|
|
Stress sygemelding – Sygemeldt, hvad gør du så?Når du bliver sygemeldt på grund af stress, så er du syg. Og når du er syg, så er din vigtigste opgave at blive rask igen. Og det er det, du skal have fokus på, at blive rask. Til lægenHvis du ikke allerede har været til din læge, så bør du gøre det. Lægen vil undersøge andre muligheder for de symptomer, du oplevet. Diagnosen stress stilles ofte ved at udelukke andre årsager.
Det er meget forskelligt, hvor lang tid en læge sygemelder en stressramt. Nogle læger giver kun en sygemelding på 14 dage. Det betyder ikke, at man nødvendigvis er rask efter 14 dage, men kun, at lægen vil se en igen til den tid for at tage stilling til en forlængelse.
Lægen har kun begrænset mulighed for at hjælpe dig, uanset hvor gerne han/hun vil. Men spørg altid efter, om du kan blive henvist til nogen. Se også under afsnittet ”Søg hjælp” længere nede på siden. Angst og depressionMange af stresssymptomerne er sammenfaldende med symptomer på angst og depression. Hvis du har den mindste smule mistanke om at stressen har udviklet sig til, eller er kombineret med, angst eller depression, så tal med din læge om det. Det er vigtigt af hensyn til den behandling, du skal have. Dårlig samvittighed?Mange oplever en dårlig samvittighed, når de bliver sygemeldte. De føler, at de svigter. Det kan være arbejdet, kollegaerne, familien, kunderne, osv. Og den dårlige samvittighed stresser, så man kan blive fanget i en ond cirkel.
Betragt sygemeldingen som en slags restitution, rekreation eller en kort orlov, som du har fortjent. Sig til dig selv: ”Jeg fortjener at være sygemeldt”, uanset om du mener det eller ej. Snak med andre om det. Få hjælp til det. Jo hurtigere du kommer af med den dårlige samvittighed, jo hurtigere bliver du rask igen. Nederlag?En anden følelse, nogle får, er følelsen af nederlag, at de ikke var gode nok, osv. Men stress hænger ikke sammen med, om man er god nok. Alle kan blive alvorligt stressede, hvis omstændighederne er til det. Faktisk så rammer stress ofte dem, der er bedst, dem, der yder mest, dem, der vil det så godt, dem, der vil gøre tingen rigtigt, osv.
En sygemelding er ikke et nederlag, men et tegn på en for langvarig overbelastning, som man ikke kunne holde til i længden. Fortæl dig selv, at du er god nok. Træthed?Nogle oplever en enorm træthed, når de bliver sygemeldt, eller kort tid efter, når de tillader sig selv at slappe af. Det er helt normalt. Nogle sover det meste af tiden den første uges tid. Det er fordi deres krop har brug for det.
Trætheden er et tegn på, at kroppen og psyken er ude af balance. Og de genopbygges bedste under søvn. Så sov så meget, du har lyst til. ”Hiv stikket ud”Når du er sygemeldt, så er den hurtigste måde at blive raks på, at ”hive stikket ud”. Dvs. fjern dig fra alt det, der har stresset dig. Jo mere du fjerner dig fra alle stressårsagerne, store som små, jo hurtigere kommer du tilbage på arbejdet igen.
Lad være med at se på arbejds-e-mails. Sluk for arbejdsmobilen. Din arbejdsplads må tage hånd om alle henvendelser. Prøv så vidt muligt at undgå eller reducere det, der måtte stresse dig på hjemmefronten. Andet, du kan gøreDu kan gøre en del selv. Noget af det, der er godt for dig er:
Søg hjælpNår man er stresset, har man som regel hverken overblik eller overskud til at hjælpe sig selv. Man har måske heller ikke de redskaber, der skal til. Hvis du hurtigt vil blive rask igen, så søg hjælp. Statistikken viser, at man bliver dobbelt så hurtig rast med professionel hjælp, i forhold til, hvis man ikke får hjælp.
Se mere om muligheder for hjælp under: "Alvorligt stresset – Hvad gør du så?" VarighedDet tager i gennemsnit mellem to og fire måneder at blive rask, afhængig af hvilken hjælp man får. Men det er gennemsnit, og nogle bliver hurtigere raske og andre har brug for længere tid. Hvornår rask?Det er svært at give helt generelle retningslinier for, hvornår du er rask, men i de fleste tilfælde er det, når du trænger/har lyst til at komme tilbage på arbejdet. På det tidspunkt er både kroppen og psyken kommet i balance igen, og de fysiske og mentale symptomer er væk, og du føler, at du er ”blevet dig selv” igen. Spørgsmål eller kommentarDu er velkommen til at stille et spørgsmål eller at lægge en kommentar. Klik på: Spørgsmål og kommentarer |
|
|
Forebyg Stress ApS Havneholmen 80, 4.tv. 1561 København V Tel: 20708050
CVR nr. 29625611 |