204 comments on “Spørg om stress – 1

  1. Hej Mike

    Det lyder ikke så godt, specielt ikke når du også har to små børn. Du er nødt til at finde en løsning. Der ligger også en par andre rigtig gode svar af andre til dig ovenfor. Når man er så stresset, og hvis man ikke føler man kan holde fri for arbejde, så er man nødt til at få noget professionel hjælp. I dit tilfælde vil jeg nok anbefale noget stresscoaching. Se mere på: http://www.forebygstress.dk/stresscoachingteam/index.asp . Alternativt kan du søge noget psykologhjælp.

    Med venlig hilsen
    Bjarne Toftegård

  2. Hvad kan jeg gøre for at være mindre stresset, når jeg ikke kan gøre noget ved det der stresser mig ?
    Jeg har været meget stresset siden 2002, og det der stresser mig kan jeg umuligt gøre noget ved. Jeg tog stresstesten der kom på 189. Jeg prøver at gå ture, men tror ikke det er nok. Hvad mere kan jeg gøre ?

  3. Christina

    Jeg vil gerne vide noget om, hvad man gør her og nu, hvis man som jeg har en score på 174 i stresstesten? Jeg har i øvrigt lige været til psykolog, som ikke mener jeg har stress, men er i en mindre eksistentiel krise. Hænger det sammen? Jeg er i hvert fald forvirret.

  4. Hey..Jeg har ikke rigtig fået konstateret stress, og har heller ikke været til lægen ang. det.. men kan mærke og ved selv at jeg lider af alvorlig stress.. Det er som om jeg ikke kan sidde stille i et sekund, jeg tænker hele tiden på at lave noget der gavner mig end at sidde og dovne det af.. og nogle gang får jeg ondt i mit knæ af stress, jeg ved godt det lyder mærkeligt.. men jeg kan rent faktisk mærke det i mine knæ når jeg er stresset.. desuden har jeg også fået meget uren hud (specielt på panden) siden stressudbruddet…
    Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.. det der stresser mig er skolen (er 3g’er) og min fremtid.. jeg er slet ikke bagud med mine lektier o.lign. jeg aner ikke hvad jeg skal gøre..

  5. Christina

    Hej, jeg sidder og læser jeres indlæg om at I ikke har det godt, I er stressede og har det skidt, jeg er lige kommet ud på den anden side af et meget alvorligt stress forløb som pkt 1 kostede mig jobbet pga 120 syge dage, og pkt 2 “gav” mig mavesår og hukommelses tab, hvilket er en ganske naturlig biologisk reaktion på stress.

    Så JA, jeg ved hvad der sker/eller kan ske med et menneske der har stress, og med de meget høje tal I fortæller om, vil jeg anbefale en voldsom ændring i hvad der er vigtigt og mindre vigtigt.

    HELLE, hvorfor kan du ikke ændre på det der stresser dig ?
    CHRISTINA, hvis ikke psykologen mener du er stresset og du har de tal, så prøv og find en ny psykolog der ved mere om stress end den psykolog du lige har været hos.
    MIG, sætter du for høje forventninger til dig selv, eller er der andre der gør det for dig ?

    Pas godt på jer selv, stress er ikke til at spøge med, der SKAL tages hånd om det før det er for sent.

    Knus
    Christina

  6. Pingback: Stress - Hjælp – Hvad gør jeg, når jeg ikke kan gøre noget … ? | Forebyg Stress - Blog med Bjarne Toftegård

  7. Birgitte Mølgård Andersen

    Hej Bjarne Toftegård
    Jeg er også i en evig udfordring i det daglige, i forhold til at håndtere stress og det at leve et liv i denne “moderne” verden, med ikke særlige enkle livsvilkår.
    Jeg er afspændingspædagog og sidder i øjeblikket og er ved at lave et oplæg til hold, hvor deltagerne igennem både det at få pulsen op, men også igennem forskellige afspændingsøvelser og let meditation, kan få redskaber til at håndtere stress, ved at arbejde med kroppen og kropsbevidstheden. jeg vil spørge dig, om der rent fagligt er begrebreber om de forskelige faser man kan befinde sig i, inden en evt alvorlig udbrændthed. Kan man snakke om forskellige faser og symptomerne i de forskellige faser. Jeg ville gerne lave et tilbud til mennesker som er i en fase eller faser, inden den fuldstændige udbrændthed. Kan du sige noget om det?
    Med venlig hilsen
    Birgitte

  8. Pingback: Hjælp – Stress og eksistentiel krise … ? | Forebyg Stress - Blog med Bjarne Toftegård

  9. Pingback: Hjælp - Skolen, fremtiden og stress ... ? | Forebyg Stress - Blog med Bjarne Toftegård

  10. Hej Birgitte

    Tak for dit spørgsmål. Du får lige et svar her. Måske tager jeg det op som et emne på et senere tidspunkt.

    Første vil jeg sige, at det lyder rigtig godt, det du laver. Jeg er sikker på, at det hjælper mange mennesker. Vedr. de faglige begreber, så findes de. Problemet er bare, at de ikke altid holder i virkeligheden. Der sker så meget på forskning vedr. stress, at det, man troede for 10 år siden, ikke altid gælder mere.

    Generelt kan man sige at man deler stress op i:
    Akut stress: Som er den naturlige stressreaktion i en given situation.
    Kronisk stress: Som er den fysiske og psykiske ubalance man får ved langvarig eller hyppig akut stress.

    Den kroniske stress kan psykisk resulterer i f.eks. depression, angst eller udbrændthed. Derudover har den en række fysiske konsekvenser.

    Det er en glidende overgang mellem akut og kronisk stress. Jeg kan bedst lidt at dele det op i grøn, gul og rød stress. … Og så kommer den sorte stress, når man er gået ned med stress.
    Symptomerne udvikler sig efterhånden som man kommer længere og længere ud. Men hvilke symptomer man får er meget individuelt. Det trafiklys, jeg har lavet, viser klassiske symptomer for de tre niveauer. Se http://www.forebygstress.dk/dokumenter/planche_stresssignaler.pdf

  11. Jeg er overbevist om at min mand lider af stress. Han selv bliver meget irriteret over min påstand. Han indrømmer at noget er galt, men mener det er noget andet. Jeg er nu i færd med at søge mere information via nettet, og læser at cortisol indholdet i blodet bliver forhøjet ved stress.
    Mit spørgsmål er nu: Kan man få målt cortisol indholdet ved en blodprøve, og derved undgå yderligere diskution.
    Jeg undre mig, fordi det åbenbart er meget almindeligt at man selv har svært ved at anerkende, at man lider af stress, og jeg har aldrig hørt om at man har fået diagnosen stillet ved blodprøve?

  12. Pingback: Bjarne Toftegård

  13. Christina

    Hej Hanne

    Jeg er lige kommet “ud på den anden side” efter et meget langt og alvorligt stress forløb, og jeg ville heller ikke se at jeg havde stress i starten, eller rettere sagt, jeg så det ikke, jeg arbejdede og arbejdede og var godt klar over jeg tog mere og mere migræne medicin, og andre håndkøbs piller, jeg havde hovedpine/migræne som aldrig før, men tanken om stress kom jeg SLET ikke ind på før meget langt inde i forløbet da min egen læge sagde det til mig, så umiddelbart tror jeg ikke du skal forvente din mand vil eller kan se problemet som stress lige nu, (det er en side af en selv man ikke kender og slet ikke er tryg ved og derfor forsøger man at skubbe det langt væk fra en, da det gør ondt på en..

  14. Hej,

    Jeg er pt. sygemeldt med stress, og skal ikke tilbage til min arbejdsplads når jeg bliver rask.

    Jeg har været sygemeldt i 5 mdr. og er stadig syg af stress, fx har jeg stadig dårlig hukommelse. Jeg kommer dertil meget let tilbage i min stress-tilstand og kan mærke vreden, irritabiliteten, angsten mv. Jeg har endvidere fået konstateret en stress-udløst depression, som dog heldigvis, med medicinsk behandling, nu er blevet meget bedre!!!

    Jeg har læst om udbrændthed her på siden og har nu forstået, at det ikke kun er en psykist tilstand, men også en fysisk tilstand, da hjerne simpelthen lukker ned efter for lang tids stress-påvirkning. Hvordan påvises denne fysiske udbrændthed af hjernen? Jeg mener, det er jo ikke alle der har adgang til at lave en hjernescanning hjemme i spisestuen…så, er der mulighed for at man kan købe sig til at få undersøgt hjernens fysiske tilstand hos jer eller er det noget en psykriater kan hjælpe med?

    Detil har jeg nu prøvet at svare på jeres stress-test, og har svaret hvordan jeg VED jeg ville have svaret, hvis jeg havde taget testen mens jeg var allermest stresset. Jeg fik en score på 194, hvilket så vidt jeg kan se er oppe i det sorte område. Det er dog ikke beskrevet, hvad det sorte område betyder…så kan I prøve at forklare det nærmere?

    Anne

  15. Christina

    Hej Anne .

    Jeg kom heller ikke tilbage tl arbejdspladsen efter mine 6 måners sygdom , jeg fik en fyreseddel, hvilket var det bedste for mig..

    jeg kan fortælle dig at selv efter 10-12 måneders stress og at jeg faktisk er kommet ud på den anden side har jeg stadig problemer med at huske ting. det kn ikke ses nogen steder, men kun opdages ved at DU selv finder ud af du ikke kan huske igen. (min psykolog sagde til mig at nogle har været så hårdt ramt af stress i SÅ lang tid at deres hjerne faktisk aldrig bliver “normal” igen, (de er skadet for livet i hjernen), ..
    og om jeg nogen sinde kommer til at huske optimalt igen, er uvist…

    Får du hjælp til dit stress/depr. ??

  16. Hej Anne

    Tak for dit spørgsmål. Du har ret i, at man ikke bare får lavet et billede af hjernen. De billeder, jeg viser f.eks. i min bog, er ikke hjernescanninger men noget, som hedder Brainmaps, og som er baseret på EEG. Det er ikke noget sundhedssystemet tilbyder, og de er heller ikke nødvendige, for at din læge kan stille den rette diagnose. Hvis du ønsker at få lavet et, så er det muligt. Se mere på: http://www.hjernetraening.dk/204-brainmaps.htm

    Vedr. stresstesten, så bliver farven mørkere og mørkere, jo højere tal du får. Når du er ude i det mørkerøde eller sorte område, så er det akut brug for en indsats. Man bør absolut opsøge sin læge. Hvis muligt, bør man desuden få professionel hjælp fra enten en psykolog eller en stresscoach.

    Hvorvidt hjernen tager varig fysisk skade på grund af langvarig stress er forskningsmæssigt usikkert. Men dels kan man få ”ar på sjælen” og dels kan det tage lang tid før hjernen kommer i balance igen.

  17. majbrit

    jeg har taget testen jeg fik 144
    for ca. 4 år siden faldt jeg om , jeg husker ikke helt den dag. Jeg fandt ud af senere at det var stres. 3 mdr senere blev jeg sygemeldt af depresion og fik medicin. jeg er idag førtidspensionnist både pågrund af stres og ødelagt ryg. Jeg har ikke råd til psykolog hvad kan jeg gøre? Det handler meget om at jeg ikke føler at jeg kan slå til og jeg kender ikke ordet nej. jeg kom i arbejdsprøvning og genem en psykolog inden min pension . Hun mendte at jrg med tiden ville lære at slappe af og vile mere i mig selv. det er nu 4 år siden og mit stresnivo er stadig høj. hvad kan jeg gøre
    hilsen majbrit

  18. Pingback: Bjarne Toftegård

  19. Jeg har kigget på dit trafiklys. Min mand er helt klart i RØDzone. Kan det passe at han ligefrem taler “sort” når han er helt nede… I aftes var han næsten umulig at forstå når han svarede mig – når jeg da endelig kunne trænge igennem.
    NB: Han lider også af mavesår og noget med hjertet. Men… jeg kan ikke få ham til læge

  20. Pingback: Bjarne Toftegård

  21. Jeg har hørt at stress kan være genetisk betinget (altså hvor nogle er mere sårbare end andre), men jeg kan ikke finde noget om det. Har jeg hørt forkert? eller kan du hjælpe mig?
    Mvh. Lene

  22. Pingback: Bjarne Toftegård

  23. I vinters begyndte jeg at opleve en enormt ubehagelig panikangst p.g.a. stress. Det startede midt i eksamensperioden. Jeg har gået til psykolog og får nu medicin og har fået det meget bedre, men kan dog stadig ind imellem få angst som jeg har svært ved at have styr på. Nu ved jeg godt det er meget normalt at angstramte frygter for sit helbred pá grund af fysisk ubehag men jeg får hele tiden fortalt at jeg ikke har noget at være bange for, da det overhovedet ikke er farligt. Mit spörgsmål er nu: Hvordan kan det være at stress er så farligt men ikke angst? Angst giver trods alt meget stærkere signaler fra kroppen.
    Mvh. Lydia

  24. Pingback: Bjarne Toftegård

  25. sabina

    hvad skal jeg gøre?
    jeg har haft stress i 8mdr, men ved ikke hvordan jeg kommer af med det?

  26. Forvirret indlæg om langvarig belastning og stress.

    For 1½ år siden blev jeg sygemeldt pga. stress og scorede på det tidspunkt 155 i jeres stresstest. Nu efter sygemelding og barselsorlov var det så meningen jeg skulle starte på arbejde igen. Jeg har søgt nyt arbejde, da mit forhenværende var meget stressende. Men jeg kom bare ikke i gang. Jeg blev sygemeldt, da jeg i dagene op til start fik det værre og værre – scorede 175 på stresstesten.
    Min koncentrationsevne er forsvindende lille når det kræver bare den mindste mentale indsats. Jeg kan bedst beskrive det som om alle samtaler med kollegaer, chefen, lægen osv. foregår på færøsk – forstået på den måde at hvis jeg virkelig lytter, så kan jeg godt forstå en lillebitte smule af hvad de siger til mig!
    Min hukommelse svigter helt og jeg kan ikke skabe overblik over noget. Hvis jeg går ud for at handle har jeg hele tiden en usikkerhed om jeg måske burde være et andet sted eller om jeg får gæster el.lign. Jeg har glemt lægeaftaler selvom de står skrevet i min kalender og jeg har ofte lavet 2-3 aftaler oveni hinanden fordi jeg ikke kan skabe overblik. Jeg har små sedler liggende rundt om i huset med vigtige beskeder. Desværre når jeg aldrig at skrive det hele, så der kan stå ’Vigtigt, ring onsdag’ eller ’torsdag 15/5 kl 14.’ uden at jeg har anelse om hvad det drejer sig om. Når jeg færdes i trafikken er det hele tiden med den ubehagelige følelse af at jeg måske ikke lige fik kigget om der var fri i alle retninger før jeg kører ud. Det er som om man deltager i en dagligdag imens man er fuld eller dopet.
    Jeg kan ikke foretage et telefonopkald til læge, arbejde eller lignende uden at ha skrevet et manuskript først, for så får jeg ikke udtrykt en brøkdel af det jeg ringede for. Jeg har svært ved at deltage i samtaler (ikke hvis det er om vejret eller andet ’light’, men hvis det kræver en smule mentalt arbejde) fordi jeg ikke kan fastholde mine tanker længe nok til at bruge dem fornuftigt! Jeg diskuterede med min mand forleden og min tankeproces er nogenlunde sådan her: Hov, det der det mener jeg da vist noget om…hvad mon jeg mener…det er noget med…åh, ja det mener jeg….om…hov, hvad mon vi snakkede om???’ og så er jeg tabt og det er SÅ frustrerende! Denne mail er også skrevet og omskrevet for at kunne få det hele til at hænge sammen.
    Desuden oplever jeg alle de typiske stresstegn, som irritation, kort lunte, ugidelighed overfor dagligdagens opgaver, mange tanker når jeg ligger i min seng, vågner tidligt og tænker selvom jeg er træt, impulsivitet, hjertebanken, svimmelhed osv.
    Der er sikkert mange årsager til min stress. Jeg har forsøgt at gætte lidt. Jeg er højt begavet og har som følge deraf altid haft enormt hurtige associationer og mange sideløbende tankeprocesser. Det gør det sværere at slappe af mentalt, fordi det bare ER sådan jeg fungerer. Jeg har altid haft den holdning at hvis man var nede så skulle man bare tage sig sammen og se at komme videre. Min mor døde da jeg var 19 år og næste morgen gik jeg i skole og skrev stor opgave. En uge senere havde jeg skrevet opgaven, begravet min mor og fået meget lidt søvn. Jeg kan se på min dagbog at jeg nok havde noget der lignede en depression året efter, men det blev aldrig behandlet eller lignende. Da min far senere døde stod jeg med en masse arbejde med skifteret, begravelse osv. Igen var jeg af den holdning at det jo ikke nyttede noget at sætte sig ned og være ked af det – det blev tingene jo ikke gjort af. Så igen tog jeg mig sammen og kom videre. Jeg er senere blevet opereret og gennemførte det igangværende semester på universitetet med morfinplaster, gigtpiller og panodil. Jeg har intet bagland eller familie der kan støtte mig. Jeg har to små børn og en papdatter, der er i gang med udredning på børnepsykiatrisk hospital med forventet diagnose indenfor autismespektret. Så ja, der er mange mulige årsager til min stress. Men det er jo eksistentielle problemer der er svære at komme fri af ved hjælp af omlægning i hverdagen osv. Eller tager jeg bare fejl?

    Det underlige er jo at jeg ikke føler mig syg. Jo, jeg er klar over at jeg ER syg af min stress, men når jeg undlader at tænke på arbejde fremtiden så er jeg jo som udgangspunkt glad og nyder samvær med mine børn og venner og veninder. Jeg har enormt svært ved at se hvordan min fremtid kan blive bedre. Altså fordi min sygemelding nu er sat til 4-6 uger, men jeg kan ikke se hvordan min hukommelse osv. kan blive bedre af den grund??? Kan man ha taget permanent skade? Skal jeg vænne mig til tanken om at den zombielignende tilstand jeg er i nu er sådan min verden er altid? Alle de beskrivelser jeg kan finde om stress, de beskriver jo ’bare’ symptomer som jeg har affundet mig med som værende helt normale de sidste 12-15 år!!! Jeg kan ikke finde noget om folk med lignende symptomer som dem jeg oplever…hvor ER de andre der har det ligesom mig?

  27. Pingback: Bjarne Toftegård

  28. Birgit

    Sommerfuglen.
    Hvad skal jeg dog gøre ?
    For 5 mdn siden blev jeg på meget kort tid trappet ud af Apozepam, 5 mg, 1 tbl. dgl. Jeg har i 15 år af min læge fået ordineret dette sinds- og stemningsændrende præp.
    Efter udtrapningen har jeg fået nogle frygtelige både fysiske og psykiske stresssymptomer. Jeg har kun ro i en periode fra kl. ca. 15 til kl. ca. 21. Kl. ca. 21. begynder jeg med restless legs det er kun i det v. ben.Så går det meste af aftenen med at flytte mig rundt i stolen. Om natten har jeg heller ikke ro. Jeg falder godt nok i søvn, men vågner omkring kl. 2, så er det slut . Det føles som om jeg har myrekryb i hele kroppen. Jeg er nødt til at vende og dreje mig hele tiden. Hen på morgenstunden falder der ro over min krop. Mellem kl. 6-7 vågner jeg igen med en knugende indre uro. Jeg er nødt til at stå op. Jeg har kvalme, sveder og fryser på skift, sitre, trist, rastløs. Sådan er det til omkring kl. 15. Så er det som om der blev trykket på en kontakt og jeg får ro i min krop et stykke tid. Det er ikke til at holde ud. Normalt er jeg en glad og positiv pige. Men alle de symptomer er næsten ikke til at leve med, og på sigt er det vel heller ikke sundt for kroppen.
    Jeg lever meget sundt. Ryger ikke, spiller tennis, færdes meget i naturen. Jeg har forsøgt med akupunktur det hjælper mig periodisk. Kan du svare mig på om disse hæslige symtomer nogen sinde vil forsvinde. Det er lige før jeg ikke ved hvem jeg selv. Jeg er 65 år og det liv jeg har nu er næsten værre end da jeg fik med.

  29. Kære Birgit
    Tak for dit spørgsmål. Jeg kan desværre ikke svare på spørgsmål af medicinsk eller lægelig karakter. Du må henvende dig til en læge (måske en anden end du ellers taler med), for at få et svar.
    Med venlig hilsen
    Bjarne Toftegård

  30. Linda 24 år

    Hej Birgit. Prøv at opsøge en tankefeltterapeut. Der er jo kuk i systemet og tankefeltterapi rydder netop op i det, sådan lidt a la akupunktur men uden nåle, og arbejder på flere planer. Jeg er selv uddannet tankefeltterapeut og giver gratis behandlinger, men har kun været det i et år. Jeg syns at dine symptomer er for voldsomme til at jeg vil tilbyde at gøre noget ved dem, så jeg ønsker for dig at du finder en (TFT-teraput eller ej) der kan hjælpe dig.

    knus Linda

  31. Pingback: Bjarne Toftegård

  32. Bodil Tranberg

    Kære Bjarne Toftegård.
    Jeg kender dine bøger og er glad for dem. Meget brugbare. Tak. Jeg skriver for at få dit syn og svar på hukommelsesproblem og koncentrationsbesvær. Jeg har for ca 2-3 år siden været igennem en voldsom stressperiode og stressreaktion med udtalt hukommelses- og koncentrationsbesvær, søvnbesvær, lydoverfølsomhe m.m. Efter længere og kronisk sygdomstilstand blev jeg fyret som lærer, da jeg kun kunne klare få timers job. Jeg har nu et par år efter fået fleksjob, og fået et dejligt arbejde på biblioteket efter eget ønske. Jeg er visiteret til 15 timer. Dette timetal er sikkert for meget Jeg bliver utroligt træt, hovedpine – forrest i panden, søvnløshed og på det sidste forhøjet blodtryk. Dette har jeg dog fået ned igen på grund af motion -sikkert. Nogle dage sover jeg ligeså lang tid efter jeg er kommet hjem, som den tid jeg har været på arbejde. Det er ikke holdbar i længden.
    Jeg har iøvrigt i min almindelige livsførelse svært ved at se TV for længe, ej læse mere end 1 time ca. PC ca. 1 til 1½ time, bilkørsel ca. 2 timer osv. Så jeg kender godt min begrænsninger og mærker dem straks fysisk og klart også i hovedet i form af træthed, smerter i hovedet og grå tåge eller tung i hovedet. Mærkelig fornemmelse.
    Mit arbejde ( på biblioteket) er at hente bestillinger indkommet fra nettet, direkte hente bogen eller filmen frem og sende den videre til evt. KBH Bibliotek eller sættes på hylden til kunden. 15 min ud af 1 time er ca. PC arbejde. Det skulle være et let arbejde, men den koncentration jeg yder besværer mig, som ovenfor beskrevet. Er det en tilstand jeg skal vente forbedres eller er det en kronisk tilstand jeg må leve med?
    Hvad kan jeg gøre for at komme af med hovedpinen?
    Jeg har de kommende uger fået lov til at gå ned i tid til 3 timer pr. dag, det er efter eget ønske. Jeg laver vejrtræningsøvelser og 1-2 pauser på 4 timer. Jeg laver yoga en gang om ugen, motion 3-4 gange i form af kondicenter eller cykelturer.
    Jeg vil lige pointere, at jeg ikke føler mig stresset eller deprimeret pt. Stressperioden ligger flere år tilbage. I den mellemliggende tid har jeg været sygemeldt. Det har været en svær periode og har arbejdet en del med mig selv og har også fået professionel hjælp til at få det bedre. Er glad for livet, min mand, vores familie og vores venner. Et godt liv på alle områder ellers.
    Det var en masse oplysninger og få spørgsmål, men væsentlige for at komme videre. Tak for dine svar til alle andre spørgere.
    Venlig hilsen Bodil Tranberg

  33. Kan stress sidde fast i kroppen. Jeg føler mig ihverfald meget anspændt samt angst. Hvad er hurtiges her og nu metode at få stressen ud af kroppen ? Motion ?

  34. Pingback: Svar til Bodil Tranberg

  35. Pingback: Svar til Hans

  36. Stefan Landgrebe Nielsen

    Hej.
    Jeg er en dreng på 17 år. Til hverdag er jeg i lære som Industriteknikker, og i min fritid går meget med at være samarit i DRK og lave en masse andre ting.
    Generelt føler jeg at jeg har en del ting om ørene, og jeg har oplevet at jeg har fået røste (epilepsi lignende) anfald om natten. Jeg har været ved lægen med det og han mener det kan skyldes stress og forkert kost.
    Men hvad kan jeg gøre for at komme den stress til livs, jeg er ikk i tvivil om at jeg er stresset mange gange, men jeg ved ikk hvad jeg skal gøre ved det?
    Mvh Stefan

  37. Hej, Bare et lille spørgsmål. Findes der nogen stress skole, eller centre som man komme og få hjælp eller komme i gang med afstressning. ? Her tænker jeg på folk som er alvorligt stresset og behøver hjælp her og nu ( og måske hjælp til at komme igang). Ellers tak for bogen “Stress eller ikke Stress” .

  38. Pingback: Svar til Hans

  39. Hej.
    Jeg blev syg pga. af stress på mit arbejde, anmeldte det som en arbejdsskade/erhvervsskade.
    Jeg gik hjemme 2 måneder og begyndte så igen med kun få vagter om ugen (er pædagog på en døgninstituation).
    Efter 4 måneder hvor det gik, ikke super, men ok, begyndte mine stress symptomer at komme igen, blev svimmel, kvalme, hylen for ørene, anspændt og indre uro, koncentrations problemer og jeg går nu sygemeldt igen.
    Jeg har haft og har stadig stor glæde af at gå hos en psykoterapeut.
    Jeg tror på at min stress kom pga. stort ydre press, voldsomme beboer, megen larm, stor sygdom blandt kollegaer osv. og er vigtigt for mig at få det anerkendt.
    Arbejdsskadestyrelsen har bedt om en speciallægeerklæring, fra en speciallæge i psykiatri, da de ikke på grundlag af mine oplysninger kan vurdere om min sygdom skyldes en arbejdsskade.
    Hvordan forholder jeg mig til den undersøgelse?, Er der noget jeg skal være opmærksom på?. nogle der har prøvet en sådanne undersøgelse?.

    Venligst
    Kit.

  40. Peter Mathiasen

    Der findes efterhånden mange bøger omkring det at fange stressen i sit opløb, -at undgår stress, at følge diverse bud.

    Jeg har været igennem hele møllen… og mødte en alvorlig udmattelses reaktion.. efter samtale med div. terapeuter, er det min opfattelse at bøger vedr. det at komme tilbage til hvardagen.. ikke er så udprægede.. eller tager jeg fejl ??

    Hører meget gerne, da vejen tilbage til tider er snørklet og uovervindeig..

    Mvh-

    Peter

  41. Pingback: Svar til Kit

  42. Marianne Hansen

    Jeg har været sygemeldt med stress 14 dage i maj, nåëde tilbage på arbejde i 1 uge, hvor jeg blev truet og blev sygmeldt igen. Har været sygmeldt 1 md. Denne gang blev jeg henvist til erhvervspsykolog, som har hjulpet meget.

    Jeg skal starte op på jobbet i morgen og skal snakke arbejdstider med min chef. Min psykolog siger jeg skal starte blidt: ½mandag, ½ tirsdag, fri onsdag, ½ torsdag og ½fredag.
    Men hvor længe skal man bruge på at arbejde sig op på fuld tid?

    Mvh
    Marianne Hansen
    (sagsbehandler)

  43. Pingback: Svar til Peter Mathiasen

  44. Pingback: Svar til Marianne Hansen

  45. i 16 mdr var jeg udsat for mobnig og stress min chef fik mig flyttet over i en anden afdelig hvad der er ok problemet er bare at jeg ligesom ikke kan blive glad og finde ud af at leve et normalt liv alt kører på autopilot passer mit arbejde mand hjem børn jeg har tapt mig 17kg og det er ved at være lidt pinligt da folk er begyndt at sige nu må du ikk tabe dig mere det er jo ikke noget jeg gør med vilje kilorerne rasler bare af jeg har mødt min mobber nogen gange han hilser og snakker som om alt er i skyndest orden det er ham der snakker til mig .jeg snakker aldrig til ham jeg har et stærkt behov for at .tæskeham..det er ikke på arbejde jeg møder ham når jeg har mødt ham drømmer jeg flere nætter om ham og bruger flere dage på at komme op igen..han har øddelagt mit liv og hans går vider jeg prøver vrikeligt at tage mig sammen har tænkt meget på at få andet arbejde men når jeg mærker efter er det ikke det der skal til det er nok heller ikke så godt jeg taber mig mere er lidt nervøs for at det er ved at udvikle sig da sulten gør mig godt og jeg nogen gange har kastet op med vilje jeg føler mig ulækker med fuld mave kan man virkelig i min alder få nervøsspiseforstyrelse 41 år hvordan kommer jeg dog videre her fra lena

  46. Anne Larsen

    Hej,
    Jeg vil godt spørge om hvordan det kan være det fremgår af oplysningerne om stress, at det kan behandles og man kan komme over det, samtidig med at det fremgår at folk også er fået førtidspension af stress ? Altså hvilke følgevirkninger har stress egentlig, eller hvor kan man læse noget om det.
    Hvordan kan det være at man i jeres stresstest ligger i det røde felt ved bare 2 positive tilkendegivelser (f.eks koncentrationsbesvær/træthed og irritation) ?
    Jeg prøvede en anden test, hvor jeg med samme indtastning lå i det grønne felt …

    Med venlig hilsen Anne

  47. Jeg har i mange år lidt af det, man vel i almindelig tale kalder livsangst eller generaliseret angst, og det er der mange “gode” grunde til – fik allerede som barn krampeanfald om natten – tilsyneladende af for lavt blodsukker.

    Disse krampeanfald har jeg gudskelov været fri for i ret så mange år nu, men jeg slås med angstanfald, som jeg somme tider er i stand til at styre – til andre tider tager de magten fra mig.

    Jeg kender naturligvis symptomerne, og burde kunne sige til mig selv, det er mig, der skal styre angsten og ikke omvendt, men det, der går mig mest på er den modbydelige uvirkelighedsfornemmelse, som i den grad ødelægger min livskvalitet.

    Har spurgt både min læge og en psykiater, hvad jeg kan gøre, men får det svar, jeg skal foretage nogle ændringer i mit liv – eller lære at leve med det!

    Jeg lever et ganske almindeligt liv, og de ting, der går mig på, er ikke noget, der kan ændres, så et sådant råd kan jeg ikke bruge til noget som helst.

    Jeg lever sundt, har aldrig hverken røget eller drukket alkohol – er ikke “hellig” på nogen måde, men har blot ikke haft lyst til disse ting.

    Jeg har i mange år taget 3 mg. lexotan forebyggende hver morgen – ved ikke, hvor stor en effekt, det har, men det hjælper i hvert fald ikke på den uvirkelighedsfornemmelse, som altså er det, der går mig mest på!

  48. Pingback: Svar til Lena

  49. Pingback: Svar til Anne

  50. Kære INA

    Tak for din historie ( http://www.forebygstress.dk/blog/sp%c3%b8rg-om-stress#comment-367 ). Generaliseret angst er slet ikke så ualmindeligt. Du skriver, at din læge og en psykiater siger, at du skal ændre noget i dit liv eller lære at leve med det. Men hvis du ikke allerede har fået hjælp mod angsten, f.eks. med kognitiv terapi eller hypnose, så ville jeg foreslå dig at prøve det først. Prøv evt. flere psykologer / terapeuter / hypnotisører, da de alle gør det på forskellig måde.

    Du kan mere om angst på: http://www.forebygstress.dk/blog/tag/angst

    Med venlig hilsen
    Bjarne Toftegård

  51. Jeg har allerede oprettet et spørgsmål herinde, hvor jeg nævner det jeg vil spørge om denne gang, men tror alligevel jeg vil oprette et særligt indlæg om det. Jeg har nemlig ikke på egen hånd kunnet finde spor om det emne.

    Hvordan udvikler stress sig hos personer med høj begavelse?

    Altså hvis man bare taler om mennesker med høj begavelse i almindelighed, så er de jo kendetegnet ved hurtig associationer, mange samtidige tanker, altid analyserende/vurderende osv. Jeg forestliller mig – uden at vide det – at disse træk må være mere og mere udtalte jo højere intelligens der er tale om.

    Mennesker med stress har hovedet fuldt af tanker, svært ved at skabe overblik og svært ved at fastholde tanker.

    En kombination af de to ting må da alt andet lige betyde en situation, der er meget svær dels at begå sig i, dels at komme ud af? Jeg mener, tanker der flyver afsted og associationer om alt imellem himmel og jord, uden mulighed for at holde fast i noget af det, huske hvad man tænkte for få sekunder siden, og uden mulighed for at ‘spole tilbage’ pga de hurtige associationer. Sådan lidt a la forsøg på at fastholde blikket på én bestemt del i et fyrværkeri med heksehyl eller noget i den stil 🙂

    Findes der noget om den slags nogen steder, eller må jeg holde mig til min egne lille lommeteori her? Ellers har jeg da fundet mig et oplagt emne at gøre mig klog på og så kunne hjælpe andre engang 😉

    MVH Lone – med festfyrværkeritanker!

  52. Kære Lone

    Stress udvikler sig på samme måde for højt begavede personer som for andre. Der er ikke noget, der tyder på, at intelligensen bliver væsentligt påvirket af stress. Høj begavelse hænger ikke nødvendigvis sammen med mange samtidige tanker og altid analyserende/vurderende. Intelligens er ofte intuitiv / ubevidst.

    Til gengæld er nogle af dem, der bliver meget hårdt ramt af alvorlig stress, ”control freaks”. De er nemlig afhængige af analyser og vurderinger og konstant opmærksomhed.

    Mvh. Bjarne Toftegård

  53. hej jeg er en dame på 58år som har dårlig hjerte kroniske smerter, jeg har fået ondt i halsen føles som en klump i halsen kan ik få den væk har fået penselin,noget til ar gurgle halsen i pensling i halsen uden virkning gik til en anden halslæge som siger det kan være sygisk så vil så spørge kan det være det jeg har klumpen i halsen i nu ka ik få den væk,har fået muskelafslappende medicin fra i fredags den går væk og kommer igen denne klump M.V.H.Laila

  54. Britta Faaborg

    Spørgsmål .
    Jeg har mere eller mindre lidt af stress i mange år.
    Mit problem i øjeblikket er at jeg tager mig rigtig meget sammen for at, komme igennem arbejdsdagen. Når jeg så kommer hjem til familien falder jeg sammen som et korthus. En træthed så masiv overfalder mig.
    Er der et råd til hvad jeg kan gøre, sådan at jeg kan fungere normalt sammen med familien, efter endt arbejdsdag.

  55. Kære Laila

    Du spørger om din klump i halsen kan være psykisk. Det er svært for mig at sige, men vi kan få mange fysiske symptomer af psykiske årsager. Hvis det er psykisk, så er det snarere en psykolog end en halslæge, du skal tale med.

    Med venlig hilsen
    Bjarne Toftegård

  56. Kære Britta Faaborg,

    Det er ikke godt at være så træt, som du er.
    Nu kender jeg ikke så meget til din hverdag, men du skriver, at du har været mere eller mindre lidt af stress i mange år. Ud fra det du skriver, så er der et eller anden i din hverdag, som skal ændres. Du må ikke fortsætte som du gør nu.

    Træthed kan komme af mange ting. Stress er blot én af dem. Derfor vil jeg anbefale, at du først taler med din læge, og får taget diverse blodprøver, for at finde en evt. årsag.

    Jeg har tidligere været inde på træthed. Se http://www.forebygstress.dk/blog/tag/tr%c3%a6thed .
    Se specielt indlægget Hjælp – Koloenorm træthed på http://www.forebygstress.dk/blog/hj%c3%a6lp-koloenorm-tr%c3%a6thed

    Med venlig hilsen
    Bjarne Toftegård

  57. Hej Bjarne. JEg har i noget tid fået dine mails og de hjælper mig meget. JEg har i nogle måneder haft det skidt fysisk og psykisk. Er ikke syg, det har jeg fået tjekket. Sidste år døde min far af kræft og i den forbindelse gik jeg til psykolog og fik det meget bedre.
    Nu er det blevet slemt igen og de fysiske symptomer havde jeg ikke tidligere.
    Jeg arbejder 32,5 timer om ugen, selvom der er arbejde til meget mere pga. travlhed. Nu har jeg valgt at gå ned på 27,5 timer i en periode for at få mere tid til mig selv. Skal også gå til en psykiater for at få afklaret om det er stress eller depression. Jeg tager piller mod depression hverdag, men har alligevel fået det dårligt og med humørsvingninger.

    Mit spørgsmål er :

    Hvordan ved man om man har bedst af at være sygemeldt ? Er det en lægelig vurdering eller hvad.

    For jeg føler ikke at min læge har interesseret sig ret meget for mine fysiske symptomer.

  58. Kære Kirsten

    Tak for din historie og dit spørgsmål. Jeg kan kun anbefale, at du taler med en psykiater for at finde ud af, hvad du fejler, og om din medicinering er den rigtige. Det er også en psykiater eller en læge, der kan tage stilling til, om du skal sygemeldes. Vedr. dine fysiske symptomer, så kan du måske tage en snak med din læge om disse og den ”manglende interesse”. Måske er det fordi din læge mener, at de hænger sammen med de psykiske, og at det vigtigste derfor er, at du kommer psykisk i balance igen.

    Mvh Bjarne Toftegård

  59. Hej Jeg har været sygemeldt siden 30 marts med en depression foresaget af bl. stress, jeg startede i mandags med en time om dagen og jeg syntes det er hårdt men jeg ved ikke om jeg er startet for tidligt, jeg har stadig ( var lige gået væk ) ondt i ørene og svimmel og trist.Mandag var ok tirsdag havde jeg lyst til at løbe skrigende bort og torsdag med, er det bare sådan det er eller ?Jeg har ikke fået medicin under forløbet men psykolog samtaler, er der nogen der også har haft det sådan i opstarten? hilsen Zette

  60. Kære Zette

    Du skriver, at du har været sygemeldt med depression bl.a. forsaget af stress. Der er to ting i dette: Dels behandlingen af depressionen og dels stressen.
    Jeg kan forstå på dig, at det er svært for dig at starte på arbejdet igen. Jeg kan ikke afgøre, om det hænger sammen med din depression eller stressen. Næste gang du får lyst til at ”løbe skrigende bort”, så prøv at tænke over, hvorfor det sker. For det er den årsag, der skal gøres noget ved. Det kan være noget på din arbejdsplads, eller det kan være noget i dine tanker, som du skal tale med din psykolog om.
    Det er vigtigt for dig, at du får en snak med din chef om, hvad der har stresset dig, så I så vidt muligt kan fjerne disse stressfaktorer.

    Mvh. Bjarne Toftegård

  61. hejsa
    jeg kunne godt tænke mig at høre om jeg er ved at få stress igen. det har jeg haft før og gik også sygemeldt.

    jeg er begyndt at sove dårligt om natten, har uro i krop og ben. hjertebanken, jeg sveder mere. er både varm og kold. jeg er ukoncentreret og har mest af alt bare brug for fuldtstændig ro og bare være selv.
    jeg har meldt mig syg på arbejde. men er ikke syg i den forstand jeg kan bare mærke at min krop siger fra og at jeg næsten heller ikke kan tage mig sammen til dagens gøremål. kommer tit sent afsted til det.
    jeg er meget mere irretabel og higer efter at gøre noget godt for mig selv. men gør det ikke. jeg drikker mere cola og kaffe nu end ellers og jeg får heller ik ordentlig mad. tit bare suppe eller andet meget nemt.
    mange hilsner karen

  62. Kære Karen

    De symptomer, du nævner, tyder på stress, men det er altid vigtigt at udelukke andre årsager. Da du har det så skidt, at du er sygemeldt, så bør du, hvis du ikke allerede har gjort det, tale med din læge om det. Det er vigtigt at du får stillet den rigtige diagnose, så du får den rette behandling.

    Mvh Bjarne Toftegård

  63. Hej
    Jeg er en kvinde på 30 år med mad og barn på 4 år,som har haft en meget lav stresstærskel de sidste 10 år. Jeg har haft stressen under kontrol i perioder, hvor den i andre perioder kommer frem igen og gør min dagligdag svær. Nu er jeg så lige startet på en mellemlang vidregående uddannelse og har den forbindelse fået alt den gamle stress tilbage igen,hvilket er ret irriterende og det gør mig også bange for om jeg nu kan gennemføre mit drømmestudie. Jeg synes selv at jeg prøver på at slappe af og sige til mig selv at det hele nok skal gå – er bare som om min krop modarbejder mig. Hvad gør jeg nu??

  64. Kære Rikke

    Det at starte på noget nyt er altid lidt stressende. Og med en lav stresstærskel, påvirker det måske dig mere end andre. Hvis det alene er det, så forsvinder stressen, efterhånden som du får en ny velfungerende hverdag med studiet og familien. Måske kan det hjælpe dig med et fast struktur på din hverdag.

    Så skriver du, at ”din krop medarbejder dig”. Sådan kan vi godt have det. Det er nogle ”blokeringer” du har, måske på grund af tidligere erfaringer. De er i familie med angst. Du kan få hjælp til at komme af med dem, hvis du vil. Du kan evt. finde en psykolog eller terapeut, som arbejder med kognitiv terapi, hypnose eller kropsterapi.

    Mvh Bjarne Toftegård

  65. Marianne

    Jeg havde idag en rigtig ubehagelig oplevelse. Efter en almindelig hyggelig lørdag morgen fik jeg lige pludselig et “black out”. Min mand har fortalt mig at jeg tog mig til hovedet og sagde at jeg havde hovedpine igen (det havde jeg haft fra aftenen før og hele natten) og så sagde jeg åbenbart til ham, at jeg ikke kunne huske noget. Jeg begyndte at spørge om vi skulle have gæster, om vi havde handlet ind osv.
    Alt dette har jeg fået fortalt, jeg kan intet huske af det.
    Jeg spurgte flere gange og havde en så bekymrende adfærd, at min mand valgte at køre mig på skadestuen. Først på vej derind begyndte jeg at blive “mig selv” igen, men jeg kan intet huske fra den ½ times tid jeg har spurgt forvirret om gæster, indhandling m.m. Først på hospitalet fortalte han om min hukommelsessvigt/black out og det gjorde mig utrolig bekymret og ked af det. På skadestuen tog de blodtryk/blodprøver og EKG, men da min hovedpine var forsvundet, vurderede de, at det ikke tyede på blodprop/hjerneblødning, så de fandt det ikke nødvendigt at scanne. Blodtry ket var meget højt, men jeg var jo også meget oprevet, og EKG var normal, samt blodprøverne ikke viste nogen forskydning. Så efter et par timer blev vi sendt hjem og de tilskrev det stress. Mit blodtryk har vi målt herhjemme efterfølgende, og det er faldet lidt.
    Jeg har også gennem et par år været stressmæssigt belastet på jobbet, da jeg er meget pligtopfyldende og har svært ved at sige fra. Har dog skiftet job et par gange af samme årsag, men måske nissen flytter med. Så ja indrømmet, det er nok stresset for mig i hverdagen, men min jobsituation føltes værre for et år siden. Så undrer det mig, at jeg lige pludselig en lørdag morgen, hvor jeg bortset fra hovedpine ellers følte jeg havde en god morgen kan reagere så voldsomt med et reelt hukkommelsessvigt uden spor forvarsel. Er det et normalt stresssymtom og kan det godt komme uden forvarsel og i en i øvrigt “hyggelig” situation? Og hvordan forholder jeg mig til fremtiden, det var en ret skræmmende oplevelse, der også har sat gang i noget angst her bagefter?.

  66. Pingback: Svar til Marianne

  67. Pingback: Svar til Cathrine

  68. Hej Bjarne.

    Jeg tog en stress test og den viste et stressniveau på 158. Hvilket er højt, kan jeg forstå.

    Jeg ved godt, at jeg er stresset og jeg kan også godt mærke det. Lige nu ligger jeg i sengen med en ordentlig gang forkølelse, som jeg nok også må indse, har noget med stressfaktorene at gøre. Jeg bukker under for al sygdom og bliver meget syg, af selv den mindste virus. Jeg er lærer og har mange undervisningstimer om dagen plus en masse møder og forældrekontakt, samt andre forpligtigelser som følger med arbejdet. Jeg er nuuddannelt, og er ansat på en friskole, som jeg er meget glad for. Men jeg føler ikke, at jeg kan ændre de ting som stresser mig. Børne er nu engang børn, og selvom man sætter fokus på larm i klasserne, så er der mange ting som skal sørges for i løbet af en dag. Jeg har mange udafreagerende børn i de små klasser og jeg løber frem og tilbage mellem dem for at hjælp eller løse konflikter. Der er små pauser i løbet af dagen, men aldrig nok til at puste ud, for så er der en kollega, som har brug for at læsse af, ellers også er det mig, der har brug for at vende noget. Eller det er et barn som græder og har brug for omsorg. Når min dag er gået på arbejdet så har jeg mit eget hjem og to børn, samt en kæreste, som har brug for min opmærksomhed. Når børnene er puttet står den på forberedelse igen og forældrekontakt. Jeg stopper som regel med at arbejde ved 21-22 tiden, og går i seng, men fuldstændig mental og fysisk bombet.

    Jeg prøver at få den motion jeg skal ved at cykle frem og tilbage til arbejde ialt 12 km om dagen, jeg er på livstilsændring, som det hedder nu, og har en BMI på 27.

    Kan du give et godt råd, hvori jeg kan på en eller anden måde kan omlægge min hverdag så jeg ikke er så stresset. Jeg kan ikke selv finde en udvej, med mindre jeg skal finde et andet arbejde. Dette er jeg ikke indstillet på.

    Med venlig hilsen
    Ulla

  69. Pingback: Svar til Ulla

  70. michelle lusty

    hej. jeg er en pige på 22 år og er gravid i 26 uge og har en søn på 2 1/2 år. for ca 2 måneder siden måtte jeg sygemelde mig fra mit arbejde (jeg er scocial og sundhedshjælper). jeg var meget træt så jeg kunne slet ikke overskue en normal hverdag med arbejde og familie liv, jeg havde meget kvalme, dårlig mave og hovedpine tog som relt 2 pernodiler om dagen. jeg havde en meget kort lunte over for min søn lavede ikke andet en bare at skælte ham ud. jeg lå og tænkte meget på om jeg nu godt kunne klare et barn mere vis det forsatte på denne måde mange gange havde jeg slet ikke lyst til at være gravid. jeg var også meget let til tåre.
    var til lægen hvor de sagde at jeg skulle slappe lidt af jeg var sygemeldt i 2 uger, derefter begyndte jeg på arbejde igen. jeg havde det meget godt den første uge men så begyndt de samme symtomer at komme igen hvor jeg måtte sygemelde mig igen det var lige op til min ferie. nu sidder jeg her og er stadig sygemeldt efter at min ferie sluttede i fredags jeg har simpelt hen ingen energi og har sure opstød hver gang jeg spiser noget og sover dårligt om natten ligger og tænker meget på alverdens ting. men har ikke så meget hovedpine når jeg er her hjemme og det går også godt med min kort lunte mod min søn når jeg går hjemme. men mit spørgsmål er er det stress jeg har og kan jeg tillade mig at være sygemeldt i så lang tid og om jeg skal sygemelde mig til jeg går på barsel det gør jeg den 17 oktober

  71. Hej Bjarne,

    Min mand har meget travl på jobbet. Han har mange sager på sit skrivebord, føler ikke hans 37 timers arbejdsuge er nok til at nå det hele og arbejder derfor ofte over. Det resulterer i flextid som han selvfølgelig har ret til at afholde. Det betyder blot, at bunkerne vokser mens han er væk, så han næsten er nervøs for at afspadsere og holde ferie, for han ved det er uoverskueligt at komme tilbage. Det påvirker ham på den måde, at han er meget følsom og der skal intet til at han begynder at græde. Han føler han er fej overfor mig og vores lille søn – både fordi han arbejder meget, men også fordi han er trist når han er hjemme. Han siger, at der ikke er noget at være ked af på hjemmefronten, og mener hans dårlige humør skyldes arbejdet. Han vågnede i nat og rystede, og det gør mig bange, derfor skriver jeg nu til dig. Mit spørgsmål er nu – tror du det kan være stress? Jeg har prøvet at råde ham til at holde sin arbejdstid indenfor de 37 timer, for uanset hvad vil der altid være opgaver der venter. Men er det rigtig tænkt af mig? Hvordan kan jeg råde ham inden det bliver alvorligt?

  72. Pingback: Svar til Michelle Lusty

  73. Pingback: Svar til Annemette

  74. Hej.
    Efter jeg startede i gymnasiet her i august har jeg skulle noget hele tiden, hvilket resulterer i at jeg sidder oppe om natten og laver mine lektier for at kunne følge med. Når jeg endelig sover, sover jeg virkelig dårligt og kan aldrig blive veludhvilet. Jeg har mistet min hukkomelse og skal skrive alt ned for ikke at glemme det. Desuden er jeg blevet meget rastløs. Kan ikke klare at sidde stille, føler at jeg skal lave noget konstant for ikke at spilde min tid.
    Udover det har jeg stort set mistet mit sociale liv. Jeg har ikke tid til mine venner eller kæreste fordi jeg har så travlt.
    Min kæreste tror jeg har stress. Han bad mig tage stresstesten, hvor jeg fik et stressniveau på 179 (Tror jeg, men er desværre ikke helt sikker. Det var oppe i det mørkerøde felt), så han vil have mig til lægen og få det undersøgt.
    Problemet er bare at mit forhold til mine forældre ikke er helt optimalt – faktisk kan jeg ikke snakke med dem overhovedet. Og har heller ikke lyst til at de skal indblandes. Så vil gerne høre om der er nogen der ved hvordan reglerne omkring tavshedspligt og stress er? (Det skal jo nok siges jeg er 15 år).
    Mener ikke selv jeg har stress. Har selv valgt at skulle have så travlt, og er helt sikker på jeg kan klare det. Men kan det gå bag mine forældres ryg vil jeg alligevel gerne undersøge det, for at berolige min kæreste.

  75. Pingback: Svar til "mig"

  76. kristine hoffmann

    Findes der en anmeldelse af din bog, kan ikke umiddelbart finde en på nettet?

  77. Pingback: Svar til Kristine Hoffmann

  78. Jeg har være sygemeld fuldtid i 2 måneder pga stress. Efterfølgende har jeg været på nedsat tid, med meget få opgaver i ca. 3 måneder.
    Nu er jeg i gang på fuld tid og med en travl hverdag.
    Den seneste måned, har jeg dagligt mærket den ene eller anden form for stress symptomer (ikke alvorligt)…. Det giver mig lidt bekymringer, om jeg er for hård ved mig selv, og gør mig i tvivl om hvornår – eller mon – man kommer sig helt over en stress-sygemelding…
    Får man et normalt liv uden symptomer igen efter stress?? Eller vil de komme i tide og utide, afhængig af hvor god man er til at passe på sig selv?
    – jeg er bekymret for om det går ud over mine karriere-ambitioner.
    Hilsen Charlotte

  79. Majbritt Froholdt

    Hej Bjarne

    Jeg har læst alle hæfter og bogen “Stress eller ikke stress” – valget er dit. Den + hæfterne giver rigtig mange gode ideer og værktøjer. Men jeg har stadig et spørgsmål i forhold til trivselsarbejdet ude på de forskellige arbejdspladser. Sådan som jeg læser og forstår det du videregiver, mangler jeg noget konkret i forhold til personale i plejesektoren. Du skriver nogle helt konkrete forslag til at minske stressfaktorer på arbejdspladsen – men det er meget med udgangspunkt i faste arbejdsrammer og ikke i arbejdet med mennesker hvor hverdagen er meget uforusigelig og altså ikke i faste rammer. Jeg er i mit daglige arbejde i kontakt med plejepersonale med henblik på trivselsarbejde og er derfor blevet gjort opmærksom på, at de føler ikke at deres arbejdsområde er berørt i din bog i forhold til konkrete værktøjer – som der selvfølgellig er skrevet i generel henseende – men altså mere inde for den private sektor med faste arbejdstider og opgaver hvor man dagen i forvejen kan skrive hvilke arbejdsopgaver man skal lave den følgende dag. Det er ikke tilfældet inden for plejesektoren.
    Denne kommentar for at gøre opmærksom på at der mange (også indenfor plejesektoren) der godt vil tage imod viden og konkrete værktøjer.

  80. Pingback: Svar til Charlotte

  81. Pingback: Svar til Majbritt Froholdt

  82. Hej Bjarne.
    Min læge har delvist raskmeldt mig.
    Han siger statistikkerne viser, at jo hurtigerer man kommer tilbage på arbejdsmarkedet, jo bedre.
    Jeg gået sygemeldt pga. stress og føler mig stadig ikke klar til arbejdsmarkedet.
    Føler mig som en brik i et spil, hvor jeg ikke kender reglerne.
    Kan du fortælle mig hvad det er for statistikker han henviser til?.
    Venligst
    Kitty.

  83. Pingback: Svar til Kitty

  84. hejsa ..
    jeg er 33år, og har været indlagt i 12 dage,i juni mdr.
    det er stadigvæk meget meget hårdt det her.
    prikken i brystet, ondt i venstre arm, i venstre ben, samt denne utrolige hovedpine, og trykken for ørene, som jeg har døjet med i over 2 mdr nu.
    alt er blevet undersøgt ct scanninger, kræft, mr scanninger, mange ekg scanninger, og tonsvis af bldprøver der alt viser det er normalt.får også tit de prikken mellem mine ribben, og ondt i rygsøjlen, samt nakke.
    er der intet man kan gøre ????tak vibbe

  85. Hej Sone

    Stressteorier er teorier om (gæt på), hvordan stress opstår i os mennesker (og dyr for den sags skyld). Teorierne prøvet at forklare det, vi kan se. De kan være baseret på biologi, psykologi og/eller filosofi. Forskellige teorier kan endda være modstridende, og der eksisterer ikke i dag en enkelt teori, som forklarer det hele.

    Mvh Bjarne Toftegård

  86. Hej Vibbe

    Det er godt at du er blevet grundigt undersøgt. Siden du skriver, så formoder jeg at der ikke er noget fysisk galt, som lægerne kan påvise. Det, du oplever, kan være psykosomatisk, dvs. en fysisk reaktion baseret på dine tanker. Det er lige så reelt som, hvis det var fysisk. Har lægerne været inde på det? Det kan f.eks. være stress eller angst. Du kan f.eks. tale med din/en læge om, det kan være en generaliseret angst, du oplever. Det er vigtigt at du får diagnosticeret, hvad det er, for at få den rette behandling.

    Mvh Bjarne Toftegård

  87. jeg forstår det ikke, nu har jeg taget stresstesten og den siger at jeg er vildt stresset… problemet er bare at jeg ikke har den mindste stresset celle i hele min krop… så skal testen ikke ændres ???

  88. Kære Tiger

    Hvis du er ”vildt stresset” ifølge stresstesten, så er du fysisk og psykisk ude af balance. Det kan skyldes stress, eller det kan skyldes andre ting. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at du gør noget for at få det bedre.

    Jeg er lidt nysgerrig efter at vide, hvordan du kan vide, at du ”ikke har den mindste stresset celle i hele din krop”. Stress er en tilstand, der påvirker hele din kropsfunktion både fysisk og psykisk. Men som sagt, hvis det ikke er stress, så er det noget andet, du fejler.

    Mvh Bjarne Toftegård

  89. Hej,

    jeg har arbejdet over 3 år i sikkert en af danmarks stressende arbejdssteder og det gik rigtig fint.
    For 1 måned siden har jeg fået nyt arbejde hvor min amindelig arbejdsdag varer 10,5 timer om dagen, samtidig har jeg started med kørekortet lynkursus (lige nu er jeg lige inden teori prøve) og skal også flytte om 2 uger.

    Jeg er så usikker i mig selv lige nu, kan ikke rigtig spise mere siden ca. 3 uger (en gang kunne jeg ikke spise noget i 3 dage!) og vågner hver nat ca. ved 4 tiden hvor min hjerte banker som sindsygt. (er begynt at gå kl. 19.00 i seng ellers kan jeg ikke holde mig på arbejde).
    Hjertebanken kommer også nogen gange om dagen nu.
    Desuden føler jeg mig 24 timer rundt træt og har ikk så meget motivation til noget som helst.

    Jeg har været syg i 4 dage for at se om jeg kommer lidt til ro men det gør jeg åbendbart ikke.
    Nu kan jeg ikke tillade mig mere at være mere syg på den nye arbejdsplads og tør ikke helt at gå til læge/ eller kan heller ikke når at kør til lægen pga arbejde.

    Nu ved jeg ikke om dette er alvorlige tegn, om jeg virkelig skulle gå til lægen eller om jeg kan lige så godt vente til om 14 dage, hvor jeg er flyttet og forhåbentlig har min kørekort?

    Jeg håber jeg kan få lidt råd fra dig.

  90. Pingback: Svar til Babs

  91. Hej Bjarne,

    Tak for en fantastisk side og dit engagement i at hjælpe folk med stress.

    Jeg har nogle symptomer som jeg tror er tegn på stress, men jeg vil gerne være sikker på at det kan være stressrelateret.

    Det startede for ca. 8 måneder siden med at jeg gik til lægen efter i længere tid at have haft en tryggen i højre side af hovedet samt en prikkende fornemmelse på spisen af tungen. Lægen sendte mig straks til en scanning som ikke viste tegn på en hjernesvulst eller lignende. Det blev konkluderet at det nok var noget stress. Det resulterede i at jeg skiftede job-funktion til noget jeg mente var mindre stressende. Efter ca. en måneds sygefraværd, forsvandt symptomerne.

    Nu er symptomerne kommet tilbage efter at jeg nok har presset mig selv for hårdt i nogle måneder. Denne gang har jeg tilmed mistet lidt af styrken i venstre ben/arm (modsat side af hvor jeg kan mærke en tryggen i hovedet. Der er vist en neurologisk sammenhæng mellem en hjernehalvdel og den modsatte side af kroppen).

    Jeg har selvfølgelig været hos lægen igen, som mener at det godt kan være stress. Lægen har sygemeldt mig i 2 uger, hvorefter vi skal genoverveje sagen hvis symptomerne ikke er forsvundne. Der er nu gået 4 dage af de 2 uger.

    Mit spørgsmål er om denne fornemmelse af svaghed i arm og ben kan være et symptom på stress? Jeg scorede 116 i din stresstest og har ikke haft besvær med at finde 10 stressfaktorer i forbindelse med dine e-lektioner, så påvirkningerne er der uden tvivl. Grunden til at jeg så alligevel spørger er at jeg ikke har kunnet finde netop disse symptomer nogle steder…

    På forhånd tak! :o)

    Mvh. Calle

  92. Hej Calle

    Svaghed i arme og ben, som du beskriver det, kan godt hænge sammen med stress (eller angst), men det er ikke et almindeligt symptom. Det er vigtigt, at du får undersøgt andre muligheder første. At du kan pege på nogle stressfaktorer er med til at bestyrke mistanken om stress, men er ikke grund nok til at stille diagnosen. Jeg vil anbefale, at du får det undersøgt til bunds og går til lægen igen, hvis det ikke forsvinder indenfor de to uger. Hvis det er stress, så vil symptomet forsvinde, når stressen forsvinder.

    Mvh Bjarne Toftegård

  93. Hej Bjarne,

    Jeg er sygemeldt med stress, og har stresstesten på indeværende side med resultatet: 170. Jeg har siden, jeg var studerende kørt mig selv ekstremt hårdt ved altid at tænke, at det ikke er godt nok, det jeg laver, jeg bør arbejde mere osv. osv. Samtidig hermed har jeg klaret mig overordentlig godt, hvorfor man kan sige, at jeg har lært mig selv at lære på en uhensigtsmæssig måde. I forbindelse med specialeskrivningen brænder jeg sammen og får af min vejleder at vide, at jeg skal slappe af i en uges tid. Det forsøger jeg på, men samtidig hermed skal jeg også flytte ud af min lejlighed. Min kæreste og jeg flytter midlertidigt ind på et værelse, indtil vi kan få en ny lejlighed.I denne periode er jeg også specialeskrivende.

    Da vi kommer på plads i vores nye lejlighed, begynder jeg samtidig med specialet at søge jobs og får det første job, jeg søger. Da jeg får jobbet, har jeg egentlig ondt i maven, da jeg siger ja, eftersom jeg ikke føler, at jeg magter det, men jeg gør det alligevel. Jeg starter på arbejde og i den periode går det faktisk bedre med specialeskrivningen, da jeg nu har fokus på en “ny” eksamen: jeg skal efter to måneder evalueres på det nye job, og får også efter de to måneder en rigtig god evaluering, da jeg selvfølgelig har knoklet.

    Efter de to måneder skal vi flytte igen, da jeg skal overflyttes til et kontor på hovedkontoret. Jeg kommer herpå et kontor, hvor der ikke er lavet nogen plan for, hvad jeg egentlig skal lave, og det resulterer i, at jeg går rundt og laver forefaldende arbejde såsom at rydde kontoret op. Dette føler jeg mig meget frustreret over, da jeg føler, at jeg skulle i gang med et “rigtigt” arbejde. Jeg vælger derfor, da jeg på det tidspunkt føler mig meget presset mentalt at sige stillingen op, da jeg ikke har en god fornemmelse for det. HR-chefen får mig imidlertid overbevist om, at jeg blot skal skifte kontor, da det førnævnte kontor er et kontor, som der har været mange problemer med.

    Jeg flytter derfor til en helt ny afdeling, hvor jeg også kommer uventet for chefen der. Min chef er her meget venlig, men det er igen lidt ligesom om, at jeg selv skal finde på problemstillinger, der kan løses. Jeg føler en stor usikkerhed omkring dette, sover dårligt om natten og begynder nogle gange at ryste på hænderne, når jeg eksempelvis sidder i kantinen. Jeg snakker med andre trainees, som oplever det samme problem, og keg vælger derfor efter 10 måneder at sige op.

    Dernæst følger en kort periode, hvor jeg går i gang med at skrive ansøgninger, og jeg begynder ret hurtigt at skulle til samtaler. Problemet er her, at jeg ikke føler, at jeg magter at gå til samtale, da jeg er blevet bange for at opleve det samme igen. Jeg kontakter derfor en psykolog og efter 4 gange, er jeg i stand til igen at gå til samtaler. Jeg går ledig i 6 måneder og har det egentlig i denne periode godt. En dag ringer en tidligere arbejdskollega fra den første virksomhed, jeg var ansat i og tilbyder mig et job der, hvor vedkommende har fået arbejde. Der er kommet flere opgaver i afdelingen, da der er en medarbejder, som er gået ned med stress, og derfor kan de bruge min hjælp. Jeg føler, at jeg bør sige nej til dette job, da min tidligere kollega var ekstremt stresset, da vedkommende startede i jobbet der. Men siger alligevel ja, og fra dag 1 føler jeg en form for anspændthed og nervøsitet. Jeg får et stort projekt, som skal løses indenfor rimelig kort tid, og her går det efter noget tid helt galt for mig. Jeg føler slet ikke, at jeg er i kontrol med situationen og begynder at arbejde mere og mere: til sent om aftenen, i weekenderne og nogle gange til ud på natten. Resultatet er, at jeg kun sover indtil kl. 4 om morgenen, har en ekstrem uro inden i mig, magter kun at gå op i mit arbejde og til sidst begynder jeg også at udføre bestemte tvangshandlinger for at berolige mig selv: min taske skal stå på en helt bestemt måde, for så kommer det til at gå godt m.v. Jeg har tidligere gjort den slags ting, da jeg var ekstremt presset.

    Jeg føler nu, at jeg har brug for hjælp til at komme videre, men kan ikke finde ud af, om det er en psykolog eller en stress-coach, der vil være det bedste for mig. Det jeg kan se er, at jeg har brug for at ændre mit tankemønster, da jeg altid arbejder med tanken i baghovedet om det værst tænkelige.

  94. Hej Bjarne

    Jeg har været sygemeldt med stress i 5 uger, og skal starte på nedsat tid i næste uge, men er nu blevet i tvivl om, jeg er klar. Har de sidste nætter ikke sovet så godt, haft lidt hjertebanken, disse symptomer har ellers været forsvundet. Er i tvivl om, det skyldes jeg ikke er klar, eller om det blot skyldes, at jeg er bange for at starte for tideligt.
    Med venlig hilsen
    Lene

  95. Pingback: Svar til Mette

  96. Pingback: Svar til Lene

  97. Hej Bjarne,

    Jeg har i flere måneder haft en prikkende og brændende tunge og gane, har du hørt noget om det fænomen hos stressede personer?? Det er vanvittig generende – ca 4 dage har jeg været fri for det, men så kommer det igen? Meget mærkeligt – kender du sådan noget? Tungespidsen er lidt rød men ellers er der ikke noget at se. Jeg har haft en del angst og nervøsitet for nogle måneder siden, er nu startet på tankefeltterapi og håber det kan hjælpe på nervøsiteten, har været der 2 gange (har bestilt 3 gange mere) så jeg ved endnu ikke om det kan hjælpe på mundbrænderiet. Dog er de værste angstanfald væk.

    Lægen ved ikke hvad det er – virus måske – si’ r hun!

    Måske du har hørt om fænomenet i forbindelse med stress? Glæder mig rigtig meget til at høre hvad du ved om det! På forhånd tak!

    Med venlig hilsen
    Iben

  98. Kære Iben

    Jeg kan sagtens følge dig i, at det må være generende med den prikkende og brændende fornemmelse. Det er ikke noget, jeg har oplevet eller læst om i forbindelse med stress, men det kan ikke udelukkes at det hænger sammen, da stress, og ikke mindst angst, ytrer sig på mange forskellige måder. Jeg vil anbefale, at du får en specialist til at kigge på det.

    Mvh Bjarne Toftegård

  99. Kære Bjarne
    Jeg er ganske enkelt ved at gå op i limningen!
    For 4 uger siden, da jeg skulle til bageren efter morgenbrød, skyllede en underlig sovende fornemmelse igennem højre side af hovedet, hvorefter min højre arm faldt slapt ned. Det varede ikke mere end 10-15 sekunder, så var bevægeligheden tilbage, men det var nok til at jeg gik helt i panik. Heldigvis handlede jeg rationelt. Fik holdt ind til siden og stoppet den første forbipasserende. Han kontaktede min mand, som kom og hentede mig. Vi kørte til vagtlægen, som indlagde mig. Jeg blev scannet og der blev taget diverse blodprøver uden at det viste noget, der kunne forklare hændelsen. Jeg har yderligere fået scannet mine halsårer, men ingen forkalkningstegn. Nu venter jeg så på en hjertescanning igennem spiserøret + flere blodprøver …. til januar! En læge mener, at det er sandsynligt, at jeg har haft en lille blodprop og har derfor ordineret hjertemagnyl. En anden læge siger, at det højst sandsynligt er en stressreaktion. Der er ingen tvivl om, at jeg har spændt buen for hårdt de sidste måneder med arbejde som efterskolelærer, mor til 3 børn, revyinstruktør- og skuespiller, håndboldtræner + en del underholdningsjob. Dagen før bilhændelsen havde jeg haft et hårdt program uden pauser, fik øjenmigræne men fortsatte ufortrødent. På selve dagen, skulle jeg på malerkursus sammen med mine to piger, før vi skulle på efterårsferie. Ferie blev der ikke meget af! Jeg har været nødt til at sygemelde mig, for jeg er blevet hårdt angrebet af angstanfald. Har hele tiden en fornemmelse af, at min højre side svigter. Er bange for at køre bil. Er bange for at dø. Er i det hele taget bare SÅ bange, så det går ud over alt og alle pt. Jeg græder meget og har svært ved at se mig ud af det hele. Har du hørt om lignende oplevelser, der handler om stress – og ikke fysisk sygdom? Jeg er så bange for at de har overset noget. Kan stress og angst påvirke kroppen så voldsomt, så det føles som om hele højre side er helt “forkert”? Og kan stress simpelthen lamme en legemsdel?
    Jeg er begyndt hos en psykolog og håber selvfølgelig via den kanal, at kunne få kontrol over situationen igen. Men det er godt nok op ad bakke.
    De bedste hilsner fra Lise

  100. Pingback: svar til Lise

  101. Vedr. forkert følelse!!!… For år tilbage da jeg var 42 år, havde jeg en nervepirrende oplevelse. Min bror lå flere måneder i coma – min daværende mand var irriteret over, at jeg så til ham hver dag – mit fuldtidsjob skulle passes – og det samme skulle mine to piger .
    Egentlig følte jeg , at jeg havde styr på det hele, men jeg blev dog noget overrasket, da jeg med jævne mellemrum mærkede ,at min hud “sov”- En dag kunne det være næsen, en anden dag noget af min kind. Jeg er ellers sund og rask, men ikke i tvivl om, at det har været et stress symtom
    Venlig hilsen Jette

  102. Elisabeth Grove

    Hej Bjarne

    Jeg er stresset, jeg har lige skrevet en hel masse,
    Jeg er hidsig. Jeg har psoriasis og det klør kun om aftenen. Jeg har haft det siden 1988 og har hørt på negative sætninger, kritik hele livet til jeg flyttede hjemmefra i 1997. Der var osse positive ting i det negative . Jeg har bare psoriasis stadigvæk.
    For mdr. siden i år, da havde jeg kun lidt psoriasis så jeg var vildt glad. Jeg har fået meget af det tilbage.
    Jeg prøver afslapning og meditere det går dårligt.
    Jeg kan ikke finde ud af at meditere.
    Elisabeth

  103. Pingback: Svar til Elisabeth Grove

  104. Hej!

    Jeg er nyuddannet akademiker, der har fået et virkeligt spændende job i det offentlige, med masser af ansvar osv. Chefen som havde ejerskab for det projekt jeg leder, stoppede imidlertid samme dag som jeg startede og min mentor blev sygemeldt da jeg havde været på arbejdet i en måned. Jeg har fået en funktionschef som nærmeste chef, men vedkommende har ikke den store interesse i mit projekt. Det har den øverste ledelse imidlertid, der ligger pres på for at få projektet op og stå hurtigst muligt. Problemet er at jeg gennem længere tid har fået en lang række fysiske og psykiske symptomer på at jeg ikke kan håndtere jobbet under de vilkår. Jeg sover dårligt, vågner med hjertebanken, er blevet ekstremt grådlabil og kan ikke længere gå konstruktivt til opgaverne mv.

    Jeg har overvejet at skifte job, men kan ikke overskue at søge nyt job.
    Jeg kæmper i den forbindelse med selvtilliden – er det mine kvalifikationer og kompetencer det er galt med. Kan jeg i det hele taget klare et arbejde ved siden af 2 børn, hus mv.

    Har påpeget overfor min chef at det ikke går. Har afholdt et møde hvor den øverste ledelse også var repræsenteret. Her fik jeg til opgave at lave en overordnet projektbeskivelse inden jul, så vi kan få beskrevet mine opgaver og få allokeret andre på nogle af mine opgaver. Jeg spurgte ind til hvem der skulle klare mine opgaver imens, men fik at vide at jeg skulle henvise alle til at jeg er i gang med en opgave. Men sådan fungerer virkeligheden ikke. Og alene opgaven at skrive en projektbeskrivelse, kan jeg ikke overskue pt.

    I mandags faldt det hele sammen for mig. Kunne ikke gå på arbejde, får ondt i maven og begynder nogen gange at græde når jeg åbner computeren op herhjemme og ser mails mv. Jeg sygemeldte mig med dårlig mave. Har idag onsdag været til lægen, der gav mig en uges sygemelding, hvorefter hun sagde at jeg skulle holde et møde med min chef. Jeg kan slet ikke overskue det og er bange for at jeg kommer til at sidde og græde som et andet barn.

    Nu skal jeg så ringe til chefen og fortælle “nyheden” at jeg bliver hjemme i næste uge pga. stress. Hvad siger man? Kan jeg gennemføre samtalen uden at komme til at græde? Hvad er mine muligheder? Kan jeg sige op til den første? Hvis jeg først kan sige op til den første i næste måned skal jeg så møde op på arbejde indtil da?

    Mvh. Pernille

  105. Pingback: Svar til Pernille

  106. Pingback: Svar til Tamilgirl

  107. Grethe K. Olesen

    Min hud begyndte for ca et halvt år siden at prikke, stikke ja nærmest at brænde. Det er blot blevet værre og jeg er nu sygemeldt. Tror selv det skyldes stress, da alle mulige blodprøver ikke har vist noget unormalt. Jeg arbejder som rådgiver i et pengeinstitut. Jeg har det næsten bedst ,når jeg er konstant i gang, hvilket så også gør, at kroppen har svært ved at finde ro. Har nærmest udviklet angst, så min læge har ordineret mig nogle piller Akarin, som giver mig store søvnproblemer. Jeg kan faktisk kun sove 5 timer i døgnet og kun i brudstykker,, hvilket gør, jeg føler kroppen er endnu mere stresset. Min læge har nu nævnt præparatet Remeron. Men når alt kommer til alt føler jeg mig ikke deprimeret overhovedet, men kun at jeg har brug for at få skabt ro i kroppen. Derfor er jeg usikker på, om lykkepillen er min løsning. Den brændende fornemmelse i kroppen er som nævnt bare blevet endnu værre. Jeg kan mærke, at jeg får kuldegysninger flere gange dagligt, når jeg bliver følelelsesmæssigt påvirket. Kan også fornemme, at jeg ofte ikke trække vejret ned i maven, hvilket vel også kan øge stresshomonerne i kroppen. Gode råd udbedes.

  108. Pingback: Svar til Grethe K. Olesen

  109. Jeg aner ikke om jeg lider af stress. Det jeg oplever, tror jeg er hjetebanken/dobbelt slag eller hop. Jeg aner slet ikke hvordan jeg skal forklare det. Andet end det føles som et enkelt bank, og så går det op hvor halsen slutter og brystkassen starter, som bobler, det var få sekunder. Jeg har en enkelt gang været helt svimmel efter det, og nær besvimet følte jeg.
    Jeg er meget mere træt end jeg plejer at være.
    Jeg har fået en langt korte lunte. der skal ikke meget til at hidse mig op.
    lidt historie om mig, er at jeg er mor til 3, bor sammen med deres far. Vi har en dreng på 6½ år som har en hjerneskade som følge af en blod prop i hjernen ved fødslen.
    Så har vi to piger på 4 år. Den ene af pigerne er kronisk lungesyg.
    Jeg har fuldtids job som rengørings ass.
    Det var en smule om mig. Kan det være stress det jeg oplever?
    Og hvordan finder man ud af om man lider af stress? Kan lægen give en nøjagtig svar tænker jeg?

    De bedste hilsner
    Vivi

  110. Er der noget galt?
    Jeg bliver let irritabel, snerrer ad folk, skælder ud, har let til tåre, kan ikke overskue mine arbejdsopgaver, kan ikke finde ud af at lave noget når jeg ikke arbejder, har ingen fantasi, griner ikke, tænker negativt, er træt, undskyldende og ja-siger for at være flink, min mor er lige død, jeg har lige haft en spontan abort, min mand er syg med stress…og egentlig føler jeg, at jeg bare skal tage mig sammen og struturerer mig ud af det, jeg har det jo nok ikke være and andre.

  111. Elisabeth Grove

    til Hanne 26.november 2008.

    Hej Hanne

    Der har jeg osse været. Jeg har haft 3 grønne på stresstesten i løbet af nogle måneder. Jeg støtter mig til meditation, med farvens blå helende kraft. Prøv jeg øver mig stadig.
    Venlig hilsen Elisabeth

  112. Pingback: Svar til Vivi

  113. Har jeg mon stress? Min kæreste tror jeg måske har en depression, men fact er at ingen af os ved det…

    Jeg har mange humørsvingninger, bliver let frustreret og fortvivlet når jeg skal ordne hverdagens gøremål (passe hund, lave mad osv.). Jeg føler, at jeg aldrig bliver færdig uanset hvor meget jeg knokler – jeg burde jo lige støvsuge, vaske op eller andet. Når jeg bliver presset tilstrækkeligt eksploderer jeg i raserianfald og smækker med døre, låger, smider med ting, skælder ud på kæresten og det er hans skyld det hele og jeg har det så hårdt osv. Har et godt job – det er primært derhjemme der er problemer. Jeg føler sjældent glæde ved ting – alt er bare sure pligter og ting der skal overstås.

    Min opfattelse har hidtil været, at jeg blot har et heftigt temperament og mange humørsvingninger, men måske er der noget galt – jeg føler mig i hvert fald helt forkert.

    Det skal lige siges at det ikke er hver dag jeg har det sådan her, men måske 1-2 dage et par gange om måneden.

  114. Pingback: Svar til Hanne

  115. Pingback: Svar til Sara

  116. Jeg er netop blevet sygemeldt pga. stress. Skulle aldrig have læst artiklen i Berlingske Tidende, hvor ens dårlige samvittighed og nederlagsfølelse virkelig bliver boostet.

    Jeg er ansat et sted hvor arbejdsforholdene har været ulidelige længe før jeg kom og jeg har set utroligt mange mennesker komme og gå. De (klogere end jeg) sagde op pga. forholdene, så jeg ved at det ikke kun er mig. Jeg har ikke bestilt andet end at tage mig sammen og holde ud i håb om at ledelsen endelig fik styr på tingene, men betaler nu prisen for den naivitet. Så det gør ondt at læse at det bare er dovenskab.

    Det jeg vil spørge om er, om jeg kan sige op uden at få karantæne, for jeg ved at intet ændrer sig i på arbejdspladsen, så de faktorer som har fået mig ned med nakken er der stadig når jeg er rask igen.

    Derfor vil det bedste være at blive rask og derefter finde et andet arbejde med ordentlige forhold.

    Mvh

    Annemette

  117. Pingback: Svar til Annemette

  118. Thomas Schroll

    Hej, vi er 4 pædagogstuderende, der er ved at skrive om, børn & stress (3-6år). Hvor kan vi søge om mere info vedr. denne aldersgruppe & stress? Mvh Thomas

  119. Hej Thomas

    Jeg vil anbefale bogen ”Når børn får stress”. Den er et par år gammen, men stadigvæk aktuel. Bogens forfattere er henholdsvis pædagog, sygeplejerske og psykolog på børneafdelingen på Hillerød Sygehus, hvor de i en årrække har deltaget i behandlingen af børn med trivselsproblemer. I kan søge videre udfra referencer i bogen.

    Mvh Bjarne Toftegård

  120. Lene Lynge

    Hej Bjarne.
    Jeg er meget glad for de nyhedsmails jeg får fra dig. Jeg har brugt rådet med at lave lister til hver dag. Lige nu er ti ting bare for meget på en dag.
    Jeg har været sygemeldt siden 10. december og kan stadig ikke overskue ret meget. Jeg læste et sted på siden, at man er / kan være meget styret af sine følelser når man lider af stress. Det er nogledage siden, så måske husker jeg forkert…?? Jeg oplever det sådan, at jeg nærmest er slave af mine følelser. Er hyper sårbar og synes det er en kæmpe belastning at bryde grædende sammen, ved den mindste positive eller negative oplevelse. Jeg har også mange katestrofetanker- “tænk hvis……” Jeg har været hos min læge og en psykolog to gange.

  121. Hej Bjarne,

    Jeg har et absolut drømmejob med supersøde kolleger og virkelig spændende opgaver.
    Her før jul blev det alligevel for meget for mig, da flere af cheferne havde fundet ud af at jeg løste opgaverne godt og derfor alle 3 kom med opgaver til mig.
    Hele efteråret har jeg følt mig træt og manglet overskud.
    Før juleferien måtte jeg en mandag gå grædende hjem for jeg kunne bare ikke mere. Min læge sygemeldte mig en uge.
    Jeg fik også “lykkepiller”.
    Jeg har også fået ny chef som siger at hvis man ikke hører noget, er det godt hvad man laver. Jeg har dog lidt problemer med at jeg altid er i tvivl om jeg gør tingene godt nok. Føler “normale” mennesker at det er godt nok når de ikke hører andet? Jeg kunne i hvert fald godt bruge lidt anerkendelse bare engang imellem.
    På nuværende tidspunkt må pillerne virke, i hvert fald ønsker jeg mig ikke længere at blive kørt ned af en stor lastbil. Men jeg har stadig ikke overskud, er træt og har kvalme og er utilpas.
    Jeg mødte meget positiv respons fra min arbejdsplads og der blev skåret ned på mine opgaver.
    Nu er jeg så tilbage efter 14 dages ferie og har da klaret den første uge på fuld tid.
    Jeg er bare bekymret for hvornår det hele næste gang “vælter” for jeg bruger virkelig alt mit overskud på jobbet.
    Jeg tror som sådan det ville være okay hvis jeg var delvis sygemeldt, men samtidig føler jeg at jeg “forventes” at være frisk efter så lang ferie. Jeg kan også godt klare at arbejde ca. 6 timer om dagen, de sidste 2 timer er lange at komme igennem..
    Har du nogen gode forslag til hvad jeg kan gøre?

  122. Hej Linda
    Jeg synes det lyder ,som om du skal have meget mere tid, til at komme ovenpå igen, 3 uger er ikke meget.
    Jeg blev selv sygemelde 1 uge i efteråret, og troede fuldt på at nu var jeg klar, jeg glædede mig til at komme tilbage igen. Men der gik desværre kun 1 mdr. så måtte jeg sygemelde mig igen, og denne gang var jeg sygemeldt 3 mdr. Jeg er lige startet igen, men dog kun på en delvis raskmelding. Og jeg er stadig i tvivl om det er for tideligt. Men har lovet mig selv, at mærker jeg nogle af de røde stresssignaler, stopper jeg med det samme igen.
    Mit råd til dig er, husk at mærk efter, hvordan du har det, skriv det gerne ned, så du kan se tilbage på det, og måske finde et mønster. Pas på dig selv, og hvis du ikke hurtigt får det bedre, skal du gå til din læge igen.
    De bedste hilsner
    Lene S.

  123. Pingback: Svar til Lene Lynge

  124. Hej
    Jeg skriver pga jeg ved ikke om jeg har stress, hvert fald har jeg svært ved at indrømme det, min kæreste siger jeg har stress og jeg skal søge læge meget hurtigt, Jeg har nu prøvet og tag 2 teste og har der fået svar tilbage , søg straks hjælp.. For en mdr siden havde jeg det godt og nu har jeg ikke, jeg har kvalme hele tiden, træt, for meget arbejde på arbejdet pga ingen medarbejder der er, lige blevet leder, men min chef fyret som altid har været opbakningen for mig, jeg har ikke overskud til noget og vil bare hjem og sove.
    Jeg vil ikke ligge med stress, men måske er det nok på tide at indrømme sådan noget… <Hvad tror du? er jeg en af de uheldige der er blevet ramt.

    På forhånd tak Mie

  125. Hej Mie

    Det lyder som stress, men sørg for at gå til din læge. Hvis stresstesten siger, du skal søge hjælp, bør du gøre det, du får ikke noget godt ud af at vente.
    Håber det bedste for dig.

    Med venlig hilsen
    Lene

  126. Pingback: Svar til Mie

  127. Hej
    Jer tror jeg har stress. jeg har prøvet en test og jeg kunne svare ja til de fleste af spørsmålene. Den lå helt oppe i det røde felt. De sidste 2 år har været strenge. Min far fik konstateret en demenssygdom. Det var et meget hårdt forløb, som endte med at han døde i februar sidste år. Jeg troede vi så kunne få lidt ro i familien. Men så dagen før jeg skulle på ferie, blev min datter indlagt på hospitalet, hun var da 29 år. Det var januar 08. Jeg kan ikke rigtig nyde ferie når hun er syg. Hun var stadig indlagt da jeg kom hjem. Hun har været indlagt i gennemsnit 1 gang om ugen lige siden, nu i et år. Mit barnebarn har også været indlagt og opereret 2 gange (brok).Jeg kan ikke rigtig klare mere sygdom. Det er jo ikke noget jeg kan gøre noget ved, så hvad skal jeg gøre
    Venlig hilsen Hanne

  128. Pingback: svar til Linda

  129. Pingback: Svar til Hanne

  130. Opfattes stress normalt som mangel på psykiske ressourcer ved personen.

    Hvis ikke, I hvilken sammenhæng vurderer evt. en psykolog, at det skyldes psykiske ressourcer hos personen.

  131. Birgitte Pedersen

    Hej.
    Min kæreste er gået ned med stress og er blevet sygemeldt på længere tid . han lider også at vinterdepression og jeg synes han har symptomer på udbrændthed også… ifølge det jeg kan læse mig frem til… Nu er mit spørgsmål om man kan komme helt ud af balance følelsesmæssigt… for han har sluttet vores ellers gode forhold og vil ikke tale med mig.. vi var lige flyttet sammen i kbh. sammen med mine børn… og 5 mdr efter flytter han tilbage til nordsjælland hvor han kommer fra og hvor hans familie bor… i starten sagde han at han bare havde brug for ro men at han elskede mig og intet var forandret og nu 20 dage efter får jeg et brev hvor han skriver han ikke elsker mig mere og trives med roen der hvor han bor nu…. vi har været meget forelskede i hinanden og jeg er fuldstændig knust og ved ikke om det kan skyldes hans sindstilstand lige nu at han reagerer som han gør???
    Håber du kan gi mig et råd til hvad jeg skal/ kan gøre… elsker ham og vil ikke bare gi op.
    Vh Birgitte

  132. Pingback: Svar til Birgitte Pedersen

  133. Pingback: Svar til Sidsel

  134. Victoria

    Hej.
    Jeg har taget en stresstest, og den siger jeg har stress. Jeg går ofte og bekymrer mig om sygdomme/lektier/skole og så videre, og i øjeblikket er jeg syg med feber (influenza) og har gået med det i to uger nu, hvor det er kommet og gået, med cirka 2-3 dage i mellem hvor jeg ikke har haft noget. Jeg har læst at man har lettere til sygdom hvis man er stresset; er dette rigtigt?
    VH. Victoria

  135. Hej jeg er en pige på 16 år, der lige nu går i folkeskolen i 9 klasse. Lige siden sommerferien sluttede, har jeg følt mig træt og uoplagt. Omme i skolen plejer jeg at klare mig fint, flot faktisk, jeg får ofte gode karakterer. Jeg har altid gået meget seriøst op i mine karakterer, men kun til det punkt hvor jeg ville blive skuffet, hvis jeg ikke fik en god karakter, men nu er jeg noget til det punkt, hvor jeg går helt ned, hvis jeg får mindre end 10. Forleden havde vi en rigtig svær læseprøve (i læseprøver får jeg altid 12), hvor i jeg med nød og næppe fik 10. I skolen grinede jeg bare af det sammen med mine veninder og sagde “10 er sgu da også flot”, der var mange i klassen som klarede sig endnu dårligere, og jeg var da også en af de få, som havde fået 10. Alligevel har jeg ikke tænkt på andet hele ugen. Jeg VED, jeg vil få 7 i standpunkts karakter i retskrivning, og det giver mig kvalme bare at tænke på.

    Jeg kan ikke sove mere end 4 timer ad gangen, så jeg er træt hele tiden. Ting som at tømme opvaskemaskinen virker uoverkommelige. Nogen gange kan jeg bare sidde og stirrer på min computer, når jeg skal skrive stil, fordi jeg ikke kan finde på noget, og så bliver jeg både vred og ked af det. Jeg er blevet helt besat af mine karakter, og de gør mig mere kede af det end de gør mig glade. Jeg har prøvet at forklare min mor det, men det virker ikke som om hun forstår mig. I starten katagoriserede jeg mig som en pige der gik for meget op i sine karakter, men her på det sidste er jeg begyndt at mærke det fysisk på min krop (udover trætheden). Mit hjerte kan finde på at banke rigtigt hårdt, selvom jeg sidder helt stille. Jeg sveder også rigtig meget, og på de mest mærkligste tidspunkter. Det tager mig ofte op til to timer (hvis ikke mere) at falde i søvn om aftenen og jeg vågner op igen efter 4-5 timers søvn. Først troede jeg ,det var fordi, at jeg sov om eftermiddagen, men så stoppede jeg med det, efter min mors råd. Men så holdte jeg mig så vågen til 20:00 og faldt i søvn der. Jeg var fuldkommen smadrede, men jeg vågnede igen kl 00:30, og kunne ikke sove før kl 05:00. Og det sker bare igen og igen og igen!

    Og bare for at gøre det hele værre går det ikke så godt på familie- og vennefronten. Min lillebror har det med at kalde mig nedsættende ting, luder, kælling, fucking trækkertøs etc. etc. selvfølgelig finder jeg mig ikke i det. Men pronlemet ligger i at min mor aldrig er der, når han kalder mig det. Så når hun kommer hjem, siger jeg det, og så alt min lillebror behøver at gøre er at nægte det. Og så står min mor der og kan ikke gøre noget som helst ved situationen, for hun var der jo ikke. Jeg bliver vred og frustreret, men opgiver lidesom at diskutere. Jeg har en enkel gang eller to prøvet at forklare min mor det. Men alt hun siger, er at vi skal prøve at onde hinanden noget. Og så bliver jeg rigtig rasende inden i, fordi hun katagoriserer mig i samme gruppe som min lillebror, og ikke tager mig seriøs.

    To piger fra min klasse er begyndt at gå mig på, så meget faktisk, at jeg drømmer (altså rigtig drømmer) om at fysisk gøre dem fortræd. Den ene er så hellig, at hun giver mig kvalme. Altid spiller hun lille frk. Perfekt , og er ihhhh så uskyldig, men hun er sgu ikke hævet over at sende rygter igang og træde på dem, der er under hende. Hun er så fidel.
    Den anden er en pige, der har ramt mig hvor det gør ondt. Jeg var nemlig født med seks tær på den ene fod (jeg fik den senere fjernet), hun kaldte mig en vanskabning, og selvom hun sagde det i en for sjov tone, så kunne jeg se hvordan hun nærmest tænkte “fuck dig, din luder”. Selvfølgelig svarede jeg bare rapkæftet tilbage. Men kommentaren gik mig mere på end som så.

    Jeg græder tit inde på mit værelse, helt lydløst, hvor jeg bare lader tårerne falde stille og roligt. Jeg har det ikke godt, og jeg VED, der er noget galt med mig. I øjeblikket har jeg projektuge, og jeg føler mig presset og bange. Bange for at få en dårlig karakter, bange for at gøre mig selv til grin, alt i alt går jeg bare rundt og føler mig presset, ked af det, og rasende på sammentid.

    Jeg kan mærke, at jeg er to skridt væk fra at bryde grædende sammen. Jeg synes ikke, det er sjovt at være mig mere. Er jeg bare en hysterisk teenager, eller er der noget i vejen med mig?

    Kærlig Hilsen Annette

  136. Hej Annette

    Her er et lille råd fra en folkeskolelærer. Du lyder som en pige der gerne vil have orden på alting, og det er jo egentlig godt, men det er desværre ikke altid muligt.
    Du er i en alder, hvor der sker mange ting omkring dig, du skal til at bestemme, hvad du skal næste år. Du skal snart til eksamenfor første gang. Derudover sker der meget i hovedet og kroppen, når man er 16 år.

    Jeg synes du skal tage en snak med din klasselærer, om hvor meget karakterene går dig på, men husk det er kun et tal.

    Derudover synes jeg du skal tage en snak med din mor igen, omkring din søvn, og hvis du ikke snart kommer til at sove bedre, bede hende gå med dig til læge. Prøv at lave en dagbog over, hvornår du sover, skriv ned, hvis du vågner om natten, og også gerne hvad du tænkte eller drømte, da du vågnede.

    Prøv eventuelt at fortælle din lillebror en dag, hvor i har det sjovt sammen, at han gør dig ked af det, når han kalder dig sådanne grimme ting. Det er muligt, at han gør det for at få din opmærksomhed.

    Håber du kan bruge mit svar til noget.
    Pas godt på dig selv, og husk, det er altid godt at få snakket med andre om at man ikke har det godt.

    Med venlig hilsen
    Lene S.

  137. Er det normalt at opleve tinitus, når man har stress? Jeg er gået ned med stress og er ved at kæmpe mig tilbage igen, men jeg oplever daglig tinitus/susen for øren i større eller mindre grad.

    Mvh Susanne

  138. Pingback: Svar til Victoria

  139. Hej Annette

    Nej, du er ikke bare en hysterisk teenager, og der er ikke noget i vejen med dig.

    Vi kan alle blive bragt så langt ud, at det er svært at overskue tingene, og at vi er på grådens rand. Og når jeg læser dit indlæg, så er der masser af grunde til, at du er der, hvor du er. At du går op i karaktererne er en af tingen, men familieforhold og forholdene med de to piger fra klassen har også betydning. At du sover dårligt kan let få en selvforstærkende virkning.

    Spørgsmålet er blot, hvordan du får overskud igen. Lene har givet et rigtigt godt svar. Jeg tror også at det vil være godt for dig at snakke med nogle andre om det. Fortæl f.eks. klasselæreren om det. Hvis der er en psykolog på din skole, kan du også tale med vedkommende. En anden mulighed er din læge, f.eks. med udgangspunkt i dine søvnproblemer.

    Mvh. Bjarne Toftegård

  140. Hej,

    Jeg er ret sikker på jeg er stresset. Jeg har igennem de sidste 6 måneder været presset på arbejde med et stort ansvar. Det er ikke fordi jeg har mange timer. Det kan jeg slet ikke overskue, så jeg går hjem, når jeg har haft mine 7-8 timer. Men jeg kan ikke rigtigt lægge tankerne på hylden. Jeg er hele tiden bekymret for om det nu er de rigtige beslutninger osv. jeg har taget. Det betyder bl.a. at jeg sover dårligt om natten. Jeg har også fået eksem på mine ben. Udover de symptomer kan jeg nævne at jeg altid har ondt i maven når jeg tager på arbejde og at jeg på det sidste er blevet meget træt, udmattet og modløs. Det er ikke sådan at jeg har oplevet et sammenbrud, men frygter det er undervejs. Jeg skal lige fortælle at jeg allerede 3 gange har viftet med flaget overfor min chef uden der rigtig er sket noget. I forlængelse af arbejdspresset er min fars kone blevet alvorligt syg af kræft og dør sandsynligvis snart. Det er selvfølgelig hårdt. Min far var for ca. 20 år siden ude for en trafikulykke og han vil få meget svært ved at klare sig selv. Det bekymre mig også rigtig meget.
    Da jeg ikke ved ret meget om stress vil jeg høre om der er nogle der kan fortælle mig, hvor langt jeg skal trække den før jeg for alvor smider håndklædet i ringen. Jeg har nu taget et par sygedage og kan godt mærke det hjælper. Men det er ikke nok. Jeg er så træt og føler det vil tage længere tid at komme op på normalt energiniveau. Jeg dyrker regelmæssigt sport (løber ca. 3 gange om ugen). Jeg har bestilt tid ved lægen, men kan først komme til om nogle dage. Jeg kan ikke finde ud af om jeg bare er sart eller om jeg skal melde mig syg indtil jeg har fået en snak med lægen.

  141. Hov, undskyld. Kom til at poste mit indlæg under denne tråd istedet for i en ny. Beklager…

  142. Hej J
    Jeg synes det lyder som en rigtig god ide at sygemelde dig indtil du har snakket med din læge. Din krop prøver, at fortælle dig at du skal tage det roligt. Du har mange faktorer omkring dig der gør, at du er udsat for et stort pres. Pas pa dig selv. Der er ingen grund til at opleve et sammenbrud, før du sygemelder dig. Det gør bare, at der går meget længere tid før du er ovenpå igen.

    Med venlig hilsen
    Lene S.

  143. Pingback: Svar til Susanne

  144. Hej J

    Hvis du ikke har gjort det, så se lige Lene S’s svar ovenfor.

    Du har både stresssymptomer og du kan pege på flere årsager. Det vigtigste lige nu, er at du passer godt på dig selv. Og det er ikke et spørgsmål om at være ”sart”, for alle kan blive alvorligt stressede, hvis omstændighederne er til det.

    Så, sådan som du har det, er det nok bedst, at du snakker med din læge, før du går på arbejde igen.

    Mvh. Bjarne Toftegård

  145. Hej,

    Tak for jeres svar. Efter jeg modtog Lene’s indlæg besluttede jeg mig for mindst at sygemelde mig indtil jeg har snakket med min læge.
    Jeg kan mærke at jeg er usandsynlig træt nu når jeg går rundt derhjemme. Det er nok også et tegn på at der har været for meget fart på…

  146. Hej J,

    Det kommer måske som en overraskelse, men du kan godt forvente at skulle være sygemeldt i 6 måneder til 1 år.

    De symptomer du beskriver er værre end dem jeg havde, og jeg arbejdede for nedsat kraft i et par år inden jeg helt stoppede. Det dur simpelthen ikke at tage let på de advarsler kroppen og sindet giver os. Jeg fandt frem til at det tager mindst lige så lang tid at komme af med stressen, som det tager at bygge den op.

    Bagefter tager det desværre meget kortere at få stress igen, og perioden til at bearbejde den bliver længere.

    Det er som om man brænder sit lys i begge ender når man har stress, og det bliver bare generelt sværere at leve “normalt” bagefter.

    Men frygt ej – det er muligt at komme tilbage og leve et godt liv igen – det er bare ikke så smart at begynde at leve “normalt” igen, for så er man straks tilbage ved det gamle.

    Skift dine vaner ud i den periode du er sygemeldt. Begynd at skabe det liv du allerhelst vil have, så når stressen er ude af kroppen, så er du klar til at leve dit drømmeliv.

    Det gør jeg nu, og det er fantastisk skønt. 🙂

  147. Mette sørensen

    Hej

    Jeg er en 30 årig kvinde der p.t sygemeldt på 4 måned med stress, udbrændthed og eventuelt en mild depression.

    Jeg har nærmest ligget i hi hele mit sygdomsforløb og er stadig meget meget træt, psykisk er jeg i bedring, men der skal ikke meget til for at få mig ud af fatning, jeg får dagligt angst når jeg er ude sammen med andre, jeg kan ikke koncentere mig, jeg har søvn problemer, daglig diarre, mave smerter, halsbrand og en del hovedpine.

    Jeg har en del allergi og astma, som er blevet forværret i denne periode og som jeg ikke har fået nedbragt igen.

    Min psykolog mener ikke jeg er parat til at gå på arbejde, men da min læge mener at jeg ikke skal regne med at alle symtomerne vil kunne forsvinde (hvilke jeg ikke kan forstå, da jeg havde regnet med at komme stærkt tilbage), mener han at jeg derfor gerne snart skal på arbejde igen(20 dage), da det vil være godt for mig at komme igang igen. Min arbejds dag er meget presset og jeg har egne kunder.

    Hvem kan bedst vurdere hvad jeg skal og har bedst af Psykolog eller min læge ?. Hvornår bør du mene at man starter igen ??

    Jeg kan slet ikke forestille mig på nuværende tidspunkt at starte arbejde, da jeg knap nok har energi til mit hjem og mine 2 børn.

    Venlig hilsen

    Mette

  148. Mette sørensen

    Fortsættelse : Mette Sørensen

    Skal lige siges at min datter har været indlagt 2 gange på hospitalet i starten af mit sygdomsforløb ( med4 ugers mellemrum og med 1 uges varighed af gangen). Men jeg har den den sidste måned haft lyst og krafter, til at spise mere (har altid spist sundt), lytte til meditations dvdér, begyndt til Tai Chi og går en morgen tur på 30 min. ( men efter den tur er det også direkte hjem og sove, aktiviter gør mig enorm trætte).

  149. Hej Mette
    Jeg er stadig delvis syg, min depression startede i marts og i november måned er jeg oppe på 25 timer og det går stille og roligt d. 22 november dør min mand 40 år gammel det hele går stille og roligt og jeg glemmer mig selv og mine behov idet jeg har 2 børn at tage mig af,det store og det lange er at du skal lytte til dig selv og det du orker, et nyt job kan man altid få uanset hvor glad man er for det. det er s¨vigtigt at mærke efter om man har lyst til at starte igen om man orker det held og lykke med at mærke efter

  150. Stressøje – sjælden sygdom ifm psykosocialt stress.
    Jeg har fået stressøje. Mener man. I sidste uge fik jeg pludselig synsproblemer på venstre øje. Jeg skulle akut til øjenlæge. Der var intet at se på billedet, så han mente, at jeg har fået en væskeansamling bag øjet, der gør at mit centralsyn – eller læsesynet – er forringet. Symptomerne for mig er, at jeg ser en lys grågrøn plet i midten af synet. Bogstaverne er lidt “skæve”, og når jeg ser mig omkring, er det som om alting står lidt forskudt, nærmest 3D-agtigt, jeg føler mig nærmest lidt skeløjet. Og så er jeg træt i det venstre øje hele tiden. I min søgen efter sygdommen på nettet fandt jeg, at stressøje oftest ses efter lang tid med stress ifm skilsmisse eller arbejdsløshed. For mit vedkommende er det en kombination af skilsmisse, kandidatstudie, deltids-arbejde og at skulle klare en dagligdag med 3 børn.
    Så kan jeg lære det!
    Jeg har ellers ikke haft nogle symptomer på stress. Jeg har godt kunnet mærke på min krop, at det er et hårdt program, jeg har mig. Men jeg har hen ad vejen givet mig selv lov til, at det var ok, at jeg f.eks. i en periode ikke var motiveret for at læse ift studiet, hvor jeg var ked af min situation ift skilsmisse og børnene. Og min holdning er, at jeg blot skal bestå fagene, jeg har ikke ambitioner om høje karakterer, for det er mit liv ikke gearet til.
    Og så sker dette.
    At stressøje er så tæt forbundet med lang tids psykosocialt stress er tankevækkende.
    Det er en sjælden sygdom, man mener at ca. 500 i DK får det om året.
    Det kan gå over af sig selv igen efter nogle måneder. Men det kan ligevel være kronisk.
    Og det er meget ubehageligt. Hvis ikke jeg følte mig stresset før, så gør jeg det nu! For hele min krop og min hjerne er i alarmberedskab. Som min egen læge sagde, så er min hjerne forvirret.
    Min private situation gør, at jeg ikke kan skære ned på noget…og det er et faktum. Og hvad gør jeg så?
    Jeg har kontaktet en optiker for at forsøge at få en midlertidig løsning på mit læseproblem, og måske kan hun også hjælpe med en løsning generelt, så jeg ikke behøver at føle, at jeg går ved siden af mig.
    Jeg har fået tid hos min søster, der er nyuddannet kraniosakralterapeut, for blot at gøre et eller andet, der måske kan skabe balance i min krop.
    Jeg er sygemeldt i en uge. Og bruger tiden på at slappe af og sove.
    Og udover det må jeg væbne mig selv med den største tålmodighed og vente på, om det går over af sig selv.
    Gør det ikke det, er det ikke det værste, der kan ske. Jeg kan godt forlige mig med dette syn hen ad vejen. Men lige nu er det hamrende hårdt.

  151. Hej Anette
    der er rigtig mange bøger der er lagt ind som lydbøger måske kan duy klare noget denvej .
    Jeg har haft mange “sjove” oplevelser med mine øjne i mit sygdomsforløb. ved en samtale blev alt rødt indtil jeg forlod emnet, ved gåture kommer træerne imod mig, ekstrem blinken , og så en dagligdag med ting som bevæger sig så jeg ikke kan vuderer afstande.
    pas på dig selv
    Lone

  152. Pingback: Svar til Mette Sørensen

  153. Pingback: Svar til Anette

  154. irene eriksen

    jeg har fået ticks i højre øjes øverste øjenlåg, ikke noget jeg kan se, men det er som om det rykker hele tiden i øjet, kan det skyldes stress

  155. Bente Thorup

    Hvad koster en time hos en stress coach? og kan man bruge psykologhenvisningen fra lægen?
    Jeg har været sygemeldt i snart ½ år p.g.a stress/udbrændthed, fået samtaler hos en familierådgiver i kommunen p.g.a en autistisk søn og behandling mod depression og nu senest psykologsamtaler. Men da jeg undervejs blev opsagt og er på sygedagpenge har jeg ikke så meget at gøre med. Synes dog stadig jeg er meget træt og ingen energi har sat er mismodig og kan mærke stressen i kroppen.
    Hilsen Bente

  156. Hej Bente,

    Måske skal du se på det på en anden måde. Hvad koster det dig at have stress? Kan det betale sig for dig ikke at gøre noget ved det?

    Jeg ved det kan være provokerende spørgsmål, men måske kan de give dig den fremgang du har brug for.

    Kærlig hilsen
    Ejvind

  157. michael gage

    Hej ,
    Jeg er en 37 årig mand og er blevet af min læge diag med stress!
    Jeg er svimmel konstant, har meget uro i benene og kroppen, har ondt i maven , synsforstyrelse, sover meget dårligt, tror hele tiden at jeg er alvorlige syge, og bliver meget let sur!
    Jeg har 2 små børn som er efter hinanden hele tiden, samt min chef er mildeste sagt uden menneskeligt sympathy!
    Min læge har givet mig piller mod angst men efter en uge med kvalme og sinds problemer måtte jeg holde mig fra dem!
    Min læge siger at jeg skal holde en måneds pause fra mit job, men det kan ikke lad sig gøre!
    Er ved at vær desperat for at får en løsning!!!!! er der nogen som kan hjælpe?!
    mvh
    mike

  158. Jeg kan ikke komme med en løsning til dig, men det er meget vigtigt, at du lytter til hvad din krop fortæller dig, og det er helt klart at du skal tage den med ro. Hvis din læge mener du skal sygemeldes, bør du lytte til det, for du kan ikke regne med det løser sig uden ændringer i det der stresser dig. Det bliver sikkert blot værrer og ender i et kollaps, fysisk eller psykisk, og så tager det endnu længere tid, inden du er ovenpå. Jeg havde selv de samme symptomer som dig, og lyttede ikke til dem, før jeg ikke kunne hænge sammen mere, og ikke kunne holde ud at være sammen med andre mennesker. Det har nu taget mig 5 mdr med en sygemelding, før jeg er klar til at starte på arbejde igen, dog kun deltids til en start. Mit råd til dig er, lad dig sygemelde nu, for selv om du ikke synes, det kan lade sig gøre. Hvad er vigtigst, dit arbejde eller dit helbred og familie! Måske er børnene netop efter hinanden, fordi dit overskud ikke er det samme, som det plejer.
    Det kan hjælpe at skrive alt det ned der fustrere dig og gør dig bange, det kan hjælpe at få sat ord på.

    Håber det bedste for dig, god bedring.

    Med venlig hilsen
    Lene S.

  159. Hej Michael.

    Løsningen er enkel: Stop med at arbejde. Tag fri eller orlov. Meld dig syg om nødvendigt. Du er nødt til at komme væk, og give dig selv tid til at tænke og slappe af.

    Du kan ikke klare det længere, for din krop giver advarselssignaler om at det er NU du skal give dig selv en pause.

    Så stop mens lege er god, og så får du en chance for at arbejde en anden gang. Ellers risikerer du at der ikke kommer en anden gang.

    Held og lykke.

  160. Kathrine M. H.

    Hej Bjarne.

    Grunden til at jeg skriver, er at jeg i en længere periode har følt mig stresset. Jeg har hovedsageligt problemer med vejrtrækningen, men i løbet af de sidste par måneder er det blevet værre, har haft utrolig meget uro i kroppen med hjertebanken, søvnløshed osv. Selv de mindste ting virker uoverskuelige, og jeg har svært ved at tage mig sammen til at gøre almindelige ting.
    Jeg lever ellers et liv hvor jeg ikke føler at jeg “burde” blive stresset. Jeg er glad for mit studie, mit privatliv og føler mig ganske godt tilfreds.
    Jeg er idag 23 år. For 4 år siden gik jeg til psykolog da jeg led af voldsom angst. Jeg forstår grunden til mine stress og angstsymptomer da jeg har haft en meget utryg opvækst, med utilregnelighed, alkohol og svær sygdom. Det er til at forstå. Men jeg vil ikke længere dvæle ved fortiden. Jeg vil ligge det bag mig og har svært ved at acceptere/forstå hvorfor jeg nu, igen får symptomer der ligner dem jeg havde tidligere. Hovedsageligt er disse symptomer kommet når jeg har følt en form for tab af kontrol. Dette kan være på flere måde, det at blive syg, at skulle flytte, starte nyt job osv. Der er dog ingen tydelige tegn på hvorfor jeg skulle blive stresset og angst lige nu.

    Jeg er klar over at jeg måske ikke har fået bearbejdet alle de ting der ligger til grunde for mit “følsomme sind”, men jeg er trods alt nået til en form for accept.

    Nu har jeg svært ved at bestemme mig for om jeg skal prøve at takle mine syptomer alene, altså med hjælp fra, hovedsageligt, min kæreste eller om jeg skal opsøge en psykolog? Jeg vil ikke ligge en byrde på min kærestes skulder da jeg bliver meget “selvoptaget” når jeg har det på denne måde. Selvom jeg dyrker meget motion, lever jeg stadig for meget i hovedet.
    Skal jeg give den en skalle og simpelthen sige til mig selv at jeg godt kan klare den, nogle gange er livet bare lidt mørkere end andre, eller er det en nødvendighed at søge hjælp igen??

    Med venlig hilsen Kathrine

  161. Hej Kathrine,

    Min personlige erfaring fortæller mig at man er nødt til at få bearbejdet traumer fra fortiden, da de i høj grad og så er med til at stresse os.

    Så mit råd til dig er at du får lukket op for godteposen og kigget på hvad du har der 🙂

    Livet er en dyrebar ting, som ikke skal overståes, men leves. Sådan som du har det nu, vil blive ved med at dukke op indtil du får kigget på hvad der er indeni dig.

    Du skriver at du ikke vil dvæle ved fortiden, og det er jo heller ikke nødvendigt, men så kan du spørge dig selv hvorfor du gør det alligevel? For det er fortidens minder der skaber stressen og angsten i dig. Forklaringen er at kroppen bliver ved med at reagere på følelsesmæssige traumer indtil de bliver løst.

    Jeg kan ikke sige om du skal bruge psykolog eller endda om det er nødvendigt at bruge andre til processen. Her må du spørge ind til dig selv for at finde ud af hvilken metode der virker bedst for dig.

    Held og lykke
    Ejvind

  162. michael gage

    Hej Igen,
    Tak for jeres svar allesammen.
    Ja, jeg ved jeg bør holde en pause med at arbejde, men er vanvittige bekrymet over hvad det vil ske uden indtægt, da jeg ikke har været med i min a-kasse i et helt år endnu!
    Min chef siger at han ikke vil betale mig for at sidde hjemme og fede den, og at det hele er min skyld.
    Han kan ikke forstår at en unge mand som mig kan gå ned med stress, og at mand ikke kan vær lykkelige når mand nu bor i Danmark! bvaddre! :0(
    Jeg ville gerne vær raske igen og prover alt muligt at kom til hægterne igen, som, lang gå tur, massage, afslappende musik osv,osv.
    Nogen dage har jeg det ok, og andre dage har jeg det meget skidt hvor jeg er nødt til at gå hjem fra arbejde pga at jeg får skarpt smerter i hovet som om den skal eksploderer.
    Jeg har været til ct skanning samt fortaget en rygmarvs prove hvor det hele viste at der ikke var noget!
    Er der andre som oplever de samme symptomer?
    Jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre!
    mvh
    mike

  163. Hej Mike
    Jeg har også den der slemme hovedpine og bl. a trykket for ørene jeg plejer så at at meditere der er en øvelse hvor man tager 3 dybe indåndinger og ligger eller sidder helt afslappet med lukkede ¨øjne, derefter skal du tænke på fødder, ben baller ogå videre derop af det kråver øvelse men det er rigtig skønt og gøres gerne flere gange om dagen og prøv at focuser på ingenting og en mark eller hvad der virker for dig og husk så at du har kun det ene liv det er sgu ikke meget vård hvis du bliver helt invalid af stress, jeg ønsker dig al held og lykke.

    hilsen Zette

  164. Hej Michael

    Jeg kender til at have bekymringer. Jeg selv er på SU og er ikke med i fagforening og ikke berettiget til sygedagpenge og så er der bare ikke hjælp til studerende. Jeg vil dog sige til dig, at du som fuldtidsansat (det går jeg ud fra du er) kan få sygedagpenge gennem kommunen. Det er således lige meget, om du er i en fagforening.
    I øvrigt synes jeg din chef lyder som en kæmpe idiot. Han ved tydeligvis ikke, hvordan man kan have det. Jeg selv er 27 og har været sygemeldt 2 mdr. nu efter et stresskollaps. Du skal lytte til dig selv og ikke chefen. Hvis det er jobbet der stresser dig, kommer du jo heller ikke ud af den onde cirkel, før du kommer væk fra det. Måske skal du lave noget andet eller for en anden arbejdsgiver!
    Mht symptomer så lyder hovedpinen meget normal. Jeg selv har mange fysiske symptomer, som heldigvis er på retur nu: hovedpine, tinitus, smerter i arme og ben, spændinger over brystet, kvalme, kvælningsfornemmelser, kulde i hænder og fødder, svedeture, føleforstyrrelser i huden – primært i halsregionen og problemer med fordøjelsen, for bare at nævne nogle. Når først man har været kollapset, vil jeg dog sige, at det er de mentale følgevirkninger som panikangst osv. der er de værste.
    Jeg vil stærkt anbefale dig, at sygemelde dig med det samme. Jeg synes ethvert menneske har ret til at vælge sig selv, uanset hvad andre siger!
    Jeg synes i øvrigt det er godt, at du foretager dig noget for dig selv (gåture osv.). Det er vigtigt og jeg dyrker det selv meget.
    Jeg håber, du kan bruge mine ord og har mod til at vælge dig selv.

    Mvh Susanne

  165. Pingback: Svar til Irene Eriksen

  166. Pingback: Svar til Bente Thorup

  167. Hej Mike,

    Dine problemer er vist mest mentale, så du skal have snakket med nogen om dem. (Det siger jeg fordi dine smerter stammer fra hovedet)

    Find en at dele dine tanker med – det kan være en professionel, eller din bedste ven. Få lagt det hele på bordet – alle dine bekymringer og overvejelser, og få så lagt en slagplan. Hvad er det DU vil. Hvilke oplevelser ønsker DU at have i dit liv?

    Når man har klarlagt sine problemer og hvad man gerne vil opnå, så bliver livet meget mere overskueligt, og stressen kryber ikke så nemt ind i en.

    .. men du må ikke bare lade stå til – der skal gøres noget!

    Held og lykke
    Ejvind

  168. Hej allesammen
    Jeg har igennem lang tid været plaget af diverse underlige symptomer! Føleforstyrrelser som kommer og går ( de er der måske en eller to gange om måneden) prikker for øjnene, dårlig hukommelse, en følelse af “nu kan jeg ikke klare mere”, grådlabil, facsikulationer, svimmelhedsanfald osv
    Grunden til stressen er helt klart at jeg er mor til en kæmpe børneflok og stressen var på sit højeste på det tidspunkt hvor mine tvillinger ikke kunne gå og den sidste nye på stammen stadig skulle ammes!
    Jeg har fået lavet diverse undersøgeler ct/mr scanning, vep og sep undersøgelser, div blodprøver osv. Det hele er i orden ! Men hvorfor kan stress give sådanne voldsomme symptomer?
    Jeg var for ca ti år siden udsat for en stor stressbyrde i forbindelse med min mors dødsfald. Dengang havde jeg også dårlig hukommelse og bla føleforstyrrelser!
    Jeg kan mærke på mig selv at det hele bliver bedre når jeg slapper af og tænker at det nok alligevel skal gå! Efter at min havde holdt ferie i 14 dage – kunne jeg pludselig huske normalt igen!!!
    Jeg har taget de forholdsregler jeg kan – tvillingerne skal nu i vuggestue ( selvom jeg havde bestemt mig for at det skulle de ikke)
    Men jeg synes stadig at jeg har følelsen af at det ikke går! Jeg er ikke deprimeret – er glad for livet, har et dejligt arbejde, en omsorgsfuld mand osv osv
    Er der nogle der kan forklare mig hvorfor kroppen kan reagere så voldsomt. (Og ja jeg har læst div bøger omkring stress og jeg kan sagtens forstå at man kan få højt blodtryk )
    Hvor lang tid går der før end at mit liv atter kan blive normalt!! De læger jeg har talt med foreslår alle svømming som det bedste middel! Men hvorfor det???
    Håber at i derude har det godt og har lyst til en dialog omkring dette emne!! Alle svar er mere end velkomne

  169. Hej Pia

    Du har fuldstændig ret i at det er underligt at kroppen reagerer så voldsomt, som den gør i en stress situation. Jeg har været sygemeldt i 5 mdr. nu, og i starten kunne jeg heller ikke forstå, jeg kunne ende i en sådan situation. Men jo mere tid der er gået, og jo mere jeg har arbejdet med at finde årsagerene, jo mere klart bliver det også, at der er mange grunde til at gå ned med stress. Jeg er nu klar til at starte på arbejde igen, og det troede jeg ikke indtil for en mdr. siden ville være muligt. Da troede jeg at den uro og usikkerhed, jeg følte så snart der blet snakket arbejde altid ville fortsætte. Men nej, nu er den væk, og jeg har lyst til at komme ud igen. Det er dejligt.
    Når jeg læser dit indlæg, undrer jeg mig ikke i over at du har det som du har. Jeg synes det er en god beslutning at sende tvillingerne i vuggestue, de giver dem en gladere mor med mere overskud i længden.
    Pas godt på dig selv.

    Med venlig hilsen
    Lene S.

  170. Hej Pia,

    Hvis du først er “gået ned med stress” en gang, så er chancen for tilbagefald meget større, og der skal mindre til at udløse det.

    Kroppen reagerer og hjernen reagerer, når vi føler at der sker for meget på en gang – det bliver til stress. Stress er godt i fare situationer, men på længere sigt nedbryder stressen kroppen og hjernen, og man bliver syg, og begynder at glemme.

    Det følgende virker ikke for alle, men du kan jo prøve. Det du tænker på kommer du til at opleve. Hvis du fylder dine tanker med problemer eller du fylder din hverdag med for mange gøremål, og for lidt afslapning, så kommer stressen.

    Så du skal gøre det modsatte. Hver gang du mærker at nu bliver du stresset, så mærk efter om det er dine tanker eller de mange gøremål der er årsagen. Når du har fundet den, så slap af. Træk vejret. Meditér et par minutter.

    Og så en sidenotits. “Normalt” findes slet ikke. Vi har nogle forestillinger om det, men de forestillinger fortæller bare hvad der er normen for os selv. Hvad du kan begynde at øve dig på, er at være istand til at håndtere uforudsete situationer. Og jeg kan fortælle en hemmelighed – alle situationer er udforudsete. Vi kan nemlig slet ikke kontrollere livet, sådan som vi egentlig gerne vil.
    Og til en hvis grad er det også derfor vi blever stressede i første omgang. Vi forsøger nemlig at kontrollere vores liv – vi har forventninger til udfaldet af vore valg. Og når det ikke lykkes så bliver vi frustrerede, irriterede, vrede, afmægtige osv. Når det er sket ofte nok, så er stressen der.

    Så skal du af med din stress for altid, så skal du arbejde med årsagen – ikke symptomerne. Og årsagen er altid inde i dig – aldrig udenfor.

    Held og lykke med arbejdet 🙂

  171. Susanne

    Hej Pia

    Jeg vil tro din krop reagerer så voldsomt, fordi den er i en falsk overlevelsestilstand.
    Du skal finde ud af, hvad det er der stresser den!
    Ift svømning kan jeg ikke forklare, hvorfor lægerne lige anbefaler dette, men jeg ved at det er vigtigt med konditionstræning for at få nedbragt stresshormonerne og dermed kroppens symptomer. Jeg selv har valgt svømning, fordi jeg ikke lige er “marathon” typen og finder det meget fantastisk. Der er mærkbare ændringer på kroppen hver gang. Jeg vil i øvrigt tro, at det også handler om, at du skal have gang i de store muskelgrupper, hvilket svømningen også gør, da du bruger hele kroppen.

    Håber, det er et brugbart svar for dig. Jeg kan i hvert fald anbefale svømning 🙂

    Held og lykke

  172. Hej igen..
    Jeg har spurgt før og fået mange kommentarer..
    Nu er jeg kommet til den konklusion at jeg i efteråret/vinteren både havde en depression og var stresset.
    Nu er jeg på vej op af hullet og fandt ud af at mange af de fysiske symptomer var en bivirkning til medicinen.
    Jeg har skiftet til en anden slags – og de hjælper også bedre.
    Jeg arbejder stadig på deltid, delvis sygemelding, og er glad for jobbet.
    Mit problem er bare at jeg føler, det bruger for stor en del af min tid – samtidig med at jeg nyder at være der.
    Ca. 80% af min “dagsdosis” energi bliver brændt af i de 6 timer, jeg er på arbejde.
    Kan man sige noget om hvor meget energi, det er rimeligt at man lægger på jobbet. Hvor meget energi har raske mennesker tilbage når de kommer fra job?
    Jeg mangler i hvert fald energi til husarbejde og fritid.
    Jeg sover en times tid efter arbejde, ellers er jeg helt smadret også næste dag. Bagefter har jeg ca. 1-2 timer hvor jeg magter at være aktiv, fx. lave mad eller rydde op.
    Det slår altså ikke til – ikke engang til en bare rimelig standart for rengøring mv.
    Hvad kan jeg gøre?
    Skal jeg gå mere ned i tid? Jeg arbejder pt. ca. 24 timer om ugen.

  173. Hej Bjarne
    Jeg er idag hjemme pga. stress, og er bange for et tilbagefald da jeg har været alvorligt syg med stress i 2003 og 2007. I sidste stress periode opsagde jeg mit job kort inde i sygdomsforløbet og fik en afskedsordning, så jeg kunne gå hjemme nogle måneder og komme mig – det blev til ialt 8 måneder. Nu har jeg været i job et års tid og den er desværre gal igen. Håber jeg kan nå at tage det i opløbet, da jeg er rædselsslagen for at ende hjemme med en sygemelding pga stress igen. Jeg er glad for mit job, men bliver bare hurtigt stresset. Den stressede periode er egentlig overstået, men efterreaktionen på den travle tid rammer mig nu. Jeg har mærket små symptomer, og har derfor lavet yoga og været fysisk aktiv osv samt prøvet at slappe af og mindske ambitionerne i forhold til arbejdsopgaver på jobbet. Det synes ikke at hjælpe mig, og derfor retter jeg henvendelse her. Mine symtomer er hovedpine, nervøsitet, angst (ikke panikangst), høj puls, og idag fik jeg afværget at hyperventilere, men var godt igang. Altsammen den måde jeg har reageret på når jeg har været stresset før. Forskellen er dog (lige nu) at jeg gerne vil tilbage på job og jeg ikke er så mentalt træt/udkørt, som jeg før har oplevet i forbindelse med stress. Jeg tænker på at kontakte en stress coach – er det det rette for mig? Har kontaktet min læge og planen er at jeg holder de næste par dage fri, og så ser om jeg er klar til at starte på arb igen torsdag. På forhånd tak.

    Mvh
    Janne

  174. Hej Linda

    Jeg synes det lyder til at arbejdet fylder for meget, der skal være overskud til andet end “overlevelse” og det er bedre at sige fra nu, og evt gå lidt mere ned i tid, end vente på at du bukker helt under. Det tager lang tid at komme over depression pga stress, det kan godt være at du har fået noget medicin der virker, men det virker kun på depressionen, det virker ikke på stressen, og det tager sindsygt lang tid at komme over. Jeg har selv været sygemeldt i 5 måneder med stress, der ikke havde udviklet sig til en depression. Jeg tror desværre tit, at har stressen udviklet sig til en depression, regner omgivelserne og måske også en selv, at fordi man har fået det bedre, er man klar til at arbejde igen. Mendet er lige så vigtigt at man får tid til at få stressen ud af kroppen, hos mig tog det 5 mdr. uden medicin. Prøv at mærke efter, føler du dig som dig selv! For det bliver du igen! Jeg håber du forstår hvad jeg mener.
    Pas på dig selv, det er kun dig der ved, om du har overskud til det antal timer du har nu, men for mig lyder det, til at du skal skrue lidt ned!

    Med venlig hilsen
    Lene S.

  175. Hej Janne

    Det lyder som en rigtig god ide, at du tager nogle dage fri. Hvis du ikke før har været i forbindelse med en stresscoach eller psykolog med speciale i stress, synes jeg det vil være en rigtig god ide. Det er til stor hjælp, og jet taler af egen erfaring. Jeg har selv været sygemeldt med stress 5 mdr., med stortset alle fysiske symptomer. Jeg er lige startet på arbejde igen, men jeg tror ikke angsten og usikkerheden ville have sluppet mig, hvis jeg ikke havde fået hjælp udefra. Jeg føler mig overbevist om, at jeg en anden gang får sagt fra tidligere, fordi jeg har lært symptomerne at kende også de tidlige. men også fordi, jeg er belvet bevidst om hvad jeg har gjort forkert i mit arbejde i forhold til mine egner ressourcer. Dette ville jeg ikke have nået frem til, uden hjælp udefra.
    Det lyder til at du er besvidst om, hvad der hjælper dig, med at få stressen ud af kroppen, og det er godt. Men angsten for at skulle sygemeldes igen, kan i sig selv fremkalde stressen. Så væk med den dårlige samvittighed og forklæ dig selv de næste dage, og mærk så efter, hvordan du har det med at skulle på arbejde igen.
    Kort opsummering: Skaf en stress coach eller psykolog, og så bliv ved med at mærk efter, og brug de teknikker, du har til at få stressen ud af kroppen.

    Med venlig hilsen
    Lene S.

  176. Hej jeg har brug for nogle råd og og gode ideer. Jeg har skrevet før, jeg fik en depression som havde udslag i bl.a stress og noget fra barndommen, jeg var sygemeldt fra d. 30 marts 2008. Jeg kunne slet ikke læse, eller se fjernsyn og jeg kunne kun skrive meget langsomt.Jeg fik så genoptaget mit job med 1 time om dagen i august 2008 og ugen efter 3 timer og i okt og nob´vember 5 timer dagligt. Jeg vil lige sige at jeg syntes at det var meget svært at komme tilbage og jeg var ikke helt klar men det gik med nogle syge dage indimellem. Min mand dør så d. 22 november 40 år gammel og her skulle jeg være extra opmærksom på vores børn 10 og 17 år. Jeg var hjemme i 14 dage med børnene og ordnede alt det praktiske. I starten af februar får jeg lige et gok i nøden og er syg i 4 uger og jeg er godt klar over at jeg har tænkt p alle andre end mig selv. Jeg er lige startet igen på job 5 timer om dagen og jeg prøver at tænke i nuet tage en ting af gangen ikke planlægge mere end en ting ca. om dagen , jeg har hjælp til at handle den klarer min søn og min familie er rigtig god til at hjælpe og jeg tror jeg har fundet frem til at det er mine tanker jeg har svært ved at tøjre har i nogle råd omkring det, jeg har også hovedpine igen og er bange for at det ender som sidst hvor jeg kunne mere og mere og til sidst gik jeg helt omkuld, jeg kunne ikke mærke at det var for meget før det var for sent, jeg vil være meget glad for gode råd. Hilsen Zette
    PS: jeg husker indimellem og meditere og det er skønt

  177. Hej Zette

    Sikke et år du har haft, der er ikke noget at sige til, at du synes det kniber med overskudet. Men for mig lyder det som om du er blevet bedre til at lytte til dine signaler. Det er vigtigt at du reagerer på det. HAr du prøvet at få hjælp fra Spykolog eller stress-coach, det kan være en stor hjælp. Mange steder vil arbejdspladsen betale nogle timer, prøv at forhøre dig.
    Med hensyn til dine tanker, har det hjulpet mig meget, at skrive det hele ned, det kan hjælpe at få sat ord på, det kan give et billede af, hvad der fylder mest i tankerne.
    Pas på dig selv!
    Med venlig hilsen
    Lene S.

  178. Lisette

    Jeg har været sygemeldt med stress/udbrændthed i 4 måneder, og døjer stadig en del med svimmelhed og nogen trykken for brystet. Jeg har fået at vide (og det er ikke af min læge), at det nok ikke er så godt at løbe så længe det ikke er gået væk – men at jeg skal nøjes med at gå ture. Er det korrekt ? Jeg nyder at få motion – bl.a. at løbe, men vil selvfølgelig ikke trække stressen i langdrag ved at lave den forkerte motion. Jeg kan godt få lidt trykken for brystet, når jeg løber.
    Lisette

  179. Jeg har taget sådan en af de fine stress-test og den var langt over 100 (ikke så godt).
    Jeg arbejder indenfor rengøring og startede for en uge siden på et nyt område,men jeg spæner rundt for at kunne nå det til tiden.
    Jeg har været nød til at arbejde to gange om dagen for at kunne slappe lidt mere af,men det er gået udover familien for ser min datter og højst 1 1/2 time om dagen. Når jeg kommer hjem om aftenen ja så går jeg i seng for skal op kl 4.
    Jeg har den sidste uge haft problemer med søvn dvs falder i søvn men vågner tit og så går der langtid før jeg falder hen igen.
    Tankerne køre rundt om natten mht arb,familie,flytning osv.
    Vi står og skal flytte i slutningen af den her mdr…og her hvor vi bor skal vi male osv..vi skal ha den klar til d 3 april.
    Min kæreste blev opereret i sep sidste år…og lige siden har vi bøvlet med kommunen og fagforeningen.
    Så det går jeg også og tænker over..hvad med økonomien osv.
    Jeg må indrømme jeg har fået en kortere lunte,glemmer tit ting og er bare så træt i kroppen.
    Kan det virkelig være stress ?

  180. Hej Pia

    Der er allerede mange rigtig gode svar til dig. Jeg vil blot supplere lidt.

    Du spørger efter en forklaring på hvorfor kroppen reagerer så voldsomt. Der er ikke nogen, der kan give et præcist svar, og det er forskelligt fra person til person, hvordan kroppen reagerer. Det er en fysisk og psykisk overbelastning i for lang tid, der kommer til udtryk på forskellig vis.

    Hvor lang tid der går, før ”man bliver normal,” er også meget forskelligt. Men i de fleste tilfælde drejer det sig om måneder. I ekstreme tilfælde drejer det sig om år. Det vigtigste er at komme ud af stressen, så kroppen får en chance til at komme sig.

    Svømning er ganske glimrende. Det er let motion også. Det er nogle lange ture i dagslys også. Det vigtigste er, at du får rørt dig uden at overanstrenge dig. Gør det, du har mest lyst til. Det er som regel det bedste i længden.

    Mvh. Bjarne Toftegård

  181. Hej Tina,

    Ja, det er stress i det øjeblik det bliver ved med at forfølge dig – også når du forsøger at slappe af.

    Stress er ok i korte intervaller, men ved længere forløb ødelægger den os og vores livskvalitet.

    Jeg kan godt se at du ikke har tid til det, men lov i det mindste dig selv at når flytningen er overstået, så tager du en slapper på måske en uge, hvor du ikke laver andet end at fokusere på din egen velvære. Det kan være motion, meditation, lytte til musik, gå ture, tag i svømmehallen, tag ud til havet, læs en afslappende bog (ikke en spændingsroman) få en omgang massage osv.

    Held og lykke med det.

  182. Hej igen Linda

    Jeg kan kun støtte Lene S i det, hun skriver ovenfor som svar til dig.

    Ideelt set skal du har lige så meget energi, når du tager hjem fra arbejdet, som når du kommer på arbejdet. Jeg ved godt, at det langt fra altid er sådan selv for ”raske mennesker”, men det kan være en god ide at have det i baghovedet. Når du er på vej ud af en stress og depression, så bør du ikke bruge så meget energi i din hverdag, som du gør. Du skal jo netop opbygge energien i din krop, og ikke bruge den op.

    Du spørger om du skal gå ned i tid. Ja, måske. Men det er ikke kun et spørgsmål om timer. Det er lige så meget et spørgsmål om, hvad du laver, og hvordan du lever det, de timer, du er der. Måske er det det sidste, der skal justeres på?

    Mvh Bjarne Toftegård

  183. Hej Janne

    Lene S har givet dig et rigtig godt svar ovenfor. Jeg håber, at du har set det. Det er rigtig godt, at du er så opmærksom på dig selv. Det er meget vigtigt for dig, at stoppe et opløb til stress så hurtigt som muligt. Og det lyder, som du er blevet god til det, men du kan blive endnu bedre. Det er en rigtig god ide med en stresscoach.

    Mvh Bjarne Toftegård

  184. Hej Lisette

    Du spørger om det er godt at løbe eller det er bedre at gå. Det kommer helt an på, hvad du mener med at løbe. Hvis du presser dig selv, så er det ikke godt. Hvis du stille og roligt løber af sted, uden at blive forpustet eller anstrengt på anden vis, så er det rigtig godt. Så længe du ikke presser dig, og får adrenalin i kroppen, så er det helt fint. Det er også helt fint at gå ture, men man må gerne gå lidt raskt til, så man får varmen.

    Mvh Bjarne

  185. Pingback: Spørg om stress - Ny tråd

  186. Hej Ejvind og Bjarne.

    1000 tak for hurtig svar….må se om jeg ikke kan få fri en uge når vi er på plads.
    Har besluttet at jeg vil kontakte lægen for at få en snak med hende.

    Knus Tina

  187. Tina Salling-Poulsen

    Hej. Jeg er en 39 årig kvinde som er inde i en ond cirkel.
    Det drejer sig om at jeg ikke tør skrue op for tv og radio-er bange for at lave for meget larm, og der skal komme klager.
    Har sagt til dem i min opgang at hvis der er noget må de komme.
    Er overforsigtig.
    Hvordan kommer jeg videre?

  188. Susanne

    Hej Tina

    Tal med en psykolog eller en terapeut. Det er en angst du har. Måske kan du læse bogen “kognitiv behandling af panikangst og social fobi” af Esben Hougaard. Der er nogle gode eksempler på, hvordan du konkret får bugt med angst.

    Mvh Susanne

  189. Hej Tina

    Jeg vil som Susanne også anbefale, at du taler med en terapeut eller en psykolog. Du er meget bange for de andres reaktion, også selv om du har sagt til dem, at de bare skal sige til. Det er fint at være hensynsfuld, men ikke når det går så meget ud over en selv. Som du selv skriver, så er det en ond cirkel du er kommet i, og det kræver ofte hjælp udefra at få dem brudt.

    Mvh. Bjarne Toftegård

  190. Hej Bjarne,

    Jeg er en kvinde på 28 år, som de seneste tre måneder ikke har været så livsglad. som jeg normalt plejer at være.

    Jeg startede på nyt arbejde i maj måned i år, et arbejde som egentlig ikke burde volde de store udfordringer, da jeg skiftede fra et firma til et andet, hvor jeg havde en god baggrundsviden indenfor det produkt som blev solgt samt systemerne – set bort fra to nye systemer. Jeg er rimelig ferm til systemer og mit hovedansvar skulle derfor være at indsamle data og føre data(flow) videre i tre forskellige systemer.

    Mine nye kollegaer havde fået oplyst fra min nye leder, at jeg nærmest var data”guru” og alle deres udfordringer med forkert data, ville blive løst, når først jeg startede. Jeg skulle imidlertidig læres op i tre systemer som ingen i mit team kendte noget til, dvs. ingen sparring fra tætte kollegaer (havde dog arbejdet med brugerfladen på det ene system før – ik så krævende). Fik en let intro til brugerfladen på de to systemer, jeg ikke førhen havde arbejdet med.
    Mine udfordringer bestod af; ingen hjælp/sparring fra mine kollegaer eller min leder – kendte ikke til systemerne og var selv hårdt presset med arbejdsopgaver. Måtte selv hele tiden opsøge it-eksperter for at rette fejl i systemerne og følge op, da de ikke vendte tilbage når fejlen endelig var rettet til. Samtdig med at skulle køre data ind i de tre forskellige systemer, skulle jeg også kvalitetssikre flowet – at alle oplysninger var korrekte, at data blevet korrekt genereret fra start til slut – og dertil lige tage telefonen, hvis vores kundecenter havde udfordringer med forkert data (som kom fra vores gamle system og ikke var blev kørt korrekt ind eller slet ikke overført – fra før jeg startede i firmaet). Og lige stå til rådighed, hvis en projektleder havde et projekt/data som skulle hasteoprettes og føres gennem alle systemerne, og lige trække vores måltal hver uge, og lige gå til møder, og lige …. og jeg kunne blive ved 🙁

    Der kom flere og flere arbejdsopgaver, som ikke var forventet fra start, hvilket jo kan ske, når det er en næsten nyoprettet stilling. Til sidst arbejdede jeg for ca. to-tre mand! Jeg sagde til min leder, at jeg ikke kunne blive ved med alle de arbejdsopgaver (jeg arbejdede fra kl. 8 til ca. kl. 18, når det var værst) og at han blev nødt til at hjælpe mig med at prioriterer hvilke opgaver jeg skulle løse fremfor nogle andre – dette gjorde han så et par gange, men havde også selv meget om ørene.
    Jeg bad om at få noget hjælp til den stigende mængede af arbejdsopgaver. Min leder forklarede, at han var i gang med at søge om tilladelse, men pga. ansættelsesstop/økonomien, så skulle hjælpen findes internt, dvs. en omrokering.
    Arbejdet tog overhånd og jeg blev til kl. 20/21 om aften for at nå mine arbejdsopgaver og havde stadig nogle ting jeg ikke nåede og lavede stort set ikke andet end at arbejde, orkede ikke venner og familie.
    Jeg gik til min leder igen og oplyste at jeg havde brug for hjælp nu og her, da mit heldbred var begyndt at tage skade – fik at vide at han kæmpede hårdt for at få hjælp til mig, men at det tog tid at få godkendt.
    Mit helbred blev værre;
    konstant hovedpine, søvnløshed, træt hele tiden, kastede op for ingen grund, halsbrand og mavekramper, mere sensibel overfor omverden, blev hurtigt frustreret/irritabel over systemerne og kollegaer, glemsom/distræt, fik hjertebanken før sengetid og om morgenen, uro i kroppen, begyndte pludselig at ryste, spiste ikke ordentligt, blev hurtigere syg mv.
    Jeg gik igen til min leder og oplyste at dette ikke kunne blive ved og gav ham nu det ultimatum, at jeg sagde op og var væk efter nytår, hvis han ikke hurtigst muligt fik ansat en hjælp til mig (kan godt være at det var forkert, men jeg havde oplyst min leder hvor dårligt jeg havde det og så ingen anden udvej). Min leder, som flere gange havde givet udtryk for at han var meget glad for min kunnen og arbejdssomhed, forklarede at der var hjælp på vej.
    Det var dog for sent, for jeg havde gået i tre måneder og haft det fysisk dårligt, nu var jeg så langt ude, at jeg også havde det psykisk dårligt samtidig med at jeg kastede op om morgenen før jeg tog på arbejde eller måtte køre bilen ind til siden for at kaste op, havde mavekramper stort set hver anden dag og halsbrand (+ div. førnævnte symptomer).

    Jeg gik til lægen for ca. 14 dage siden og forklarede ham hvordan jeg havde/har det og han sagde, at han synes at jeg skulle blive hjemme de næste 14 dage-tre uger, da han mente at jeg havde fået stress og komme op til ham igen (efter tre tre uger) for at oplyse hvordan jeg så havde/har det, og så måtte vi tage “den” derfra. Dertil forklarede han, at jeg burde tage kontakt til en psykolog som ku’ hjælpe mig med at håndterer stress nu og fremadrettet.
    Jeg tog fat i mn leder og bad ham om hjælp og fik henvisning til vores firmas heldbredssikring – der igennem har jeg nu fået fat i en psykolog, som jeg har været hos én gang.

    Mit egentlige spørgsmål er, psykologen vurderer hvor mange gange jeg behøver at komme til konsultation hos ham, men hvem vurderer hvornår jeg er parat til at gå på arbejde igen?
    Er det min læge eller mig selv i samarbejde med lægen? (Er klar over at der skal udfyldes en mulighedserklæring. Har oplyst dette til min leder, som nu undersøger hvilke muligheder jeg har for at få hjælp til mit arbejde)

    På forhånd tak.

    Mvh Camilla

  191. Hej Camilla

    Med det, du har været igennem, ville de fleste gå ned med stress. Ingen kan holde til et så stort pres i længden.

    Det er rigtigt godt, at du til sidst gik til lægen og blev sygemeldt. Det er også godt, at du har fået kontakt med en psykolog.

    I sidste ende er det din læge, der afgør om du er rask nok til at tage på arbejde igen (rent faktisk kan en sagsbehandler i kommunen gå imod din læges råd, men det håber jeg ikke, du kommer ud i). Din læge vil altid gøre det i samråd med dig, og det er givetvis noget du og din psykolog tager op på et tidspunkt. Mulighedserklæringen har erstattet den “gamle” sygemelding, hvor der bl.a. er åbnet mere op for at arbejde på deltid. Dette er dog sjældent en fordel, når man taler om stress. Det bedste, du kan gøre, er at blive rask igen først, og så starte på arbejdet. Og du kan mærke, når det sker. Hvis du er i tvivl, så er du ikke i rask.

    Mvh Bjarne Toftegård

  192. Torsdag morgen kørte min mand i sommerhus kl. 7,00. Vi havde haft indbrud i vort sommerhus. Jeg gik i Kwickly og handlede, købte en stor blomst. Kl. 11,00 ringede jeg til min mand hvornår han kom hjem om jeg kunne begynde at lave mad. Jeg er i Ørting ,hjemme om en halv time. Vi sad og spiste så siger min mand, hvad har du lavet, jeg har lavet mad sagde jeg, du har da været ude at handle. det sagde jeg nej til, men der står da en blomst i stuen. Da vi ryddede op efter middagen lagde jeg grydelapperne ind i et skab med tallerkner, der skal de da ikke ligge sagde min mand.Vi hviler os et par timer om middagen. Jeg havde været på toilet en gang, Derfra husker jeg intet. Min mand fortæller, Mutter du skal tage noget andet tøj på vi skal til læge ” hvorfor det” der er noget galt med dig. Min mand ringede og bad om den læge vi er vandt til. Han er optaget men de lovede at ringe. det gjorde de ikke. Min mand ringede igen og sagde nu vil jeg gerne vide skal jeg køre min kone på sygehuset eller ud til jer der er noget galt med hende. Vi skulle komme derud. Min kone kunne ikke finde sin taske med sygesikrings beviset. Vi kørte. brugte min mands kort. Lægen spurgte min mand om jeg havde haft ondt i min arm, eller skæv i hoved eller lignende. Min mand sagde jeg har ikkeværet hjemme har været i sommerhus siden kl. 7,00. Har du været i sommerhus sagde jeg. Jeg blev kørt på neurologisk afdeling på universitets hospitalet i Åarhus. Jeg aner intet om noget alt dette. Det var kl.. 14,00 ca. Jeg aner intet om turen i ambulance eller selve indlæggelsen . Kom til mig selv efter tre fire timer. Blev scannet og fik 23 elektroder på hovedet. Lægerne fandt intet og kunne ikke give nogen forklaring. Kom hjem næste dag kl. 14,00. er frisk igen.
    Jeg er 80 år og fejler ellers ikke noget.
    Mvh Gurli

  193. Kære Guri
    Tak for dit indlæg. Du har ikke oplevet så meget, men det må have været en forskrækkelse for din mand. Når du skriver her, så må det være, fordi du tænker på, om det kan have noget med stress at gøre. Det er jeg ikke i stand til at sige noget om. Jeg vil foreslå, at du tager en snak med din læge om det.
    Mvh Bjarne Toftegård

Submit comment

Allowed HTML tags: <a href="http://google.com">google</a> <strong>bold</strong> <em>emphasized</em> <code>code</code> <blockquote>
quote
</blockquote>