Ubeskrivelig træthed – Stress, Udbrændthed

Mette skriver i Spørg om stress:

“Kære Bjarne,
Jeg har gennem længere tid været plaget af en ubeskrivelig træthed. Ikke bare sådan en “jeg skal tidligt i seng i aften”-træthed, men en gennemgående og invaliderende træthed. Og jeg er kun 27 år!
  
Min træthed gør at jeg må melde fra til mange fysiske (og sjove) ting, hvilket jeg er rigtig ked af.
Jeg begyndte at dyrke motion, men måtte stoppe pga. svimmelhed.
I øjeblikket går jeg og venter på svar om jeg har vitamin- eller mineralmangel, og har jeg ikke det, vil min læge diagnosticere det som stress.
Jeg tror han evt. vil have at jeg skal sygemeldes fra mit arbejde, hvilket jeg virkelig ikke har lyst til… På trods af jeg er meget presset på mit arbejde.
De sidste 5 måneder har jeg gået hos en rigtig god terapeut, som mener jeg måske lider af posttraumatisk stressyndrom pga. mange års overbelastning i form af høje forventninger og krav til mig selv, fra mig selv.
Jeg er begyndt på dit e-kursus, hvilket allerede hjælper mig rigtig meget.
Men for at vende tilbage til starten, er det den gennemgående træthed, som er min store frustration. Hen mod aftenen, kan jeg mærke at min krop “bare ikke kan mere”, og det er her jeg bliver i tvivl, om jeg fortsat skal holde mig igang eller om jeg skal sætte mig ned og slappe af? Hvordan kan jeg få oparbejdet min gamle energi?
Jeg glæder mig til at høre dit svar. Og tak for en rigtig god hjemmeside.
Mange hilsner,
Mette”

Kære Mette

Det er ikke rart med en så overvældende træthed, som du oplever. Det er godt, at du bliver undersøgt af din læge, for at udelukke andre muligheder. Du nævner posttraumatisk stresssyndrom som en mulighed, men der skal normalt en ekstreme belastninger eller en traumatiserende oplevelser til. En anden mulighed er det, der i daglig tale kaldes “udbrændthed”, og som lige så godt kunne kaldes “energiforladthed”, hvor der bare ikke er mange ressourcer at gøre godt med.

Der er flere trin i at komme ovenpå igen. Det første er, som ved førstehjælp, at “stoppe ulykken”. Du er nødt til at undgå eller reducere det, der stresser. For nogle er det en sygemelding, men der kan også være andre muligheder. Derefter skal du have stressen ud af kroppen og opbygge energi igen.

I det e-kursus, du referer til, lærer du at få stressen ud af kroppen og at forebygge fremtidig stress.

Ved en udbrændthed, så skal du desuden være meget opmærksom på, hvad der giver dig energi (som f.eks. gå ture, sove, nogle mennesker, …) og hvad der dræner dig for energi (som f.eks. arbejde, indkøb, andre mennesker, …). Du skal så prøve at få så meget energigivende ind i din hverdag som muligt og undgå så meget energidrænende som muligt. Du skal lytte til din krop.

Det tager tid at få fuld energistyrke igen, så du skal passe rigtig godt på dig de kommende måneder. Jo bedre du er til at passe på dig selv, jo hurtigere kommer du ovenpå igen.

Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård

—————————

Kender du til ubeskrivelig træthed? Læg gerne en kommentar nedenfor for at hjælpe andre.

68 comments on “Ubeskrivelig træthed – Stress, Udbrændthed

  1. Lotte Aagaard

    Hejsa
    Jeg kender til træthed helt ind i knoglerne, hvor jeg vejer et tons og næsten ikke kan flytte mig. Desværre kan det ikke ses og jeg er ikke god til at sige fra.
    Jeg læser altid dine gode råd og er dybt taknemlig for, at du tager dig tid til at give noget til andre.
    Jeg har valgt at ændre mit liv, med den store stress faktor det er, selvom jeg er stresse, da jeg ellers kun falder ned fra klippen.
    Jeg bruger ordsproget: Hvis det jeg gør nu ikke virker, så må jeg gøre noget andet…
    og jeg virker ikke når jeg er stresset negativt

  2. Susanne

    Jeg kender også til at være helt helt ubeskriveligt træt. Da jeg blev syg med stress hørte jeg alle steder fra, at de fleste med stress har meget svært ved at sove. Det må jeg sige, at jeg ikke har. I starten af min sygemeldig kunne jeg sove konstant, og som det ser ud nu 3 mdr. senere sover jeg mellem 9-12 timer om natten og på dage, hvor jeg har været sammen med nogen der er meget energidrænende, må jeg hvile mig om dagen. Det er ikke nødvendigvis at sove, men bare slappe af helt mentalt. Så kan jeg klare lidt igen. Kroppen siger fra om aftenen, der kan den heller ikke mere og jeg må overgive mig til dynerne tidligt, selvom jeg hellere ville blive oppe og være lidt social.
    Jeg prøver at sige til mig selv, at min krop må have brug for søvnen, så derfor er det ok at sove så meget for tiden. Jeg passer på mig selv på den måde. Det skal nok blive bedre og er det allerede, sammenlignet med for 3 mdr siden.

    Mvh Susanne

  3. Inge Lise Christiansen

    Hej.
    Jeg har lige læst dit indlæg og kan give en vinkel på det. Jeg har selv lidt af den enorme daglige træthed og mangel på energi.
    Jeg prøvede selvfølgelig alle mulige og umulige behandlinger, men intet hjalp.
    Efter 40 år og tildeling af førtidspension fandt man endelig ud af, at jeg lider af narkolepsi, der er en søvnsygdom. Den kan ikke helbredes, men jeg er kommet i medicinsk behandling, så jeg har fået et noget mere ‘vågent’ liv nu.
    Jeg havde ikke disse pludselige søvnanfald, som man ellers karaktiserer narkolepsi med – derfor var der ingen, der tænkte i den retning – men ved en søvntest kunne det konstateres, at det var årsagen til min kolossale træthed.
    Prøv at tale med din læge om det og få en henvisdning til en søvnklinik – evt. til Glostrup Hospital, hvor Poul Jennum, der er specialist i sygdommen, arbejder og forsker.
    Venlig hilsen Inge Lise Christiansen

  4. Hej Lotte, Susanne og Inge

    Tak for jeres kommentarer.

    Lotte, det er rigtig fint med dit ordsprog ”Hvis det, jeg gør, ikke virker, så må jer gøre noget andet”. Og det er endnu bedre, at du tager skridt til at ændre dit liv ud fra erkendelsen af, at du skal af med din stress. Held og lykke fremover!

    Susanne, det er rigtig godt at du passer på dig selv. Og hvis du er træt, så er det fordi din krop eller hjerne trænger til hvile. Det er godt, at det er ved at blive bedre. Hvis trætheden hænger sammen med stress, så bliver den efterhånden bedre, selv om det nogle gange går langsomt. Hvis den ikke hænger sammen med stress, eller hvis det ikke bliver bedre, så skal man som Inge, lede efter andre årsager.

    Inge, ja, det er vigtigt hele tiden at være opmærksom på andre årsager til de symptomer man har, f.eks. træthed. Symptomerne kan jo skyldes andet end stress. Det er rigtig godt, at du gør opmærksom på at tage initiativ til at få en undersøgelse.

    Mvh Bjarne Toftegård

  5. Jeg er også blevet overmandet af den store træthed. Jeg har altid været vant til at kunne klare næsten hvad som helst, og bare drønet derud af, men det stoppede pludselig. Jeg har væeret sygemeldt i en uge nu, med hvad lægen kalder noget mellem stress og nedkørt. Man føler sig lidt som en hypokonder, da man ikke er rigtigt syg, men man kan heller ikke tage sig sammen til noget som helst. Jeg har en næsten konstant fornæmmelse af hjertebanken, og er med jævne mellemrum ved bare at give mig til at tude (hvilket også er sket helt ustyrligt et par gange), jeg blev lidt nervøs for et par dage siden da jeg pludselig så at jeg havde hul i mine bukser, men da jeg kiggede igen var der ikke noget….? Jeg har med jævne mellemrum også længe før jeg blev sygemeldt (min. gennem det sidste år) haft en følelse af at jeg var ved at falde om, og kigget efter steder man ikke ville slå sig for meget hvis man skulle styrte, men har dog aldrig gjort det. Der er flere der har sagt det sammen som du skriver med at finde de ting som man får energi af, og gøre dem, men har lidt svært ved at finde ud af hvad der er godt, det er længe siden jeg har været rigtigt glad…
    Jeg er ved at bygge nyt hus til os selv i min fritid, og det giver mig en god fornemmelse når jeg får lavet lidt på det, men jeg går også tit i stå. Alle siger jeg skal passe på mig selv, og siger man kan få varige men`. Er det rigtigt, og hvad kan ske?
    Det er meget godt at komme her og læse lidt om hvordan andre har det, og ønsker jer alle god bedring. Håber der er flere der vil benytte sig af siden. Tak!

  6. Hej Tomas

    Jeg har nu været sygemeldt i lidt over 2 måneder, min sygemelding startede også med at lægen mente at det var stress og der skulle ro på. Nu efter 2 måneder og med en diagonose på udbrændt/depresion er jeg meget kolgere. Brug ikke tiden på at have dårlig samvittighed eller skyldføelse over ikke at kunne arbejde det tager bare energien. (jeg taler af erfaring, jeg bruget/spildte nok 3 uger på det). Jeg får noget medicin for depresionen og har en god psykolog som hjælp. Sørg for at tale med nogle om hvad det er der stresser dig. En anden ting jeg har brugt er at gå lange ture, det giver luft og motion op med humøret der er lys forude

    Mor42

  7. Lotte Aagaard

    opdate fra mig, der begyndte at ændre mit liv.
    Jeg er stadigt syg, træt og udbrændt, MEN… jeg kan mærke en lille ændring i mig, idet jeg nu siger nej til at bruge af mit underskud og bare forøge det, så det var vigtigt for mig, at finde et nej frem, til alle dem, der kunne bruge lidt af mig. DET begynder at hjælpe, så jeg får lidt flere resourcer til at kunne klare hvad jeg selv skal klare, uden at brænde helt ned.
    Det er uhyggeligt, som ingen rigtigt forstår hvad træthed kan gøre mod en, eller stresset, det er et handicap som lammer en, i at kunne gøre hvad man før kunne. Min hukommelse er så dårlig, at jeg isolere mig selv meget, for ikke at skulle undskylde mig selv hele tiden.
    Jeg håber hvad jeg har gang i, motion, meditation og kostomlægning, kommer til at hjælpe mig.
    Til alle jer andre der skriver her, hvis I finder nogle ting der hjælper jer, så sig endelig til.
    Knus Lotte

  8. Hej Lotte.

    Jeg kender alt for godt den træthedstilstand, du beskriver, der før gjorde, at når jeg vågnede om morgenen, var min første tanke: “Hvornår kan jeg komme til at sove igen?”
    Jeg led af den i 40 år, inden man fandt ud af, at jeg havde Narkolepsi, der hos mig viste sig som denne ubeskrivelige og vedvarende træthed, der ikke blev afhjulpet af hvile, søvn, week-end eller ferie – kort sagt intet – træt, træt, træt og blev meget let og ofte ‘syg’, når jeg havde været lidt aktiv (senere har det vist sig at være overanstrengelse, der sendte mig i seng i flere dage med influenzalignende symptomer).
    Jeg altid faldt i søvn, når vi så fjernsyn og snorkede så højt, at min mand ikke kunne høre fjernsynet, men ind imellem holdt jeg op med at trække vejret, for så at buldre løs igen.
    Det bekymrede min mand og efter flere års ‘pres’ fra hans side om at få undersøgt, om jeg havde søvnapnø, gik jeg til en øre-næse-halslæge, der sendte mig til undersøgelse på Glostrup Amtssygehus.
    Efter nogle indviklede misforståelser, der også indbefattede Rigshospitalet, der ikke havde tid til mig før 2012 (dette var i 2001), kom jeg via det frie sygehusvalg til undersøgelse hos søvnklinikken Scansleep i København, hvor jeg blev undersøgt meget grundigt og fik noget udstyr med hjem, som jeg så skulle have på om natten for at måle, hvordan min vejrtrækning under søvnen var.
    Jeg havde ikke søvnapnø, så det var altså ikke det, jeg led af.
    Jan Ovesen (overlæge og ejer af Scansleep) prøvede under samtalen at forskrække mig for at se, om jeg faldt om, men det gjorde – og gør – jeg ikke.
    Forklaringen på, at han gjorde det, er, at mennesker med narkolepsi som hovedregel falder om, hvis de ler, bliver bange eller ved andre uventede voldsomme hændelser (man mister muskeltonus).Det gør jeg ikke, hvilket jeg havde fortalt Jan Ovesen, men han ville bare lige teste mig.
    At jeg ikke har dette aspekt af narkolepsi, der har fire aspekter, er uden tvivl årsagen til, at jeg har levet med sygdommen i 40 år, uden at nogen læger eller andre har tænkt på, at jeg led af en søvnsygdom.
    Efter ‘forskrækkelsen’ under samtalen med Jan Ovesen, fortalte jeg ham om nogle tilbagevendende natlige skrækoplevelser, jeg af og til har, og som jeg aldrig før havde fortalt til nogen – udover min mand – henviste han mig til udredning for narkolepsi hos Gordon Wildschiødtz.
    Jeg blev også henvist til Rigshospitalet for at få foretaget en søvnundersøgelse(MSLT), hvor der via elektroder, der er fastgjort på hovedet, kan måle, hvor hurtigt man falder i søvn og hvordan ens søvnmønster iøvrigt er.
    Der er visse kriterier, der skal opfyldes, for at kunne give diagnosen narkolepsi, og de blev alle opfyldt for mit vedkommende, så det kunne hermed konstateres – også fysisk.

    I april i år skrev jeg dette til en anden med ubeskrivelig træthed her på bloggen:

    “Jeg har lige læst dit indlæg og kan give en vinkel på det. Jeg har selv lidt af den enorme daglige træthed og mangel på energi.
    Jeg prøvede selvfølgelig alle mulige og umulige behandlinger, men intet hjalp.
    Efter 40 år og tildeling af førtidspension fandt man endelig ud af, at jeg lider af narkolepsi, der er en søvnsygdom. Den kan ikke helbredes, men jeg er kommet i medicinsk behandling, så jeg har fået et noget mere ‘vågent’ liv nu.
    Jeg havde ikke disse pludselige søvnanfald, som man ellers karaktiserer narkolepsi med – derfor var der ingen, der tænkte i den retning – men ved en søvntest kunne det konstateres, at det var årsagen til min kolossale træthed.
    Prøv at tale med din læge om det og få en henvisdning til en søvnklinik – evt. til Glostrup Hospital, hvor Poul Jennum, der er specialist i sygdommen, arbejder og forsker.”

    Man kan også kontakte Gordon Wildschiødtz, Oringe, Vordingborg, der er den førende forsker i Danmark indenfor narkolepsi og få en tid hos ham.
    Narkolepsi er en søvnsygdom, der ikke kan kureres endnu, men man kan blive hjulpet til at kende, erkende og leve med sygdommen med vejledning fra de nævnte specialister og de (få) andre læger, der har specialiseret sig i den.
    Trætheden kan afhjælpes med forskellige former for medicin, der bliver tilpasset den enkeltes tilstand.
    Det er efter min mening klart, at når man går og er træt og udmattet, udvikler man stresss, man skal lære at tackle på forskellig måde.
    Jeg synes, du har fat i den lange ende med først at lære at sige nej – både til dig selv og til andre – og tage hensyn til din krop og din psyke.
    Det lyder måske meget let, men er det ikke, for konsekvenserne af et nej er for mange ikke til at overskue – mister man nu den eller den ven/veninde.
    Mit svar til det er, at man ikke mister en virkelig ven/veninde. Det, man kan miste, er nogen, der suger livskraften ud af en, og det kan vel ikke være så skidt.
    Vi må være nænsomme ved vores krop og vores psyke, acceptere grænserne, vi er givet, og gøre det, der giver os glæde.
    Venlig hilsen
    Inge Lise Christiansen

  9. Mona Jørgensen

    Barre et par enkelte ord. Ikke for at forskrække nogen, men tro ikke altid, at træthed er udtryk for en psykisk lidelse. Ikke for at forklejne den diagnose, som er meget alvorlig, men fysiske årsager kan ligge til grund. Jeg er blevet tiltagende træt i en årrække, samtidig med at jeg af og til fik nogle dage med let feber. Ellers ingen symptomer. Jeg har haft flere depressioner livet igennem, og der blev trætheden hægtet på. Til slut blev det så slemt, at jeg blev tilbudt en hjerteundersøgelse og en røngtenundersøgelse af lungerne. Svaret kom til sidst. Jeg har efter alt at dømme en lungecancer, og i morgen får jeg forhåbentlig endelig besked. Jeg har set det scannede billede af min lunge, og der en tydelig forandring. Måske er der 5% chance for en betændelsestilstand. Tør jeg tro? Kære stressede og trætte, husk at spørge efter en eventuel fysisk årsag.

  10. Hvor er det rart at der er nogen der tør dele sine personlige historier, det føles både godt og alligevel skræmmende at man kan følee nogle forskellige ting og så finde ud af at det skyldes mange årsager, som skyldes af andre årsager osv. Det er meget forrvirrende men også ustyrlig vitgtigt at finde den/de rette årsager hvis det man fejler er livsfarligt.
    jeg har selv haft nogle slemme oplevelser med depression, stress, ekstrem træthed, svimmelhed, snorren i fingrene, ingen appetit, . jeg har rendt frem og tilbage til lægen de sidste 2 år og jeg er stadig ikke afklaret med hvad jeg mere kan fejle? Jeg var hos lægen lige inden jul 09, jeg fik jeg at vide at de blodprøver som var kommet tilbage viste at jeg manglede d-vitamin og folinsyre, lægen sagde at det skyldes mangel på røde blodceller og at jeg har svært ved at optage min kost, så nu er jeg på en vitamin kur i et halvt år for at finde ud af om det kun er det der skal til før jeg kommer ovenpå. Jeg har taget pillerne i 2 uger og der er ingen forskel. jeg har allerede været nød til at melde mig syg på arbejdet i 3 dage fordi jeg er udmattet og har uro i kroppen. jeg vil lige sige at jeg er 24 år gammel, og var altid en aktiv, glad og positiv person, jeg kan heller ikke huske hvornår jeg sidst var rigtig glad, hvornår jeg sidst have ro i kroppen, hvornår jeg inderst inde følte at jeg kunne nyde nogle gode øjeblikke i nuet uden jag, uden konsentrationsbesvær, det ville være min drøm hvis jeg kunne ønske mig dette. sådan er der ingen der fortjener at have det..

  11. Åh hvor er jeg bare glad for at læse denne tråd 🙂 Jeg er sidste år, begyndt at gå til psyk som sagde begyndende depression, stress og social fobi. Jeg var til psyk et par gange, startede på uddannelse i aug og kom så ik afsted mere. De sidste 3 uger, har jeg oplevet denne enorme træthed som æder en op indefra, næsten konstant svimmelhed, snurren i kroppen og til tider så utilpas at jeg er tvunget til at ligge mig ned.

    Jeg var ved lægen både igår og idag, idag til blodprøver og sådan et hjerte halløj. Får svar på blodprøver på mandag. Min læge vil hellere end gerne sygemelde mig, men jeg sagde nej, da jeg er færdig med uddannelse til okt og ik ka overskue at den skal forlænges. Så jeg prøver at kæmpe mig gennem det næste halve år og så skal jeg sygemeldes til okt. I hvor lang tid, ved jeg pt ik.

    Jeg har små børn, papbørn, kæreste og hunde og hus osv som gør at jeg er nød til at sige til mig selv, at jeg SKAL… Andet kan jeg ik byde min familie. Men i guder det er hårdt. Det er så hårdt bare at skulle ha støvsuget hver dag. Men jeg er nød til at holde hårdt fast i nogle ting, bare for ik at gå helt i stå.

    Men rigtig rigtig ubehageligt er stress når det kommer så langt ud… Og mange er uforstående overfor det, for de ka jo sagtens overkomme en sådan hverdag, jeg ka bare ik.

  12. Jeanette

    Ved godt det måske ikke er så relavant i denne sammenhæng…- men jeg har læst Mona’s historie her ovenfor… Og er der mon nogen dér ved, hvordan det er gået med hende… Håber at de 5 procent har reddet hende….

  13. Hold da op hvor er det skræmmende med så mange med de samme symptomer, som jeg “pludselig også har: synsforstyrrelser, uro i kroppen og udtalt træthed.Er for 1.gang nogensinde – sygemeldt. Foreløbig i en uge.
    Er det arbejdet? er det privatlivet? er det alderen (er 52 år)?

  14. lene jørgensen

    Hej alle.
    Da jeg genkender rigtig mange af de symtomer jeg her læser om og selv har været syg pga af udbrændthed, har jeg lyst til at dele mine gode erfaringer med jer, måske kan i bruge nogle af dem. Jeg manglede selv at få en forståelse af hvad der skete med mig da jeg blev syg og fandt en bog som jeg har haft rigtig megen gjæde af (jeg kunne heldigvis stadig læse)den hedder”aldrig mere stress” er skrevet af Birgitte Hultberg og udgivet af Borgen, kan købes hos boghandler. Den gav mig gode redskaber og stor forståelse for min udbrændthed. Læs den og brug den. Den anden ting som har hjulpet mig meget er Dr. Bachs blomsterspray, den der hedder “rescure” og kan købes i de fleste helsebutikker. Den har jeg med mig alle steder og mærker jeg at jeg begynder at stresser tar jeg et pust og min krop falder så meget til ro at jeg kan handle hensigtsmæssigt.Håber mine erfaringer kan være til gavn.
    Det tar tid at komme på fode igen, måske længere end du tror, men tro på det, det bliver bedre.

  15. Mand 50 år

    Hvor er mændene? Er de kyllinger, der ikke tør indrømme, at de kan “falde”?
    Jeg kan sagtens nikke genkendende til jeres oplevelser. Jeg er ramt af stress på 3. år, får vitamintilskud og lykkepiller og har siden forsøgt at lægge mit liv om. Jeg går på arbejde på fuldtid med nedsat arbejdsmængde og har det rimelig godt i lange perioder, selv om jeg ikke længere har noget at sammenligne med…Tog mig selv i at grine højt den anden dag!
    Men nu er den gal igen, hvad skete der,… jeg vågnede søndag morgen og er klar over, at det her kommer til at tage nogle dage at komme igennem. Føler mig udbrændt, træt som et helt alderdomshjem og sov det meste af søndagen og natten med. Det snurrer i kroppen og det er tydeligt, at stresshormoner er ophobet i kroppen. Her mandag eftermiddag går det bedre, jeg føler mig mere udhvilet og har set gamle serier som Frasier og andet, det hjælper på humøret og har lyttet til god musik.
    Har frekventeret eksperter, der siger at det tager lige så lang tid at komme ud af det, som det tog at opbygge det.
    Har lige rundet 50 år, aldere trykker lidt og jeg kan godt blive bekymret for mit helbred på længere sigt. Kroppen kan sikkert ikke tåle den belastning over længere tid.
    Mine omgivelser forstår ikke, at det tager så lang tid at komme igennem, jeg ser jo så “frisk” ud. Jeg kan ikke sige at jeg har det bedre, for jeg kan ikke huske hvordan det var og har ikke noget sammenligningsgrundlag.
    Trætheden er dog konstateret som stressrelateret og min læge udtaler, at de kommende år vil der blive længere og længere mellem “nedturene” for til sidst at forsvinde. Mit helbred iøvrigt er meget fint, bortset fra en smule overvægt.

  16. jane møller

    det er utroligt, at træthed kan være så svært og komme af med.
    jeg arbejder i køkken, og når jeg er på arbejde, såmærker jeg ikke jeg er træt. men efter arbejde og i weekenderne vil jeg bare ligge på sofaen og zappe. lige nu har jeg ferie før jeg starter på nyt job. og jeg kan ikke komme videre ind til sofaen. nu har jeg ligget ned i 4 dage. jeg har i flere år gået til lægen med min enorme træthed. og jeg er blevet testet for alt. mit blod er helt perfekt. mangler hverken vitaminer eller andet. har de blod legmer jeg skal have. så det eneste svar jeg får er depression ell stress. men om sommeren har jeg det godt. men stadig træt. når jeg ikke arbejder og ingen stress har, så er jeg stadig træt. gider snart ikke tage til lægen mere, for de kan ikke give mig et svar. jeg har perioder hvor jeg ikke kan sove når jeg først ligger i sengen. har prøvet og holde mig vågen til jeg skulle sove. men ding siger hjernen. og vånger flere gange om natten. men så er der andre perioder hvor jeg sover 12 timer om natten og kunne sove på sofaen hele dagen også.
    vh jane

    • Wickie Frandsen Zebitz

      Jeg har det PRÆCIS på samme måde som dig og har haft det sådan i 5 mdr. Jeg forstår det slet ikke og prøver desperat at finde årsagen, så jeg kan løse problemet. Jeg har haft depressioner og været stresset (har bipolar) men min psyke er stabil og jeg er bare så helt latterlig vanvittig træt. Når du så skriver at du har været igennem det i flere år… ?

  17. overvældende træthed:
    Hej, Jeg læser med stor interesse f.eks. janes og “mand”s indlæg om træthed.
    Jeg er netop sygemeldt og har alle symtomerne på stress, det kører i kroppen og tankerne. Værst er det når jeg lægger mig for at hvile, om natten osv. Og fordi jeg ikke har sovet ordentligt i lange tider, så er jeg bare så træt så træt.
    Men spørgsmålet: hvordan får man kræfter nok til at begynde at lade batterierne op?
    Jeg ved motion er godt, sv’ømning, gå-ture eller andet. Men kroppen siger nej, jeg kan ikke få energi til at komme ud og afsted.
    Er der nogen, der kender den tilstand. Og ved, hvad man gør til for at få ladet bare så meget op, så man kan begynde at gøre noget af det, som er godt?
    Jeg har en fornemmelse af, at en masse “wellness”, varme, bade, hvile, mere varme o.s.v ville være godt og ville give noget energi.
    Er der nogen der kender den tilstand, hvor man ikke engang har kræfter til at lade op? Og hvordan kommer man videre herfra?

    K.h. til alle på linien

    • linda jørgensen

      ja den kender jeg. jeg har ikke kræfter til andet end at lægge i min seng og ikke en gang det kan jeg. det føles som om jeg bruger energi mens jeg bare ligger her. jeg er helt færdig. kan ikke mere…..

  18. Jeg har været så heldig at stifte bekendskab med mindfulness. Kort fortalt at man gennem meditation hjælpes til at holde fokus og få ladet batterierne op.

    Jeg begyndte for 4 måneder siden at meditere. Bare på at mærke mit åndedrag og min krop både i ½ timers og 3 minutters ånderum i min hverdag. Jeg har aldrig været til meditation, men må erkende at det er det, der har knækket energikurven for mig.

    Jeg er nu efter 12 måneder med sygdom kommet i gang med at cykle og svømme.

    Jeg kan anbefale http://www.growpeople.dk, som arbejder med mindfulness og samtale.

    Håber du kan bruge dette råd.

    Helle

  19. hej alle
    jeg er flygtning fra krige zone i africa på grund af den krig blive jeg fængslet og blevet tortature i 3år . til sidest kom jeg til danmark for 4år siden som flygtning . .men på grund af den trauma oplivelse jeg kan ikke sove om naten og har marerit med flash came back derfor nest dag bliver død træt .den væreste er efter jeg bliv testet min blod sagde lægen jeg er HIV possetiv ,verden blev brud over mig .jeg blive mere syg ,træt og hobløst uden fremtid ubeskrivlig træt. nu min storest frygt er regirernig siger man skal arbejder 37 timer om ugen mindest 3 år for at få permanent opholdtilladelse .for 6 månder siden starte jeg arbejder men jeg kan ikke klare den og blev stresset og lægen har beslutet jeg skal syg meldet mig men job centeret holder fast at jeg skal gå til aktvernig ellers får jeg ikke den hjælp fra kommune . store dilema .nu mit spørgsmål er hvordan jeg kan får inergi bygynder arbejder og klare mig selv.f

    • Wickie Frandsen Zebitz

      Wow Det lyder helt forfærdeligt og uoverskueligt. Danmark er et hårdt land at forsøge at komme til. Forsøget i sig selv bryder mange mennesker ned som ikke har været igennem halvt så hårde ting som du.
      Søg om at komme i aktivering hos en af deres konsulent firmaer, hvor aktiviteten består af terapi, kurser i mindfulness, stress and angst håndtering, svømning eller styrketræning.
      Jeg ønsker dig alt det bedste i livet.

  20. Jeg har haft og har masser af søvnproblemer, men det er blevet meget bedre.

    Jeg har været træt om aftenen og sovet når jeg skulle se tv med familien og når så de andre gik i seng kunne jeg ikke sove og var ofte vågen til jeg skulle på arbejde, hvilket selvfølgelig igen giver en håbløs dag på arbejdet.

    Jeg har arbejdet med mit “problem” i en del år og accepteret at jeg i perioder ikke sover regelmæssigt, men har registreret at perioderne bliver kortere og der bliver færre af dem.

    For mit vedkommende har det hjulpet at få overblik over alle mine spekulationer, planlægge, planlægge og atter planlægge hvornår jeg skal løse problemer, hvornår jeg skal udføre opgaver, hvornår jeg skal nyde tilværelsen osv. Det lyder rigtigt kedeligt med al den planlægning og styring, men tro mig hvis du får et overblik over dit liv og ved hvad der skal ske de næste dage og du er helt klar i hoved om hvorfor du skal gøre det du gør lige nu, så kan selv en søvnløs nat, hvor man kan have sine tanker for sig selv, være en gave.

  21. Martin Holm Nielsen

    Hejsa!

    Jeg er mand og 35 år.

    Jeg har lige gennemgået en periode på 4-5 dage hvor jeg har været så træt, at selv det at gå op ad en bakke, løfte en rygsæk og selv så banale ting som at svare på spørgsmål, der krævede en smule koncentration udmattede mig.

    Jeg er sygemeldt med angst og depression, men jeg er ved at indse, at det måske er et spørgsmål om ‘hønen eller ægget’.
    Med andre ord – kom depressionen og angsten først, eller er de opstået pga. træthedsperioder som jeg har været nødt til at kæmpe mig igennem….
    Jeg fungerer godt både kognitivt og fysisk når jeg er inde i en god periode, og jeg føler mig ikke deprimeret over længere perioder, men det ‘kommer og går’, hvilket ikke helt passer med en ‘rigtig’ depression, såvidt jeg ved.

    Jeg har støvsuget nettet for informationer om hvilke diagnoser der passer på ‘periodisk ekstrem træthed’ og er kommet frem til følgende:

    Mangel på:

    D-vitamin
    B12-vitamin
    Folinsyre
    Jern
    (Flere af disse fører til mangel på røde blodlegemer)

    For højt/lavt stofskifte
    Kronisk tungmetalforgiftning

    Selvfølgelig kan det også være, at depressionen og angsten ville være opstået alligevel og at det i virkeligheden er psykisk betinget. Det kan være, at det er en kombination af faktorerne, men det kunne jo også være, at det hele er fysisk betinget. Det er i hvert fald værd at undersøge.

    //Martin

  22. Hej alle

    Så blev også jeg ramt af den store hammer. Træthed, hukommelsesbesvær, tomhed og hvad der alt hører til. Skal til lægen i morgen, for at finde ud af, om jeg er udbrændt. Har ikke sovet de sidste mange nætter, og dog. Jeg sover og drømmer, men er alligevel halvvågen og lammet. I nat blev min familie jaget af Anders Breivik, og jeg kunne ikke bevæge mig. Adrenalinen pumpede i kroppen flere timer efter. Jeg ønsker alle, der er ramt af stress/depression rigtig god bedring. Solen kommer igen.

    • Er du blevet undersøgt for narkolepsi? Jeg tror, du har søvnparalyser, og det har narkolepsipatienter ofte. Narkolepsi kan diagnosticeres via en PSG-undersøgelse (søvnundersøgelse).

  23. Hej alle!
    Det ser ud til, at denne trætheds-tråd har stor relevans eftersom den kan køre i flere år. Der sidder nok mange og gemmer sig rundt omkring med sådan en følelse – uden måske helt at vide, hvad f… man skal gøre. Skal man bare “tage sig sammen”, familien har svært ved at forstå det, man har selv svært ved at forstå, hvorfor trætheden er så overvældende.

    Jeg er nu 33 år og blev som 30 årig sygemeldt med stress – 1 år var jeg hjemme, blev fyret, var ledig og kom i job igen for godt et år siden. Trætheden har været min følgesvend lige siden. Og det svinger meget. Synes kun jeg har hørt, at man efterhånden kommer helt over det og trætheden ikke er symptom på det, man har været igennem. Er også blevet undersøgt på kryds og tværs under forløbet, men fejler (heldigvis) ingenting. En mindre lavt stofskifte, som dog ikke kan forklare trætheden ifølge lægen.

    Min største udfordring lige nu er, selv at tage det så alvorligt at jeg laver de rammer, som passer til mig. Jeg vil jo gerne leve et “almindeligt” liv, hvad det så end er 🙂 Men skal HELE tiden være opmærksom på mig selv. Jeg er også det man vil kunne kalde særlig sensitiv, der findes en masse info om, hvordan man kan passe på sig selv. Meditation, ro, meditation, ro…

    Jeg ser på mine veninder, som har 1-2 små børn og hvor hængte de er. Mit energiniveau er oftest det samme som deres – dog med den store forskel at jeg ikke har to små børn derhjemme, som vækker mig om natten. Så det kan virke fuldstændig uoverskueligt at gå igang med projekt baby – hvordan skal hverdagen hænge sammen med fuldtidsjob, hvis jeg allerede nu er SÅ træt?

    For tiden er det rigtig slemt – og jeg kan kun tænke på at sove. Men når jeg så har fri, vil jeg bare så gerne, at der sker en lille smule andet end at have været på arbejde. Og er jeg først sådan overtræt, har jeg virkelig svært ved at komme ned og mærke mig selv i kroppen.

    Jeg sidder lige nu og er ved at tage en beslutning om at prøve nogle gode råd fra eksperter på sensitiv området til min hverdag – og inddrage min kæreste i det, så han bedre kan forstå mig. Samtidig vil jeg starte min “1-weekend om måneden” retræte næste weekend. Hvor jeg tager væk og er helt alene. Jeg bliver for f… nødt til at gøre noget, som jeg selv har indflydelse på – og prøve at holde et sådant program for at se, om det kan give overskud.

    For jeg kører i underskuds-kontoen og når ikke rigtig op i det grønne felt. Hvis jeg kommer derop, får jeg hurtig brugt det overskydende – for ELSKER at være aktiv. HAr mange interesser, elsker det sociale liv og gøre noget med min krop. Spille samba, dyrke karate, sejle…

    Blot et lille eksempel – at besøge en veninde i KBH, som tager et par timer at køre over til, være sammen med hendes familie og 2 små børn, overnatte og hjem igen næste dag…jeg er FULDSTÆNDIG ødelagt og kan næsten ikke hænge sammen. Det tager mig flere dage at komme ovenpå. Vi går ikke sent i seng eller fester den halve nat. Så overnatninger i weekenden er på max 1 for at jeg kan holde til det. Det er sgu da underligt, når man stadig er forholdsvis ung!?

    Det fandens ved det hele er – var jeg bare ligeglad og trivedes bedst alene derhjemme – så så verden lidt nemmere ud.

    Nå, en lang smøre – hvis nogen har lignende erfaringer og fundet en farbar vej, må de meget gerne dele 🙂

    Hilsner fra Tora

    • Wickie Frandsen Zebitz

      Jeg går igennem præcis det samme og jeg forstår det slet ikke ?

  24. Hej Tora
    ” Et mindre lavt stofskifte”, kan ikke forklare tingene! Har din læge mon selv prøvet at være stofskifte syg? Jeg synes du skal forfølge den sag og læs alt hvad du kan om lavt stofskifte/Hashimotos. vh Hanne

  25. Hej Hanne!
    Tak for rådet – jeg har lige bestilt tid ved lægen for at tjekke op på det igen 🙂

    HIlsner fra Tora

  26. Tora
    Prøv tjek CFS altså Kronisk Trætheds Syndrom. Dine sympotomer med nemt at blive udmattet og den lange restitueringsperiode peger meget i den retning. Vejen tilbage er meget lang, og det gælder om IKKE, at brænde den smule energi af som du får samlet sammen! Den smule energi er din byggesten til et mere normalt liv.
    Vh. Karen

  27. Sanne 49 år

    Hejsa

    Ja det er godt nok længe siden denne tråd startede. Men da den stadig kan læses, synes jeg måske, at det er ok at komme med nye informationer.

    Træthed kan skyldes flere årsager. Søg f.eks. på Myalgic Encephalomyelitis (ME/CFS)

    Det behøver jo ikke altid at være psykisk, at man er træt. Jeg ved at ME er en fysisk sygdom som desværre ikke kan helbredes. Men hvis det er det man fejler, er det yderst vigtigt, at man hurtigst muligt får diagnosen stillet, da ME kan få store konsekvenser for helbredet. Man kan faktisk blive så invalideret, at man kun er sengeliggende og har brug for daglig hjælp til alt.

    Dertil nåede jeg heldigvis ikke selv. Men jeg er afhængig af en kørestol når jeg skal på tur eller på indkøb. Jeg kan ikke holde til at gå ret langt mere, da jeg meget hurtigt bliver total udmattet. Jeg har også fået andre hjælpemidler samt hjælp til rengøring.

    Lad jer endelig ikke skræmme af ovennævnte. Det er jo ikke sikkert, at det er det. Prøv også og søg på træthed, fibromyalgi osv. Der er mange sygedomme som ligner hinanden meget. Men alligevel med den lille forskel.

    God bedring

  28. Hej Sanne
    Fint at du tager denne tråd op igen. Det er en vigtig pointe, at træthed kan skyldes mange forskellige ting. Det første skride er derfor at finde årsagen / få en diagnose. Førset derefter kan man finde ud af hvad den rigtige indsats er. Nogle gange er man dog nødt til at afprøve mulige årsager og indsatser for om ikke andet at udelukke dem. Under alle omstændigheder skal der en læge (eller flere læger) indover.
    Mvh Bjarne Toftegård

  29. Sanne 49 år

    Hejsa

    Ja det er korrekt, at der skal en eller flere læger/specialister indover. Det gælder jo om at udelukke alle andre sygedomme før man kan stille en diagnose på evt. Myalgic Encephalomyelitis (ME/CFS) eller fibromyalgi. Faktisk skal man være 100% “rask” for at få sådanne diagnoser. Ja det lyder sku dumt. Men sådan er det bare.

    Men det behøver jeg jo ikke fortælle dig Bjarne Toftegård. Det var også bare for at andre kan se hvordan det er.

    For god ordens skyld vil jeg sige til alle med en eller anden form for lidelse, at det er med at få det bedste ud af livet trods de måske svære forhindringer, Man skal bare tage sine forholdsregler, så kan det godt lade sig gøre. Jeg taler af erfaring.

    😉

  30. Sidsel, 33 år

    Jeg lider også af en udtalt invaliderende træthed og energiforladthed. Det har stået på siden juli 2012, dvs et år og otte måneder. I 2009 var jeg sygemeldt med stress. Kan det være efterveer fra dette? Det er som om trætheden bliver værre og værre. Kan det være fordi jeg først nu accepterer min træthed og de sidste 8 mdr er begyndt at ændre min hverdagsrytme?

    De sidste ca otte måneder har jeg ikke kunnet drikke alkohol. Jeg kan få tømmermænd i flere dage efter 3 øl og sen sengetid. Selv en genstand kan jeg få det dårligt af og det smager også dårligt. Så jeg drikker slet ikke. Sport har jeg ikke kunnet dyrke det sidste år og før det prøvede jeg, men måtte drosle træningen ned.

    Jeg har efterhånden selv accepteret at det er sådan. Det er ret invaliderende da jeg er udelukket fra fester efter midnat for ikke at have “tømmermænd” flere dage efter (uden at have drukket alkohol). Er der andre der oplever det med ikke at kunne drikke alkohol?

    Jeg har også en enorm sult og må spise tidlig frokost og så snart jeg kommer hjem fra arbejde. Men skal så helst ikke spise så meget af gangen.

    Det er ret svært når andre ikke kan se det på en. På arbejdet performer jeg godt i midt team til trods for trætheden. Mine kolleger kan ikke mærke på mig at der er noget galt. (Jeg har spurgt dem.)

    Jeg har som mange af jer andre heller ikke kunne få en diagnose af min læge og er blevet tjekket for alt muligt.

    Her den sidste måneds tid er jeg kommet i bedre humør end jeg har været længe. Men trætheden er nærmest forværret. Jeg har fx her fredag eftermiddag taget en lur på 2,5 timer.

    Jeg synes noget af det sværeste er min identitet. Jeg ser mig selv som aktiv, sportslig, festlig, rap i replikken. Den selvopfattelse prøver jeg at arbejde med, for sådan er jeg ikke for tiden.

    Jeg har også prøvet forskellige alternative behandlinger som hjælper på en bedre forståelse af kroppens og psykens sammenhæng og mig selv. Er også begyndt at meditere, hvilket hjælper mig.

    Jeg tror ikke på at jeg skal have det sådan her resten af mit liv. Men det kræver nok en ændring af den måde jeg lever mit liv på.

    Bedste hilsner til alle jer andre der også går gennem en svær tid med træthed.

  31. Hej Sidsel
    Det kan være svært at sige hvad der er hvad. Stress kan godt føre til udbrændhed, men den voldsomme træthed kan også skylds andre ting. Derfor er det altid vigtigt at få afklaret årsagerne.
    Ved udbrændthed, så er kuren ofte at gøre som meget som muligt, der giver en energi, og så lidt som muligt, der dræner en for energi.
    Du skriver, at det nok kræver en ændring i den måde du lever på. Ofte er det en kombination af den måde vi lever på og den måde vi tænker på, der skal til.
    Mvh Bjarne Toftegård

  32. Heidi Hansen

    Hej
    Jeg er sygemeldt med stress og angst nu på 8 uge…jeg har sådan en
    Snurren i hele kroppen…og i sær i hænder og fødder
    Er dette normalt og hvis det er…hvornår forsvinder det igen.
    Mvh Heidi

    • Jeg ved godt at kommentaren er to år gammel, men…
      Jeg lider både af stress (udbrændt) og angst plus lidt andet. (er heldigvis på rette spor. )
      Jeg kan fint genkende de symtomer du beskriver, med en snurrende fornemmelse i fingre og fødder.
      For mig opfatter jeg dette som at jeg skal passe på og at jeg er presset.
      Jeg har. desvære brugt 7år på at nå hertil og indse at jeg skal skrue ned for tempoet….. (løsnngen var ikke at forsøge at tage sig sammen)

      • Hej Ulrik
        Det er rigtig fint, at du skriver dine erfaringer, også på et gammelt opslag. Du hjælper dermed alle dem, der også læser dette, ligesom dig selv.
        Det er en rigtig god pointe, at løsningen ikke er at tag sig sammen. Man kan ikke komme ud af en stress på samme nåde som man kom ind i stressen. Kunsten er af finde ud af hvad der skal være, eller hvad man skal gøre, anderledes.
        Hilsen
        Bjarne Toftegård

  33. Hej Heidi
    Det er ikke normalt at have det på den måde i så lang tid. Hvis du ikke allerede har tale med din læge om det, vil jeg foreslå, at du får det gjort. Hvis du har, så har du sikkert brug for hjælp til at koble helt af, både fysiks og psykisk. Det kan være terapi, yoga, mindfulness e.l.
    Mvh. Bjarne Toftegård

  34. Hej, Bjarne.

    Jeg er har en meget, meget langtrukken social sag og er i perioder godt stresset over bare at hænge der i systemet.
    Det føles som om jeg har fået en stresskade.
    Nu er det min natur at blive nervøs (autismespektret) og jeg har været gedigent stresset mange gange i lange perioder, men denne gang føltes det uvirkeligt, som en film med for få billeder i sekundet (visuelt). Hele og halve tanker og impulser blev fyret af non stop og jeg tabte ting, imens jeg strøg afsted for at svare telefonen eller hvad der nu kaldte her&nu. Jeg kunne ikke huske og var helt desorienteret. På et tidspunkt forsøgte jeg at spise en mad ved køkkenbordet. Min krop bevægede sig hele tiden og jeg kunne bare ikke håndtere den mad, så den måtte proppes ind som krummer. Det var trappet op over et par uger.
    (Jeg havde ondt i maven i den periode, hjertebanken, pres i hovedet og feberfrysen, så det var stress).
    Er det en normal reaktion på stress? Hvordan håndterer jeg den slags reaktioner? Det var altså voldsomt.
    Hilsen, Mette

  35. Hej Mette
    Du du beskriver er en normal stressreaktion. Det er forskelligt, hvordan forskellige mennesker oplever det, men det er alt sammen noget, jeg har hørt om før. Men når det er sagt, så er det altid vigtigt at tale med sin læge om det, for om ikke andet, så at udelukke andre årsager.

    Din reaktion er et symptom. Det er ikke symptomer, der skal gøres noget ved, men det, der giver symptomer. Dvs. omstændigheden eller den måde du takler omstændigheden på. Det kunne være en god ide, at få noget psykologhjælpe. Måske kan din læge henvise dig? Det kan også være en god ide, at lære noget mindfulness, yoga, el. for at få lidt ro på. Det er også godt med lange ture.

    Mvh Bjarne Toftegård

  36. Hej Bjarne. Jeg er en kvinde på 48.
    Jeg har været sygemeldt med stress i 5 måneder og blev kort tid efter skilt. Er flyttet for en måned siden fra vores Landsted og i lejlighed. Har været indlagt en måned da jeg ikke kunne sove og var kørt helt ned. Pt. Bor jeg hos mine forældre da jeg er mega træt og kroppen føler ubehag efter kortere samtaler og for mange sanseindtryk. En dag er en blanding af stress, deprimeret følelser og angst. Har store skyldfølelser over for min familie. Har følelsen aldrig at komme ovenpå igen. Dette holder mig i en negativ spiral og tankerne kører i ring. Jeg har fået tilkendt psykolog til efter jul. Jeg laver mange meditationer. Jeg kan holde til små gåture men det flytter ingenting. Hvad tænker du om min beskrivelse og hvad skal jeg gøre for at mærke lidt af den gamle Hanne igen.
    Venlig hilsen Hanne

    • Hej Hanne
      Det er rigtig god, at du får noget hjælp af en psykolog. Så jeg håber det går godt, da du nok er i gang nu. Det er, som du selv antyder, vigtigt at stoppe den negative spiral, du er inde i, og det vil psykologen kunne hjælpe dig med. Fint med meditationer, gåture osv. men det fjerne ikke stressen. Så, når den negative spiral er brudt, starter en process med at håndtere stressen (som psykologer kalder coping).
      Mvh Bjarne Toftegård

  37. Hej Bjarne

    Udbrændthed/Ubeskrivelig træthed. Som mange skriver her, er det ufattelig hårdt bare at få en ganske almindelig hverdag til at fungere når trætheden overmander en. Jeg har selv lidt af den i ca 15 år nu, er 45 i dag. Har været utallige undersøgelser igennem og er konstateret fuldstændig sund og rask.
    Kan se at der bliver slået en del på kost ro og meditation, for at forbedre hverdagen, Har selv spist på forskellige måder i perioder. syntes ikke det har gjort nogen forandringer. ville også være meget ked af at skulle undevære kød/rødvin for resten af livet,det ville forringe min livsnydelse rigtig meget, men har alligevel givet det et forsøg. Har forsøgt lidt mindfullness, Men sovehjertet er så effektivt at jeg er i en dyb søvn inden jeg får fokus på de enkelt elementer.
    Jeg startede for mange år siden med jobskifte, da jeg var overbevist om at det var fordi jeg havde et fysisk hårdt job.( var bare mekaniker). desværre hjalp det ikke. ville virkelig håber der en dag er en løsning, for det er trist at sove livet væk.

    • Hej Ulrik
      Tak for din indlæg. Det betyder meget for mange, at se, at andre har det på samme måde som en selv. Der er ved at komme mere fokus på tilstande som din, som man ikke kan finde en umiddelbar årsag til. Man bruger begræbet “funktionelle lidelser”. Måske kan du finde noget inspiration på et link til Aarhus Universitet: http://funktionellelidelser.dk/
      Mvh Bjarne Toftegård

  38. martin møller

    Hej det med træthed kender jeg jeg blev ramt af stress den 23 december 2014 og er sygemeldt i nu fra arbejd med er ved at få det bedre men jeg har svede turer og har fået en betændelse i tarmen men ellers går det bedre

  39. Dorthe Jacobsen

    Hej Bjarne. Jeg er begyndt med at falde i søvn i bilen (som passager) selv på korte ture. Under 20 km. Jeg mærker det snurrer i hjernen og blop så sover jeg. Måske kun 2 minutter. Derefter følger jeg med og blop så sover jeg igen. En tur på 60 eller 250 km kan det ske sådan hele vejen. Træls for min mand. Hvad kan det skyldes? Sover normalt kun ca 3-5 timer om natten med mange afbrud. Har en psykisk syg datter med selvmordsforsøg, har fået et godt arbejde uden stress. Der går jeg overskud. Danser Linedance og cykler lange turer som giver mig overskud. Har jo ændret arbejdssituation da det var noget jeg kunne gøre noget ved. Men min datters sygdom kan jeg ikke ændre. Indlagt on og off i 15 år. Men frygten ligger der døgnet rundt. Har haft orlov til at passe hende for 15 år siden hun bor nu på bosted men hendes situation er forskellig hver dag.

    • Hej Dorthe
      Det er vigtigt, at du passer godt på dig selv, så du også kan være noget for andre. At du hele tiden falder i søvn, lyder helt naturligt, når du i den grad er i søvnunderskud. Kroppen gør hvad den kan, får at få søvn nok. Du skal nok fokusere på at få teknikker til at sove bedre om natten. Jeg har skrevet en guide, der hedder “Sov godt og nok”, Måske kan du hente noget inspiration der. Ellers skal du have fat i en søvnklinik, for at få styr på din søvn, måske kombineret med kognitiv terapi.
      Mvh Bjarne Toftegård

  40. Bekymret datter

    Min mor har været sygemeldt med stress af flere omgange og sidste år endte det med en fyring og en sygemelding der har varet indtil nu. Hun har fået en dyb depression, er meget træt men har fået vendt rundt på rytmen så er vågen om natten og sover så om dagen. Har taget voldsomt på ifm. medicinering som hun derfor er stoppet med. Går nu hos psykolog I stedet for psykriater. Er glad for snakkene men jeg synes ikke det virker som om hun får det bedre. Vægten gør det heller ikke nemmere.
    Hvor meget skal der til for at man kan få noget intensive hjælp – indlæggelse e.l.? Og hvad er erfaringen at der hjælper? Hun har snakket om højskoleophold et sted hvor de hjælper både med depression og overvægt men er der et godt sted? Hun havde hørt om noget på Sjælland som kræver henvisning men jeg har ikke kunnet finde det.
    Håber på et svar
    På forhånd tak
    Bekymret datter

    • Bekymret datter

      Det skal siges at pga. vægt og manglende energi er hun begyndt at spise usund købemad fordi hun ikke orker selv at lave mad. Og hun får ikke gjort rent. Så det hele (hus og have) gror hende over ørerne.

      • Kære bekymret datter

        Det er ikke så godt med din mor. Jeg kan forstå, at hun har takket nej til hjælp fra psykiater. Jeg håber så at psykologen kan hjælpe hende igennem depressionen. Jeg kender ikke til nogen intensiv hjælp til deprimerende, men derfor kan det sagtens være, at det eksistere. Håber I finder en god løsning.

        Hilsen
        Bjarne Toftegård

  41. Hej Bjarne
    Jeg faldt over denne tråd, da jeg søgte på årsager til voldsom træthed. Kan du mon hjælpe med at forstå, om jeg er på vej til at blive udbrændt/stresset?

    Jeg er 38 år, mor til to børn, godt job med en dårlig chef og en selvstændig mand, der arbejder rigtig rigtig meget, og som jeg forsøger at hjælpe så godt jeg kan. Min yngste søn på 4 år har genetisk nedsat immunforsvar og er derfor meget ofte syg. Siden han blev født har nætterne været præget af afbrudt søvn. På gode nætter vågner han kun 2-4 gange. På dårlige nætter 2-4 gange i timen. Og dem har der været mange, mange af. Det sidste halve år er det gået bedre, og min nattesøvn er nu “kun” afbrudt de der 2-4 gange hver nat. Han er mindre syg = mere plads til at JEG kan mærke mig selv. Og så er det balladen starter:

    Det sidste halve år har jeg været syg en del gange. Ikke med feber, men fuldstændig energiforladt og utilpas. Typisk i 3-4 dage af gangen. Generelt er jeg meget ofte meget træt – 2-3 timers opgaveløsning derhjemme udmatter mig som om jeg har flyttet en hel dag. Både fysisk og psykisk.

    Jeg har oplevet synsforstyrrelser på øjnene et par gange – noget øjenlægen kæder sammen med stress. Jeg har sværere ved at huske og ved at stave (jeg lever af skriftlig formidling). Jeg er ikke rigtigt effektiv på mit arbejde længere – og har svært ved at overskue simple begivenheder som fx et håndboldstævne med ungerne.

    Jeg er netop gået ned i tid til 30 timer/ugen. Det sidste halve år har vi desuden haft barnepige på et par timer om ugen, så min mand og jeg kan lave noget sammen alene. Og jeg har forsøgt at strukturere min hverdag, så jeg kan holde helt fri om aftenen.

    Jeg opfatter det selv som tegn på, at min krop er slidt efter mange år med afbrudt søvn og alarmberedskab pga sønnens sygdom. Og det er jo så kombineret med en del arbejde i fritiden, når jeg hjælper min mand. Ingen af disse dele kan jeg umiddelbart ændre ret meget på.

    Tror du jeg har ret i min teori om, hvad der er galt – og er de ting jeg har gjort nok til at få mig på ret køl igen? Jeg kan ikke gennemskue om det er mere alvorligt end som så…

    På forhånd mange tak for svar!

  42. Hej Dorthe

    Måske har du allerede været hos din læge, men ellers kan det være en god ide, om ikke andet så for at udelukke andre årsager end stress og udbrændthed. Udbrændthed er ikke en officiel diagnose her i Danmark, og det kan være svært at skelne mellem alvorlig stress og udbrændthed.

    Hvis din læge ikke kan tilbyde nogen hjælp, så kan du prøve at levet efter følgende leveregel: Gør så meget som muligt, der giver dig energi, og så lidt som muligt, der dræner dig for energi.

    På den måde kan du stille og roligt få opbygget dine energiressourcer igen. Du har fat i noget af det rigtige, at minimerer dine belastninger og at få en så god og lang søvn som muligt.

    Hilsen
    Bjarne Toftegård

  43. Hej. Jeg er en mand på 43 år.
    Jeg har været træt hele mit liv stort set. Men særligt indenfor de sidste 10 år har det været særdeles slemt. Jeg kan sove ‘altid’. Hvis jeg bare giver mig hen til trætheden, sover jeg 13-14 timer i døgnet, men føler mig stadig uden energi.
    Jeg kan genkende det her med, at alt dræner energi. Selv de mindste ting. Drikker jeg en sjældent gang 1-2 øl, tar det 3 dage før jeg er nogenlunde ovenpå igen. Jeg kan INTET overskue, og har virkelig modstand på at gå til lægen og erklære mig ude af stand til at føre et almindeligt liv. Er bange for at det vil set som hypokondri eller at jeg forsøger at udnytte systemet. Har brug for at melde mig helt ud, og samtidig bygge energien op igen.
    Den massive træthed skaber en følelse af utilstrækkelighed som bare er belastende

    • Hej Mik
      Det er meget forskelligt, hvor trætte og friske, vi er. Men det lyder som du er meget mere træt, end du burde være. Hvis du ikke allerede har været hos lægen, så vil jeg foreslå, at du får en tid. Du skal undersøges grundigt og eventuelt sendes til en specialist. Det er vigtigt at udelukke eventuelle fysiske årsager, så som hormonal ubalancer, vitamin mangle m.v. Det næste er de psykiske. Træthed kan hænge sammen med den måde vores hjerne fungere på. Men det er lægen, der skal guide dig igennem dette. Du skal ikke være bange for at blive opfattet som hypokonder, da det er sådan du har det. Hvis systemet ikke kan hjælpe dig, så er der en række alternative behandlere, der arbejder med energi, men der kan jeg ikke komme med konkrete anbefalinger.
      Mvh. Bjarne Toftegård

  44. Hej Jeg er en mand på 53 år, som altid har været meget aktiv, men har i de sidste 4-5 år været meget træt, selv om jeg næsten lige er stået op efter en god nats søvn.
    Jeg har været stresset og for ca. et år siden var jeg kortvarigt sygemeldt herfor.
    Jeg har dog de sidste 6-7 år haft nogle tarmproblemer og har for nogle år siden gået til nogle specialister som undersøgte mine tarme og konklusionen var, jeg havde irirteret tarm.
    Jeg forsøgte så med fodmap dieten som hjalp, men lige meget hvor længe jeg holdt dieten, så fik jeg tilbage fald når jeg begyndte at spise normalt igen.
    Jeg har så nu en mistanke om, at jeg er gluten intolerant og ikke har holdt mig helt fra gluten, da der er gluten i rigtig mange ting.
    Jeg vil nu forsøge, at holde mig helt fra gluten og tage vitamin og mineral tilskud og så se, om det afhjælper min træthed.
    Er der andre der har haft lign. oplevelser ?

    • Hej Kim

      Det er rigtig godt, at du bliver undersøgt, og også at du selv er opmærksom på mulige årsager. Jeg kan ikke hjælpe dig vedr. dine tarmproblemer, men der, du kan være opmærksom på, er, at mange oplever, at symptomerne bliver værre i stressende perioder. Stress har en tendens til at forværre andre lidelser. Når du bliver afstresset igen, så bliver det som før. På den måde, kan du tage stressen i betragtning, når du lægger mærke til dine symptomer.

      Hilsen
      Bjarne Toftegård

  45. Det der kan gøre mig gal er at så snart det handler om træthed-udbrændthed eller jeg orker ikke syndrom så bliver det af læger og fagfolk med det samme nævnt depression eller en eller anden form for mental ustabilitet, ja endda svær depresion eller psykoser!!!! Nu syntes jeg i første omgang at hele befolkningen lige skal til at slappe lidt af, og på samme tid er det helt i orden at stille tvivl på hvad lægen siger og stille spørgsmålstegn når lægen udtaler sig, nævn lige de årsager du tror kan være grunden før du indleder sammen med lægen en dialog om depression og stress. Mange ting skal undersøges før man propper et menneske med giftige stoffer psykofarmaka depressionsmidler og andet. Jeg har været meget meget træt i meget lange perioder, har det sådan at jeg har en fornemmelse af lethed og også fornemmelsen af at være meget tung i perioder. Jeg kan ikke overskue at gå 200 meter hen af gaden for at handle, jeg kan ikke overskue noget som helst og har en underlig fornemmelse af at de ting der havde en betydning for mig ikke betyder noget mere. Jeg har snakket med læger og fået taget prøver, jeg har ikke en depression, som jeg først antaget blev fejlbehandlet for. Jeg har tit en underlig sitrende fornemmelse i kroppen, jeg er træt, men selv om jeg sover hjælper det ikke. Men pludselig kan det hele vende hvor jeg har energi til alt, det er skønt når de dage er, men det er nok 2 dage i måneden gennemsnitlig jeg har disse dage. Mine blodprøver viser intet, jeg er nu kommet under sygdommen ME. Det er nyt for mig og skal til at lære en masse for at kunne takle denne lidelse. Jeg er sikker på at mange får antidepressiv medicin som jeg selv fik, og som egentlig var en fejlbehandling. Lad dig undersøge først for alt andet, for at udelukke depressionen. Bare et rigtig godt råd, for har du en lidelse som ME eller noget der ligner, virus eller metal- kemikalie forgiftning ( det kan man godt have uden at vide det ) Da vil antidepressiva eller andre former for psykisk stabiliserings produkter ( Piller ) ganske vist forværre situationen 3 foldigt eller mere, lige et godt råd, pas på og vær sikker før kemiske produkter indtages.

    • Hej Bjørn

      Tak for dit indlæg. Det er godt at høre, at lægerne til sidst fandt ud af, hvad du fejlede. Mange sygdomme og lidelser finder man ved at udelukke andre ting, så det er nogle gange en lang proces.
      Hvis der er andre, der er interesseret i af finde ud af, hvad ME (Myalgisk Encephalomyelitis) er, så er der mere information her: http://www.me-foreningen.dk/

      Hilsen
      Bjarne Toftegård

  46. Hej!
    Det er på en måde befriende at læse, at man ikke er den eneste, der kæmper med træthedsproblemer.

    Jeg har heldigvis fundet årsagerne til min træthed, og til dels også hvordan jeg skal tackle trætheden.

    Har en kronisk depression, som medicin dog hjælper vældig godt på. Har også posttraumatisk stress pga. nogle voldsomme oplevelser for år tilbage. Og så er jeg så indædt B-menneske, at det næppe kan laves om på.

    Sygedage, endsige sygemelding gør jeg alt for at undgå og har max et par stykker pr år. Jeg tager hver dag af sted på arbejde, efter at have haft “10 vilde heste” til at trække mig ud af sengen. Jeg ligner en hængt kat, men det må jeg (og andre) bare leve med.

    Der stilles stadig større krav på min arbejdsplads, og mange er stressede. Men jeg skal IKKE bede om en længere sygemelding, for så frygter jeg for en fyring! De færreste ved, at jeg er på antidepressiv medicin, for jeg ved, at det pludselig kan medføre en kniv i ryggen at vise tegn på svaghed. Træls, men sådan er det.

    Jeg ved godt, hvad der kan hjælpe på træthedstilstanden i mit tilfælde: Rygestop (selv om cigaretterne holder mig vågen), motion og i det hele taget en sundere livsstil. Samt mere søvn! Jeg sover ofte kun 4-6 timer til hverdag, hvilket er for lidt. Jeg har ofte svært ved at komme tidligt i seng, da jeg så ikke kan falde i søvn. I weekenderne kan jeg sove længere og er knap så træt, men ens hjem skal jo også passes. Jeg elsker kreativt arbejde, fx i haven, så det kan også give energi.

    Men er det så de ting, jeg gør? NEJ, for ofte er det trætheden, der vinder! Det går også ud over hukommelsen og ens selvværd. Men i ferierne kan jeg være heldig at bryde den onde cirkel.

    Held og lykke til I andre trætte!

  47. Hej
    Jeg går med en diagnose, belastningstilstand/tilpasningsreaktion, på 9 år.
    Diagnosen fik jeg stillet for 3 år siden.
    Jeg har ikke fået det bedre.
    Et kaffebesøg hos venner eller familie, i en 2-3 timer, er nok til at jeg bliver udkørt og skal hjem at sove bagefter og ikke tale med nogen resten af dagen, da jeg,der, er fyldt op og ikke kan kapere mere, ofte går det også ud over nattesøvnen og er mærket af det næste dag, også.
    Det vil sige, når skal “ud” er jeg nødt til at sætte 2 dage af og det gælder i alle henseender.
    Derfor kan jeg heller ikke passe et arbejde.
    Jeg kan ikke lave impulsive aftaler.
    Jeg kan ikke tage ud og spise med kæresten den ene aften og tage på kaffebesøg hos familien dagen efter.
    Jeg tåler ikke alkohol, længere.
    Jeg sover megt let og har svært ved at falde i søvn.
    Jeg bliver meget hurtig ukoncentreret og får svært ved at tænke klart.
    Jeg har ikke længere, det ekstra gear, altså når energien er brugt op, så lukker min hjerne af.
    Det snurre tit i kroppen.
    Får nemt hjertebanken.
    Jeg har fået små røde prikker rundt omkring på kropen.
    Det kløer ofte, voldsomt ved skridtet og omring det område.
    Jeg får sommetider en ubeskrivelig hovedpine og altid samme sted, højre front, som en syl der bliver stukket ind og piller kan ikke afhjælpe det.
    Jeg har ofte forstoppelse.

    Alt dette opstod efter et enormt arbejdspres, tilbage i 2008, som havde stået på et års tid, samt en del stress og pres i årene forinden, måske 10 år.
    Jeg er i dag 43 år.
    Jeg har gået i terapi igennem alle årene.
    Jeg dyrker tai chi, meditation og mindfulness, hver dag.
    Jeg spiser sundt, holder mig fra raffinerede, produkter, sukker osv.
    Jeg dyrker let styrketræning og går ture.
    Har en dejlig kæreste og i det hele taget godt tilfreds, med de ting jeg foretager mig, men den her lidelse kan jeg bare ikke få bugt med, dog skal det siges at det første år var værst, der var jeg enormt nedslidt på alle fronter, alt hang i laser.
    I dag er mit liv, rettet op, hvis man kan sige det sådan, men som sagt, der er ingen bedring at spotte……jeg undre mig ??? kan der være tale om en slidt skjolbruskirtel, binyre eller lignende ??

    Håber på svar

    Vh T

    • Hej T

      Tak for din beretning. Den kan hjælpe andre, der har det på samme måde. Du spørger til om det kan hænge sammen med binyrerne. Det er et begreb, der hedder “binyretræthed”. Det er ikke en officielt anerkendt diagnose. Det vil kunne afklares ved at lave en måling på kortisol i løbet af dagen. Det er dog ikke noget, syndhedesystemet normalt tilbyder, og det vil kræve en henvisning til et hospital, eller at du selv betaler for det. Men der kan også være andre ting, der ligger bagved. Du kan f.eks. se mere om funktionelle lidelser her: http://funktionellelidelser.dk/ (en del af Aarhus Univeristet)

      Hilsen
      Bjarne Toftegård

  48. Far til to børn

    Jeg har været stresset i mange år, som følge af især min kones depression, men også uheldige arbejdsvaner.
    Symptomerne er både fysiske og psykiske. Hjertebanken, klump i halsen, halssmerter, mavesmerter, diarre, synsforstyrelser, balanceforstyrelse, blackouts, ukontrolleret angst og nedtrykthed, katastrofetanker, tvivl og manglende selvtillid, søvnløshed – det hele efterfulgt af udbrændthed, lykkepiller og sovepiller.
    Det tog 5 år at nå derned, og jeg har været i forløb hos 3 psykologer og egen læge flere gange undervejs og efter. Jeg ved ikke om det kunne have gået anderledes, for jeg var godt klar over hvad der skete med mig. Jeg kunne bare ikke se nogle muligheder for at ændre kursen.

    Jeg valgte ikke at blive sygemeldt fordi det var mere angstprovokerende end at møde op på arbejde. For mit vedkomne ser tiden ud til at være den rette kur. Angstanfaldende er få og længere imellem, og jeg har dage på arbejdet hvor jeg føler at jeg udretter noget. Ind imellem føler jeg også glæde. Men tvivlen slår mig altid når jeg slapper af – lige i maven. Stress rammer som et chok og bliver hængende som trykken i maven og susen for ørene. Den sædvanlige påmindelse om at man SKAL være på vagt hele tiden. Det er den stress-ramte persons virkelighed.
    Der er nu gået 8 år siden jeg fik de første symptomer, og jeg håber stadigvæk på at alt bliver godt igen. Men realistisk set bør man måske indstille sig på ens situation er forandret efter stress/depression, og ellers få det bedste ud af det.

  49. Hej Bjarne,
    Jeg er en ung fyr på 24 år, jeg har nu oplevet 3 gange. “Træthed” i en periode på 5-8 dage, det strækker sig ud på de sidste 2 år,
    Sidste gang for nogle dage siden, jeg har næsten bokstavligt sovet 8 dage i træk, sammen lagt har jeg fået fortalt af min kæreste at jeg har været vågen 15-20 timer på de 8 dage,
    Der har kun været de 3 episoder, stort set samme procedure hver gang, samtige føler jeg ikke noget er “virkeligt” når jeg er vågen, at se en ny film fx,
    Giver abselut ingen mening, men føler ikke at jeg har hukommelsestab, + hvis jeg normalt altså til dagligt ikke vågner naturligt altså blir vækket af mit væggeur så skal jeg stort set altid kaste op om morgen,’ dvs næsten hver dag,

    Til daglig arbejder jeg som kok og har gjort i et par år, men føler mig på ingen måde Stresset

    Hilsen BRP

    • Hej BRP
      Det lyder som en voldsom træthed, du oplever. Og det lyder ikke til, at du har en god forklaring på den. Du skriver også, at du på ingen måde føler dig stresset. Stress kan give en voldsom træthed, men så vil du ikke være ovenpå igen efter de 8 dage. Så det skyldes nok noget andet. Jeg vil foreslå, at du taler med din læge om det, så I måske sammen kan finde ud af, hvad det kan skyldes.
      Mvh.
      Bjarne Toftegård

  50. Inger Jensen

    Jeg har en veninde. Som er ved at være så langt ude. Hun er stresset pga. Arbejde 24-7. Hun og hendes mand har en virksomhed. Hvor der er 50 eller flere ansatte. Hun står pt med alt på kontoret selv. Løn telefon kører med vareprøver. Og manden kan ikke forstå hvorfor hun ikke kan det. De har haft en ansat som har lavet så mange fejl som hun tillige med skal rette op på. Hun arbejder altid og i weekenderne. Hun har migræne og stress. Påvirket af en kedelig faktor udefra med at familien ikke ses. Hun er enebarn har sin mor og ingen børn. Pt. Har hun været hos lægen som kalder hende usammen arbejds villig pga hun ikke lige kan vil tabe sig pga forhøjet kolesterol.
    Hun er midt i et sandt mareridt. Manden vil ikke acceptere hun ikke kan holde til det. .
    Hvad kan jeg gøre for at hjælpe hende ???
    Mvh Inger Jensen

Submit comment

Allowed HTML tags: <a href="http://google.com">google</a> <strong>bold</strong> <em>emphasized</em> <code>code</code> <blockquote>
quote
</blockquote>