme af med din stress. I dit tilfælde vil psykologhjælp nok være den bedste løsning.

Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård

——————————————–

Kender du til psykisk forårsaget stress? Skriv gerne om det nedenfor, for på den måde at hjælpe andre

2 comments on “Psykisk forårsaget stress?

  1. Hej Jacob.
    Jeg har lige læst dit indlæg og kan kun nikke genkendende til det hele. Jeg har været sygemeldt i 8 måneder nu og først nu begynder jeg at kunne se en rød tråd i min stress/depression. Og jeg har også hørt sætningen ” hvad er du dog stresset over” til bevidstløshed så mange gange i livet. Jeg hører det stadig for jeg går jo bare hjemme ikk hi hi.
    Det jeg vil frem til er at det for mit vedkommende er meget psykisk. Jeg har med stor succes gået på mindfullness/stresshåndtering på Hillerød sygehus. Og jeg var meget skeptisk inden jeg startede men idag er jeg bare ked af at vi snart stopper igen. Det har givet mig nogen redskaber fordi jeg har været åben og nysgerrig og det lyder nok mærkeligt men jeg er begyndt at tænke på gamle sorger i mit liv og er begyndt at håndtere dem efterhånden som de kommer frem, uden jeg overhovedet har snakket om noget af det på kurset. Det mig selv der arbejder stille og roligt. Og selvom jeg bliver meget trist og ked af det ind imellem og ryger tilbage i mit triste stressede jeg kan jeg mærke det bliver bedre.
    Håber det kan hjælpe dig til en bedre accept af din tilstand. Og at du vil få mod på at arbejde med dig selv på en positiv måde. Vi glemmer os selv alt for tit. Hilsen Tina

  2. ret-ramt

    Nu skriver du jo ikke noget om hvad modgang er i dit liv, og det er vel også lige meget.

    I forhold til modgang i mit liv, som er en stor del af at jeg er sygemeldt med stress nu, har jeg haft stor glæde af at læse Peter Levines bøger : Væk tigeren og Helbredelse af traumer. Det handler bla om den oplevede kropsfornemmelse, altså hvordan oplever jeg min krop lige nu, og hvordan får jeg “kaldt” den tilbage til mig selv igen.
    Jeg er flere gange blevet forundret over sammenhængen mellem, hvordan jeg rent stressymptommæssigt har det og fornemmelsen af min krop. Jeg kan godt nedsætte mine stresssymptomer ved at mærke min krop, fx ved at gå en tur og mærke hvert fodtrin mod jorden eller i badet bruse min krop del for del og sige: dette er MIN fod mm. Det lyder måske lidt skørt, men det virker overraskende god for mig.

    I starten af min sygemeldning følte jeg mig meget forvirret, for jeg havde/har klare stresssymptomer, -og et super godt arbejde med støttende kollegaer og ledelse. Og det virker somom man næsten pr definition har et møg-arbejde, når man får stress..

    Det har været, – og er stadig rigtig svært for mig at acceptere at jeg har stress pga noget i mit privatliv, nogle traumaer, der ikke er opløst. Jeg har (haft) mange skyldfølelser over at det skulle gå ud over mit skønne job, at jeg har private traumer.

You must be logged in to post a comment.